Skolechef: Derfor er skolerapporten ikke relevant

Før Østre Skole i Rønne blev nedlagt, pegede en stor rapport fra kommunen på, at hele skoler fra 0. til 9. klasse er klart at foretrække frem for skoler med eleverne delt op efter alder. Nu er begge muligheder på bordet igen, men det er rapporten kun lige knapt, for situationen i dag er en anden, siger kommunens skolechef.

To Rønne-skoler med elever hele vejen fra 0. til 9. klasse er bedre end at dele eleverne op med de yngste elever på den ene skole og de ældste elever på den anden.

Sådan blev det entydigt konkluderet, da skolerne i Rønne senest blev indrettet på en ny måde. Det skete med virkning fra 2017, hvor Østre Skole blev nedlagt.

Dengang brugte en styregruppe, en arbejdsgruppe og en følgegruppe med politikere syv en halv måned på at komme op med en rapport på 134 sider. På baggrund af den rapport besluttede kommunalbestyrelsen den skolestruktur i Rønne, der siden har været i kraft, men nu bliver ændret fra næste år, hvor Åvangskolen og Søndermarksskolen bliver gjort til ét skoledistrikt.

464 forældre svarede på et spørgeskema. Erfaringer fra både Sverige, Finland og andre steder i Danmark blev inddraget. Det samme gjorde den forskning, der dengang var den nyeste. Styrker, svagheder, muligheder og trusler ved begge de to former for skole blev analyseret.

Alle de pile pegede samme vej: To skoler med elever hele vejen fra 0. til 9. klasser er at foretrække frem for at dele eleverne op efter alder – og give de ældste elever én skole og de yngste elever en anden.

Undervejs i det aktuelle arbejde med at gøre Åvangsskolen og Søndermarksskolen til ét distrikt har kommunens Center for Skole haft den nu godt syv år gamle rapport fremme igen. Men skolechef Jesper Stjernfeldt Petri mener ikke, at rapporten har videre stor værdi for arbejdet med at fusionere Åvangsskolen og Søndermarksskolen.

– Det dokument har vi også kigget på. Man kan bare ikke umiddelbart sammenligne forholdene og opgaven fra dengang med den opgave, som vi står med i dag, siger han.

– Dengang handlede opgaven om at spare nogle penge ved at lukke en skole, og finde ud af, hvordan man bedst muligt kunne gøre det. Nu har vi to skoler, hvor der skal findes nogle penge ved at optimere klasser, altså lægge klasser sammen.

– Vi skal finde penge på en anden måde i dag, så omstændighederne er nogle andre. Så jo: Vi har kigget i den rapport og de tanker, der er i den. Men det er svært at bruge de tanker og konklusioner til noget, fordi det er en anden opgave i dag, siger Jesper Stjernfeldt Petri.

Som en anden konkret forskel fra dengang nævner kommunens skolechef, at det i 2015-16 også var en del af opgaven at finde plads på en skole i Rønne til de ældste elever fra Svartingedal Skole i Hasle, der ved samme lejlighed blev flyttet fra Kongeskærskolen i Allinge.

Ikke super relevant

Selvom de to aktuelle måder at indrette skolerne i Rønne på var blandt de tre, der blev grundigt undersøgt for ret få år siden, holder Jesper Stjernfeldt Petri fast i, at arbejdet fra dengang i dag kun har begrænset værdi.

To af de tre scenarier, der blev undersøgt dengang, er de samme, der også er på bordet i dag. Mener du på trods af det, at rapporten fra 2015-16 ikke kan bruges til ret meget i dag?

– Ja. Vi kan da godt kigge ind i det arbejde fra dengang. Det er bare ikke super relevant, for opgaven er en anden i dag. Opgaven er afledt af en anden situation, siger Jesper Stjernfeldt Petri.

Forskningen i forskellige måder at indrette skoler på siger vel cirka det samme i dag, som den gjorde for syv-otte år siden?

– Forskningen tager stilling til, om det er bedst med en enhedsskole eller med én skole til indskoling og en anden skole til overbygning. Her er der bare også nogle andre forhold, der spiller ind.

– Der er jo en grund til, at mange skoler er bygget som en skole, der går fra 0. til 9. klasse. Det er der nogle fordele ved. I vores tilfælde nu vil den model bare blive dårligere end den, som forskningen har set på, fordi vi ved, at der vil komme nogle skoleskift, siger Jesper Stjernfeldt Petri.

Alt pegede samme vej

Anført af daværende servicedirektør Johannes Nilsson og daværende skolechef Steen Ebdrup og med politikerne Linda Kofoed Persson (K) og Margrethe Kjellberg (S, nu M) inde over et arbejde, der også inddragede skoleledere, medarbejdere og elever, rystede den store gruppe bag rapporten om Rønne-skolerne fra 2015-16 ikke på hånden. Rapporten fik navnet "Belysning af skolestrukturen i Rønne".

"Sammenfattende viser konklusionerne på SWOT-analysen, brugerundersøgelsen, en gennemgang af de evidensbaserede pædagogiske vurderinger og erfaringer fra Danmark, at hele skoler eller afdelinger fra 0. til 9.klasse rummer flest pædagogiske fordele", hedder det i rapporten.

"Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at det nuværende skoledistrikt i Rønne i fremtiden omfatter to hele skoler eller afdelinger."

Hovedparten af forældrene til de daværende elever på skolerne i Rønne mente det samme.

"På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater og supplerende kommentarer er arbejdsgruppens samlede konklusion på undersøgelsen, at anbefale, at der etableres to hele skoler eller afdelinger for 0.-9. klasse med tilhørende SFO", hedder det om den undersøgelse med spørgeskema, som 464 forældre valgte at udfylde: 44 procent af den samlede gruppe af forældre.

Samme konklusion kom også frem, da følgegruppen med blandt andre Linda Kofoed Persson og børne- og skoleudvalgets daværende formand Margrethe Kjellberg analyserede på styrker, svagheder, muligheder og trusler ved alle de dengang tre mulige måder at indrette skolerne i Rønne på. Metoden hedder en SWOT-analyse.

"Arbejdsgruppen vurderer, at SWOT-analysen rummer flest vægtige argumenter, der taler for hele skoler eller afdelinger i Rønne. På baggrund af SWOT-analysen anbefaler arbejdsgruppen en søjlemodel (skoler fra 0. til 9. klasse, red.)", lød opsummeringen.

Finland opgav aldersdelt skole

De mange bornholmere bag undersøgelsen i 2015-16 kiggede også ud over landets grænser. Og ikke mindst kiggede de på Finland, der har en meget velfungerende folkeskole. Samme konklusion en gang mere:

"Den aktuelle forskning, især baseret på materiale fra Finland og erfaringer fra andre steder i Danmark, peger på hele skoler eller afdelinger", hedder det i rapporten.

"Finlands fornemme skoleresultater opnår de med en folkeskole, der længe har bevæget sig til fordel for et sammenhængende skoleforløb – en enhedsskole som vi kender den i Danmark."

"I Finland er man er ved at gå væk fra opdelingen i 'lågstadieskoler' (1.-6. klasse) og 'högstadieskoler' (7.-9. klasse) til fordel for enhedsskoler fra 1.-9. klasse."

De sparede penge ved at dele eleverne op i en gruppe ældre og en gruppe yngre med en skole til hver bliver spist op af andre udgifter, var finnerne dengang også nået frem til.

"Erfaringer fra Finland, der er ved at gå væk fra opdelingen, er, at der ingen økonomisk gevinst er ved at flytte elever til overbygningsskoler", konkluderer regionskommunens rapport fra 2015-16.

"De strukturelle ændringer kan føre til mange uforudsete udgifter med trafiksikring, bygningsændringer, efteruddannelse og andet. Der skal ændres i faglokaler, grupperum og materialesamlinger."

Det samme var skoleforskeren Frands Ørsted Andersen fra Center for Grundskoleforskning under Danmarks Pædagogiske Universitet nået frem til. Han betragtede i 2015 tanken om at dele eleverne op på hver sin skole efter alder som "forældet".

Københavns Kommune forsøgte sig i fem år med en overbygning i Heimdalsgade, som tre skoler for de mindre leverede elever ind til. Efter forsøgsperioden vendte København tilbage til hele skoler fra 0. til 9. klasse.

Blandt Sveriges erfaringer er ifølge rapporten blandt andet, at "eleverne på overbygningsskolen kan begynde at gå mere op i selve ungdomskulturen og hinanden end skolen og læringen". Og i Gilleleje oplevede man, at det gav problemer i sig selv, hvis man samlede mange unge med problemer på én skole.

"Der samles flere elever med adfærdsproblemer såsom kriminalitet og skadeligt forbrug af rusmidler på ét sted. Erfaringer fra Gilleleje peger på, at der opstår en subkultur."