Overvejer at flytte fra Bornholm: Cilies søn har det ikke godt i skolen

Familien Engmann har været igennem et opslidende forløb, fordi 10-årige Linus ikke har haft det godt i bornholmske skoler. Hans mor Cilie Engmann efterlyser flere særlige tilbud – såkaldte mellemformer – til børn som Linus. Skolechef Trine Schloss Pedersen forholder sig positivt til, at der skal være flere mellemformer.

Der er gang i Linus, når han hopper på familiens trampolin. Den 10-årige dreng slår uden problemer saltomortaler og laver araberspring. Skolen har han sværere ved. Efter at have gået i både den lokale folkeskole – Hans Rømer Skolen – og på Friskolen Østerlars, tog hans forældre, Cilie og Casper Engmann, ham ud af skolen for et halvt år siden. For Linus var der så mange indtryk, at han ikke kunne håndtere at være der. Han fik problemer med at spise og havde det i det hele taget rigtig skidt. Da kommunen lavede en såkaldt pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af Linus, konkluderede den da også, at det ikke var optimalt for ham at være i en almindelig skoleklasse.

– Han har en opmærksomhedsforstyrrelse, og hans nervesystem er enormt overbelastet, siger Linus' mor, Cilie Engmann.

– Så vi tog ham hjem for at berolige hans nervesystem. I nogle måneder betalte vi for, at en ung pige kom og underviste ham. I den seneste tid har bedsteforældrene været sammen med ham, og min mand Casper og jeg har måttet tage meget fri. Kommunen har ikke kunnet hjælpe os med det tilbud, der er optimalt for ham, siger Cilie Engmann.

Specialklasser blev nedlagt

Linus er nu begyndt i såkaldt sygeundervisning på Paradisbakkeskolen i Nexø. Det er for hans vedkommende tre timers undervisning med en enkelt lærer om ugen, fordelt på tre dage. Håbet er, at han så med tiden kan sluses ind i en almindelig klasse på skolen, samtidig med, at man forsøger at finde noget medicin, der kan hjælpe ham.

– Det er løsningen nu og her. Men der er lavet den her PPV, der siger, hvad Linus har brug for – og det er ikke en klasse med 25 elever, som er det, han har udsigt til. Men herovre har vi den udfordring, at der for børn som Linus, på hans alder, hverken findes et alternativ til den almindelige skole eller heldagsskolen, siger Cilie Engmann.

Hun vurderer, at roden til familiens frustrationer kan findes syv år tilbage i tiden. Dengang besluttede et politisk flertal i kommunalbestyrelsen at nedlægge øens specialklasser. Det er derfor i dag ikke muligt for bornholmske børn at komme i en specialklasse, hvis de som Linus har specielle behov.

Tanken var, at alle elever skulle kunne rummes i de traditionelle skoler, hvis ikke de skulle på specialskole. Det viste sig imidlertid, at der fortsat var en gruppe elever, der ikke kunne finde sig til rette i den almindelige skole, men som på den anden side heller ikke havde så store særbehov, at de passede ind på kommunens to specialskoler – Bornholms Heldagsskole i Østermarie eller Kildebakken i Tejn.

For at rumme de elever i folkeskolen, lavede Bornholms Regionskommune tre supplerende skoletilbud, der ligger mellem den almene skole og specialskolerne. De supplerende skoletilbud er kendt som "mellemformer". Det er tilbud, hvor elever med særlige behov veksler mellem at være i en traditionel skoleklasse og i en særlig lille klasse til dem.

Den ene af Bornholms nuværende mellemformer findes på Paradisbakkeskolen i Nexø. Den er der et tilbud for børn, der har udfordringer med autisme, og som derfor har behov for ro, forudsigelighed og fast struktur. På Åvangsskolen i Rønne er der et andet tilbud. Det er målrettet børn, der har generelle indlæringsvanskeligheder. Derudover er der et tredje tilbud, som findes på Svartingedal Skole i Hasle. Der går indskolingsbørn med adfærdsmæssige problemer, som skal sluses ind i almenklasser.

Linus har på det seneste tilbragt ekstra meget tid sammen med sin mor Cilie Engmann. Hun og Linus' far valgte nemlig at tage deres søn ud af skolen, fordi den gjorde ham skidt. Foto: Niels Ebdrup

Passer ikke ind i kommunens tilbud

Cilie Engmann kan konstatere, at hendes søn ikke passer ind i nogle af de tre mellemformer, der findes på Bornholm. Enten har Linus ikke den rette alder, eller også bliver hans særlige udfordringer ikke tilgodeset i mellemformen. Cilie Engmann efterlyser derfor flere mellemformer på Bornholm.

– Jeg kan se, at vi har rigtig mange børn, som ikke er i målgruppen for vores specialtilbud, men som stadig har enormt svært ved at være i en normal klasse, hvor man skal passe ind i bestemte rammer. Havde vi haft flere af de her mellemformer, ville man kunne have en skole, hvor børn med særlige behov både kunne få undervisning i en normal klasse og samtidig sikre, at de ikke konstant var på hårdt arbejde. Så derfor: Mellemformer, mellemformer, mellemformer. Det kan ikke siges for lidt!, siger Cilie Engmann.

Flere børn har behov for særtilbud

Centerchef for Center for Skole i Bornholms Regionskommune, Trine Schloss Pedersen, fortæller, at der på Bornholm er et stigende antal børn, der har behov for at gå i et særligt skoletilbud. Hun vurderer derfor, at vi meget vel kan komme til at se flere mellemformer i den bornholmske folkeskole i de kommende år.

– Vi har et behov for at se nærmere på paletten med skoletilbud for børn med større behov, og jeg er overbevist om, at mellemformer er en del af løsningen, siger Trine Schloss Pedersen.

– Vi skal bevare vores specialskoler. Men det er også vigtigt, at vi fortsat er nysgerrige på, hvordan vi kan favne børn med særlige behov i almenskolen.

Det er imidlertid ikke så nemt at etablere mellemformer. Det kræver både penge og en ekspertise, som kun er ved at blive opbygget på Bornholm, fortæller skolechefen.

– Det er ikke en gratis omgang at etablere de her mellemformer. Desuden er vi kun lige begyndt at høste de første erfaringer med dem (mellemformerne blev etableret ved skoleårets start i 2020, red.).

– Men mellemformer er noget, vi ser i stort set alle kommuner. Jeg tror også, det er noget, vil vil se ekspandere på Bornholm, så vi får en endnu bredere palet til børn med særlige behov. Men det er ikke noget, der sker "over night", siger Trine Schloss Pedersen.

10-årige Linus er en habil springgymnast, som uden problemer laver saltomortaler på familiens trampolin. Her er han i sit es. Det har han imidlertid indtil videre ikke været på bornholmske skoler. Foto: Niels Ebdrup

Overvejer at flytte over

For familien Engmann kan flere mellemformer være det, der holder dem på Bornholm. I øjeblikket overvejer Cilie Engmann, om hun skal flytte over med Linus for at få et skoletilbud, som passer til ham.

– Jeg ved, at der ville være tilbud ovre på den anden side af vandet. Jeg har blandt andet hørt om en friskole i Roskilde, hvor en lærer eller pædagog siger, at han arbejder med børn, der har udfordringer – men at han ser dem som nogen, der har særlige talenter. Han har sit fokus på fem børn. Jeg ville give min arm for, at vi også havde sådan et tilbud herovre.

– Som forælder ender man i et dilemma: Skal vi rive teltpælene op og flytte familien? På den anden side er det også meget at skulle sælge vores ejendom. Så vi har talt om, om jeg skal flytte over med Linus, og så kan de andre blive her, siger Cilie Engmann.

Hun ser tilbage på et forløb på Bornholm, som indtil nu har været meget frustrerende.

– Der er hele tiden mange bekymringer. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde en voksen, der sagde: "Nu skal jeg hjælpe dig" – og vi er endda ressourcestærke forældre. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi lever i et udkantsområde, hvor der er mange socialt belastede familier, der står med samme udfordring som os. Hvad gør de?, siger Cilie Engmann.