– Nu har jeg fået en kæreste, som kommer fra min hjemby. Faktisk er vi vokset op på samme gade med bare et enkelt hus imellem os, og han siger altid, at jeg var hans store barndomskærlighed, fortæller hun.
– Jeg kan huske, at jeg synes, det var pinligt, at han tog min hue, for jeg var et år ældre end ham og gik klassen over, og det var jo helt utænkeligt, smiler hun.
Da de to gik ud af folkeskolen som teenagere, så de ikke hinanden mere, før altså nu her 40 år senere, hvor det ene år tydeligvis ikke længere har nogen betydning.
– Når han har besøgt mig her, så er det to forskellige verdener. Han synes, at jeg bor i et eventyr. Men han har også børn fra tidligere, så det er nemmest på denne måde, hvor jeg flytter op til ham, og så prøver jeg at lade være med at fokusere for meget på, hvad jeg rejser fra og i stedet se på, hvad jeg får.
Hjemme i Norge bor hendes mor stadig, og for nylig flyttede hendes søn med familien tilbage til Norge - dog ikke helt mod vest, hvor hun dog stadig har masser af familie, der tager imod med åbne arme.