Mistrivsel, inklusion og passende skoletilbud: Der er udfordringer i Nexø

Der er problemer med alkohol, mistrivsel og belastede unge på Paradisbakkeskolen. Det erkender formanden for skolens bestyrelse, men han mener, debatten er forfejlet, og at løsningen skal findes i den måde, vi indretter skolesystemet.

Tidligere på måneden udspillede der sig på Facebook noget nær en skyttegravskrig om problemer på Paradisbakkeskolen i Nexø.

Fra den ene side blev der skudt med påstande om alkohol, generel mistrivsel og manglende handling fra ledelsens side. På den anden side var der forsvar af skolen. Og så var der dem et sted i midten, som måske kunne genkende problemerne, men mente, at Facebook var der forkerte sted at tage diskussionen.

Det mener Kennet Larsen også. Han er formand for skolebestyrelsen, og han fulgte debatten fra sidelinjen uden selv at deltage.

Han kan både svare 'ja og absolut nej' til, om han kan genkende det billede, der blev tegnet af Paradisbakkeskolen.

– Jeg erkender, at vi har børn med udfordringer, men det er ikke kun i Nexø og ikke kun på Bornholm.

– Det, jeg på ingen måde kan genkende, er et billede af, at ledelsen ikke gør noget. Vi er i kontakt med alle forældrene til de børn, der har været udfordringer med, og vi har haft gang i SSP (Social, skole og politi, red.), og der er indberetninger og skolepsykologer inde over. Så den fremstilling, den er helt hen i vejret.

Alkohol i drikkedunken

Problemerne på Paradisbakkeskolen er flere.

Der er den generelle mistrivsel, som Kennet Larsen har oplevet har ramt flere elever særligt efter corona, og så er der den manglende respekt i klasseværelset.

En af de konkrete påstande på Facebook lød på, at elever skulle have haft alkohol med i drikkedunkene.

– Der er fundet alkohol i drikkedunke, ja, bekræfter formanden.

– Men det kan ikke være skolens ansvar, at der ikke bliver fyldt alkohol i en drikkedunk. Men jeg vil ikke hænge nogen ud, for de forældre, der har de børn, de er mega pressede i forvejen.

Én bestem person

Det er ikke Kennet Larsens opfattelse, at Paradisbakkeskolen er særligt udfordret i forhold til de andre skoler på Bornholm.

– Både og. En stor del af hændelserne kan vi lede tilbage til én bestemt person, siger han og tilføjer, at de relevante myndigheder er involveret.

– Men når jeg taler med andre skoler, så har de også rigtig mange udfordringer med blandt andet euforiserende stoffer, men problemerne er ikke så specifikke som vores.

Men den største udfordring handler for Kennet Larsen om den måde, kommunalpolitikerne lægger budgettet og forvalter og prioriterer pengene på.

– Så udfordrede, som vi er p.t., så må man sparke kunst og kultur til hjørne og sige, at hvis vi ikke får styr på vores elever, så går der fire år, så er der ikke en krone til kunst og kultur, for så skal det hele gå til anbringelser af børn. Så vi er nødt til at prioritere det sindssygt højt, ellers får det en stor efterregning.

Vil ikke hænge nogen ud

Ifølge Kennet Larsen har han ikke oplevet en eneste forælder, der har haft et problem med skolens håndtering, men alligevel går noget af kritikken netop på manglende kommunikation.

Føler du, der bliver kommunikeret det ud, der skal?

– Ja. Vi kommunikerer ud til de relevante folk. Vi har episoder, hvor andre børn i klassen bliver sure over, de ikke bliver informeret om det. Tror du, det hjælper det barn, der er mega udfordret, at vi hænger det ud sammen med alle andre i klassen? Skolens fokus ligger på de sårbare børn.

Skal der ikke også tages hensyn til de børn, der ikke er udfordrede?

– Jo. Men det er der professionelle folk med en uddannelse, der skal forklare os, hvordan skal gøres. Min agenda er at passe på de sårbare børn.

Spark til det lokalpolitiske

Kennet Larsen har været medlem af skolebestyrelsen i 16 år, og på de år har han set en generel udvikling til det negative i skolesystemet.

– Vi havde et rigtig godt skolevæsen, men så skulle det være store klasser, og vi lukkede de små skoler, og så skulle vi have inklusion, siger han og fortsætter:

– Jeg elsker inklusionstanken, den er fantastisk. Men vi har stadig nogen, der bliver forsøgt inkluderet, men som ikke er inklusionsbare, som havde haft bedre af et andet skoletilbud.

Og det er netop der, man skal kigge hen, mener han.

– Alle børn har ret til passende skoletilbud, men det får alle børn ikke. Vi har nogle børn, der har det hårdt og svært, og det påvirker de andre børn, som ikke er udfordrede i de klasser.

– Vi må sparke til det lokalpolitiske, så må de sparke højere opad, så det bliver rejst landspolitisk. Vi har i mange år prøvet at råbe op og fortælle, hvad der er ved at ske. Og nu er det ved at ske. Det er ingen overraskelse for os.

Tidlig indsats

Og når Kennet Larsen taler om de lokalpolitiske aktører, så gælder det blandt andre Morten Riis (EL), der er formand for børne- og skoleudvalget. Han er bekendt med det, der er blevet fortalt om Paradisbakkeskolen.

– Jeg har hørt om det på et overordnet niveau, men ikke noget hvor jeg har haft indtryk af, at det krævede politisk handling, siger han.

Selvom han ikke har været involveret, så kalder han stadig det, der bliver fortalt, for 'alvorligt og alarmerende', og han forstår godt, hvis forældre er bekymrede.

– I det generelle billede kan der sagtens være nogle situationer, som helt adskiller sig fra det generelle. Og det vil der være, for der er nogle børn og familier, som mistrives, og det skal vi selvfølgelig være endnu bedre til at tage hånd om og gerne så tidligt som muligt, siger han.

En måde at gøre det på kan være gennem tidligere forebyggende indsatser og sætte ind inden, de bliver til skolebørn.

– Det er noget af det arbejde, vi har igangsat i De Små Børns Bornholm. På mange måder er der indsatser på vej nedefra, som ikke fjerner det men hjælper en bedre udvikling på vej. Men vi skal stadig fortsætte med konkrete indsatser for børn og unge, hvor det brænder på.

Ideologisk tilgang

Morten Riis anerkender, at der kan være børn, som ville have været bedre tjent med et andet tilbud. Men grundlæggende er det hans holdning, at skolen og samfundet skal indrettes til at omfavne og inkludere flest mulig, og at det ikke er de enkelte, der skal tilpasses samfundet.

– Det er en meget ideologisk tilgang, men den abonnerer jeg på.

– Det er så ikke det samme, som at der ikke altid også vil være en rest, som bare bedre kan mødes af et andet tilbud. Men som politiker definerer man ikke alle rammer selv. Jeg har siddet i BSU i en del år, men jeg har overtaget nogle tidligere besluttede rammer. For eksempel er der den øvre grænse for, hvor mange børn, der er plads til på heldagsskolen, og at der skal være 58 faste pladser på den skole. Det har jeg altid syntes var forkert. Jeg tror ikke på, at man kan sige, at vi altid har x antal børn, som har behov for det her tilbud.

Har kommunen passende skoletilbud til alle børn?

– Det er det, vi prøver at administrere efter. Men det er ikke det samme, som at vi nødvendigvis lykkes med det. Der kan sagtens være nogle børn, hvor man kan diskutere, om det er det rigtige skoletilbud. Men der skal vi have fat i de mennesker, der har med de her børn at gøre i det daglige, og som kender dem.

En vigtig hjørnesten

Kennet Larsen mener ikke, at folkeskolerne bliver prioriteret i tilpas grad i kommunens budget.

Den beskrivelse kan Morten Riis dog ikke genkende.

– I de år, vi har haft penge at bruge af, så har vi i høj grad prioriteret dem på børneområdet.

– Men det er ikke det samme som at sige, at vi har alle de penge, som vi har brug for. Jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer derhen hvor vi tænker, nu er der ikke mere, vi kan tænke os.

Prioriterer kommunen folkeskolerne godt nok i forhold til budget og økonomi?

– Skolen er en vigtig hjørnesten, det er dagtilbud også. Vi har lige lavet et meget stort budget, som gennemfører relativt store besparelser, og jeg synes, det er en vigtig prioritering, at man friholder børneområdet, hvilket vi også i meget høj grad gjorde.

Han fortæller, at eventuelle tiltag er nødt til at være holdbare på sigt.

– Det er noget med at få visioner og drømme til at passe sammen med de økonomiske begrænsninger, vi som kommune ser ind i.

Kennet Larsen siger, at ’så udfordrede, som vi er p.t., så må man sparke kunst og kultur til hjørne (..)' Hvad tænker du om det?

– Kunst og kultur er måske det mindste udgiftsområde, vi har i hele kommunen. For det første får han ikke meget børnepolitik ved at bruge midlerne derfra, og for det andet vil jeg også mene, at vi nu stadig også har brug for fritid, kunst og kultur, og at der er mange indsatser, som også har positive indvirkninger på børns trivsel.

– Jeg er enig i, at vi er nødt til at omprioritere nogle midler. Men jeg er uenig i, at løsningen ligger i forhold til fritid, kunst og kultur. Der har vi meget små budgetter.