– Jeg tænker, vi skal have lavet et udvalg, som består af elever, bestyrelse og personalegruppe, så vi får kigget på, hvad det virkelig er, vi kunne tænke os, siger Kira Lintrup Jensen.
Hun er glad for at kunne vise eleverne, at skolen lytter, når de kommer med ideer, og at der nogle gange er en vej til at få ideerne virkeliggjort.
– Vi bruger vores elevråd til at have vores elevers stemme med og høre, hvad de synes. Der er fedt, for nogle gange er det ikke de voksnes tanker, der er de rigtige, siger hun.
I Pedersker drømmer Jeannett Tankred om indvielse af de nye faciliteter inden sommerferien. Skolen er i dialog og samarbejder med de firmaer, som skal udføre arbejdet.
– Det er vi gået i gang med allerede i dag. Nu skal de lige kunne komme ordentligt i jorden, og materialerne skal de her firmaer også have i hus, så de kan komme og etablere det, fortæller Sydbornholms Privatskoles skoleleder, som altså allerede har sat gang i realiseringen af projektet.