Der mangler specialiserede plejefamilier

Familieplejeteamet oplever lige nu færre anbringelser og stor succes med at anbringe udelukkende på Bornholm. Manglen på specialiserede plejefamilier gælder dog fortsat og lykkes man med at styrke det, kan det have gavnlig effekt på både trivsel såvel som kommunens udfordrede økonomi, lyder det.

Antallet af anbragte i plejefamilier har de senere år ligget på et stabilt leje.

Her har man således lykkedes med at holdet tallet i ave ved hjælp af forebyggelse, ligesom man også udelukkende har anbragt her på Bornholm siden udgangen af 2022.

Sådan lyder det fra Familieplejeteamet, der i 2021 hjemtog opgaven med varetagelsen anbragte i plejefamilier fra privat til kommunalt regi.

BRK oplyser, at man ud af øens aktuelle anbringelser på 132 har 90 anbragt i plejefamilier med 16 anbragt udenøs.

Og det er altså et tal, der stort set har ligget konstant de seneste to år, lyder det fra leder af familieplejeteamet Iben Olsen.

– Vi har færre anbringelser, og vi er lykkedes med at rekruttere og dygtiggøre vores egne plejefamilier, så vi har nok til at anbringe her på Bornholm, siger lederen. Tilbage ved teamets begyndelse måtte man dog slå alarm i antallet af anbringelser, der voksede markant til 85 fra de budgetterede 65. En udvikling, der resulterede i. at man var nødsaget til at anbringe udenøs. Det glæder nu lederen, at man nu begynder at få hovedet oven vande.

– Der skete et kæmpe boom, og vi var bange for, at vi ikke kunne følge med. Men siden da har vi formået at få anbringelsestallet ned. Og det er jo komplekst at svare på, hvad det skyldes, men jeg oplevede, at der var et efterslæb af familier, der ikke havde fået den rette hjælp. Hvor de måske skulle have haft en større indsats tidligere, så vi undgik en anbringelse, har de nu fået den hjælp, de skulle have, siger Iben Olsen.

Tværfagligt samarbejde

Familieplejeteamet er forankret i Center for børn og familie i Bornholms Regionskommune.

Her er de bindeled mellem plejefamilier og myndighed. Foruden den administrative opgave med anbringelser af plejefamilier er Iben Olsen også leder af Støttekorpset, der yder en ekstra støttende indsats i hjemmet for de udsatte familier. En støtte, der sammenholdt med centerets andre indsatser kan forebygge en anbringelse. Det er dermed også den indsats, der de senere år er blevet styrket med flere medarbejdere, og som kan tilskrives de færre anbringelser, siger lederen. Selvom hun understreger, at det kan være svært at give en entydig forklaring.

– Det er svært at sige præcist, hvilken indsats der er har gjort det, når vi taler over så kort en periode. For det er jo et komplekst emne. Men vi har generelt haft succes med at arbejde mere tværfagligt, siger Iben Olsen og tilføjer:

– Tidligere var opgaven mere adskilt med plejefamilien på den ene side og kommunen på den anden. Efter vi har hjemtaget opgaven sidder vi jo alle indenfor samme center, så vi har i dialog med familieafdelingen længe før en anbringelse. Her er vi med i en faglig sparring i forarbejdet og har kendskab til barnets sag allerede fra starten, så det ikke bare bliver et bestillingsarbejde. Det er jo noget, man ikke har kunnet tidligere, siger Iben Olsen.

Kan gavne økonomien på sigt

At man nu oplever en udvikling, der går den rigtige vej, står dog i kontrast til det øvrige billede af Center for børn og familie.

I hvert fald hvis man kigger udelukkende i kroner og ører, hvor man igennem de senere år har været udfordret af en skrantende økonomi og skridende budgetter.

Særligt en stigende udgift til anbragte børn og unge har været en væsentlig årsag til, at man sidste år overskred budgettet med 23,6 millioner kroner.

Her blev en genopretningsplan søsat, men en fortsat stor udgift i anbragte på døgninstitutioner samt varetagelsen af et stigende antal underretninger på børn fastholder de høje udgifter, så besparelsen endnu er udeblevet.

Fra centerchef for Børn og Familie, Ann Rubæk-Nielsen, lyder forklaringen desuden, at målet om at forebygge mere og anbringe mindre handler om 'det lange seje træk'. Man glædes dog over de gode positive takter indenfor familiepleje.

– Vi er rigtig glade for, at det er lykkes at rekruttere flere plejefamilier og udvikle samarbejdet med dem, vi allerede har. På den måde kan vores børn og unge blive her på Bornholm og benytte vores egne skoler og øvrige tilbud, lyder det fra Ann Rubæk-Nielsen.

Iben Olsen fortæller, at det i nogle sager også giver mening at kigge ind i plejefamilier som en alternativ løsning til de mere kostelige opholdssteder. Faktisk er det også en øvelse, man så småt har lykkedes med.

– Vi kigger hele tiden på, om vi har indsatser på Bornholm, som kan matche de anbringelser, vi har ovre. Vi tager jo selvfølgelig ikke børn hjem, der trives på et opholdssted på Sjælland. Men oplever vi et barn, der ikke trives eller udvikles nok - og som vi har et tilbud til her, så er det jo værd at kigge på, siger lederen og fortsætter:

– Sidste år har vi haft anbringelser på bornholm, hvor man var i tvivl: Skulle man have fat i specialiserede plejefamilier ovre? Eller har man en plejefamilie på bornholm? Og der har vi rent faktisk anbragt på Bornholm og lykkedes med at styrke plejefamilieopgaven.

Kompetenceløft til plejefamilier

Det er da heller ikke kun fra et økonomisk perspektiv, at der er noget at hente ved at anbringe i en plejefamilie.

– Vi ved fra undersøgelser, at børn der lever i en plejefamilie har markant større trivsel, end dem der bor på opholdssteder. I en plejefamilie får de det nære og en voksen, der altid er til stede, og kan i en trivselsmåling næsten ligestilles med børn, der bor hjemme. Når det så er sagt, så vil der jo altid være børn, der har det sværere, og hvor et opholdssted er det rette tilbud.

Man kigger derfor også nu ind i at opkvalificere og uddanne plejefamilier, så de kan gå fra kategorien almene over i, hvad der hedder styrkede eller specialiserede. Og dermed er klædt på til at modtage de børn, der kommer med mere komplekse problematikker.

– Skal man være en specialiseret plejefamilie, kræver det godkendelse fra Socialtilsynet og mange års erfaring på børneområdet, og det er nok kun et fåtal af dem, vi har på Bornolm. Så vi prøver også at kigge ind i at uddanne plejefamilier til at få status som kategorien forstærket, der er niveauet under. Her yder vi ekstra sparring og supervision, så vores konsulenter og supervisorer kan give en plejefamilie flere redskaber - for det er stadigt tungere problematikker, som børnene kommer med. Det er børn, der kræver noget særligt hver dag, siger Iben Olsen.

Stor interesse for plejefamilier

Men hvor man tidligere har haft problemer med at rekruttere de almene plejefamilier på Bornholm, har man de senere år oplevet en stor tilslutning. Så stor, at man lige nu er det sted i landet, der oplever størst interesse på det at blive plejefamilie.

– Tilbage, da vi startede, stod vi over for et generationsskifte med mange, der gik på pension. Og fra at mangle, har vi heldigvis oplevet stigende interesse de senere år. Også fra de yngre familier med børn, der er flyttet til Bornholm, siger Iben Olsen, der tilskriver udviklingen teamets store opsøgende arbejde.

– Vi har gjort meget for at reklamere og gøre det attraktivt at være plejefamilie. At gøre det til en del af et fællesskab med netværksgrupper, julefest og forskellige sociale begivenheder, for vi ved, at det har en gavnlig effekt, at plejefamilierne kan sparre med hinanden.

Det er dermed også det momentum, man nu håber på at udnytte i jagten på at tiltrække endnu flere plejefamilier med særlige kompetencer.

– Vi prøver hele tiden at motivere dem, vi allerede kender. Det kan eksempelvis også være kollegaer inde i centeret. Men det er et stort skridt at blive plejefamilie, og for de fleste har det spirret længe, så det er dem, vi skal have fat i og opmuntre, siger Iben Olsen, leder af Familieplejeteamet.

Trods en udfordret økonomi i Center for Børn og Familie, ser man lige nu ind i en god udvikling hos kommunens Familieplejeteam. Arkivfoto: Jacob Jepsen