Bekymret mor: 'Et monster er flyttet ind i vores hus'

Vores brug af skærme kan få negative konsekvenser, især for de helt små børn, hvis ikke vi er bevidste om vores vaner. Det er et af de budskaber, Bornholms digitale dannelseskonsulent Dennis Lindholm Nielsen formidler til forældre, når han holder oplæg.

– Det er som om, et monster er flyttet ind i vores hus. Mange af os forældre ville nok ønske, at det aldrig var kommet ind.

Sådan siger Maria Holm-Mortensen, der er mor til tre, da hun deltager i et forældremøde på Vibegaard i Rønne.

Monstret hun taler om, er de allestedsnærværende skærme med adgang til tv, spil og sociale medier. Bornholms digitale dannelseskonsulent Dennis Lindholm Nielsen, der holder oplæg på mødet, har et vigtigt budskab med til Maria og de andre fremmødte.

– Jo tidligere vi får lagt de her vaner, jo sværere bliver det at blive af med dem.

Forsamlingen består primært af forældre til børn i et-to-års-alderen, som alle er i pasningsordning hos de kommunale dagplejemødre.

Netop disse små børn skal lære at regulere deres følelser, og den evne kan blive udsat eller svækket, hvis skærme fylder for meget, fortæller Dennis Lindholm Nielsen.

Med henvisning til den nyeste forskning på området fortæller han, at for meget skærm kan medføre angst, hyperaktivitet, vrede, depression og uhensigtsmæssig adfærd.

I det hele taget influerer skærmene på alle aspekter af forældreskabet, både når vi giver skærmen til barnet, og når vi som forældre selv er optaget af vores egen skærm, fortæller han og uddyber. Vi er mindre i sync med barnets interesser, kan fejlfortolke eller overse barnets behov og give for sene svar på barnets henvendelser.

Strøm til hjernen

En af de fremmødte forældre er Ditte Hansen. Hun arbejder i en daginstitution i Rønne og fortæller, at hun har en oplevelse af, at børnehavebørnene i dag generelt har sværere ved at behovsudsætte og keder sig hurtigere.

– Det, vi hører fra forældre, er, at så kommer børnene hjem, og så skal de lige koble af. Men det er vel ikke at koble af, men mere at hjernen kommer i tivoli, spørger Ditte Hansen foredragsholderen.

– Ja, vi tror, at de kobler af, men som speciallægen Imran Rashid siger, så sætter vi strøm til deres hjerne, siger Dennis Lindholm Nielsen.

Den udmelding chokerer en anden fremmødt mor Mai Bech Martensen, der har en datter på to år.

Hun beskriver, at hendes datter jo ligner en, der slapper af, når hun sidder med ipad og ser videoer på YouTube.

– Vi går meget op i at sige, at nu skal vi spise, og nu skal du slukke, netop for at lære hende, at nu skal vi videre til noget andet. Det synes jeg jo er meget pædagogisk, men når man så tager alt det her info i betragtning, så kan du jo være nok så pædagogisk i din måde at bruge det på, men det er jo stadig ikke sundt for hjernen.

Dopaminrus

Dennis Lindholm Nielsen fortæller tilhørerne, hvordan tech-giganterne har designet sociale medier, så de fastholder vores interesse. Det er for eksempel en adfærdspsykolog, der har opfundet fænomenet likes på Facebook, som ganske effektivt øgede brugeres gennemsnitlige besøgstid fra 15 minutter til 35 minutter. Når selv vi voksne bliver fanget i det her, siger Dennis Lindholm Nielsen, så er det også nemt at fange og fastholde en plastisk hjerne som et barns.

Han opfordrer alle til at se dokumentaren ”The social dilemma”, hvor tidligere centrale medarbejdere fra Facebook står frem og fortæller, at de oplever sociale medier som skadeligt og ikke selv vil give adgang til deres egne børn.

Dennis Lindholm Nielsen fortæller, hvordan den dopaminrus barnet får, når det lærer at kravle, er præcis det samme, som når det ser skærm. Men som han tilføjer lidt spøgende, kræver det en væsentlig større indsats at lære at kravle end at se tv og swipe på en skærm.

En far i forsamlingen spørger ind til, om der er forskel på, hvad der sker i hjernen alt afhængigt af, hvad barnet ser på skærmen. Svaret fra foredragsholderen er, at spil udløser mere dopamin end børnetv såsom Gurli Gris (børnetv-serie red.). Desuden viser forskning, at skærm på tv påvirker hjernen mindre negativt end de små skærme, hvilket formentlig skyldes mængden af lys fra skærmen.

Bornholms digitale dannelseskonsulent Dennis Lindholm Nielsen holder oplæg til småforældre om faldgruberne ved for meget skærmtid. 

Se Gurli Gris med dit barn

Flere forældre i forsamlingen har større børn og nævner alle de udfordringer, der følger med i forhold til mobiltelefoner, sociale medier og skærmtid med computerspil. Maria Holm-Mortensen fortæller om de svære dilemmaer, der opstår med en 10-årig datter i huset.

– Man kan måske godt kan føle, at det er lidt grænseoverskridende, for man blander sig jo ikke i børnenes private verden på så mange andre områder. Vi åbner jo ikke døren, når de har gæster og braser ind i legen, men på telefonen føler jeg måske mere, at man behøver at træde ind.

Dennis Lindholm Nielsen opfordrer forældrene til at være ekstremt opmærksomme på netop indholdet af det, børnene ser. De helt små børn bør slet ikke se noget, medmindre vi som voksne ser med, siger han. Vi skal holde op med at "ipasse" vores børn, hvilket vil sige at lade barnet sidde med en ipad alene.

– Sid og se med på Gurli Gris, det er kedeligt, jeg har selv været der med små børn, men det er kun en periode.

Han advarer mod platformen YouTube Kids, som får kritik i undersøgelser, fordi børnene alligevel bliver tilbudt upassende indhold. Dennis Lindholm Nielsens opfordring lyder, at man aldrig skal se Gurli Gris på YouTube, da der kan dukke alt muligt grænseoverskridende indhold op midt i en video.

Kokain og afhængighed

Dennis Lindholm Nielsen fortæller tilhørerne, at han bliver kontaktet af familier med børn helt ned til fire-seks-års-alderen, hvor forældrene simpelthen ikke kan få dem væk fra skærmen. I de tilfælde indgår han i dialog med den kommunale rådgivningsforanstaltning PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og får supervision for at kunne rådgive bedst muligt. Han siger det for at understrege, at det her er et problem, som stadig flere familier står med.

Louise Dybeck er mor til en dreng på 2,5 år og kan genkende, hvor attraktiv skærmen er for hendes søn. Hendes mand giver lov til skærmtid om morgenen, men det gør hun ikke.

– Så med mig, skriger han hele morgenen, og med far ser han jo ipad, mens han spiser sin morgenbolle.

Dennis Lindholm Nielsen henviser til en forsker på Stanford University, Anna Lembke, som arbejder med opioider og afhængighed af stoffer. Når man scanner hjernen, når vi sidder ved en skærm, så sker der det samme i hjernen, som når vi tager kokain, fortæller Dennis Lindholm Nielsen.

Refleksion over dårlige vaner

Forældrene på mødet fik også lejlighed til at reflektere over deres egen brug af skærm. For som Dennis Lindholm Nielsen pointerer, så spejler børn sig i de voksne og efterligner adfærd.

Efter foredraget giver Mai Bech Martensen udtryk for, at det har været rart at få talt om netop de udfordringer, der er forbundet med selv at skulle være tilgængelig for familie, venner og arbejde via mobiltelefonen.

– Jeg skal simpelthen hjem og arbejde med min egen afhængighed, vil jeg næsten kalde det. Jeg føler, at jeg skal være tilgængelig hele tiden. Men jeg har jo ikke pligt over for nogen til at være det, så jeg skal være bedre til at slukke den.

De overvejelser havde Louise Dybeck allerede inden foredraget, da emnet har optaget hende meget. Hendes holdning er, at børn skal lære at kede sig, bruge deres fantasi og lege. Alligevel fylder skærmene også i hendes familie, og når hun lægger det hele sammen – skærmtid om morgenen, skærmtiden på bilturen, en film om aftenen – så løber det op.

– Jeg kan ikke bebrejde nogen dagplejemødre eller noget samfund, jeg kan kun bebrejde mig og min mand, for det er os, der står med ansvaret for ham.

Fakta om skærm for de små

• Et forskerhold fra National University of Singapore har undersøgt og fulgt børn i spædbørnsalderen (12 og 18 måneder) med et skærmforbrug på to timer om dagen. Den tidlige skærmeksponering viste sig senere at have svækket deres kognitive evner, og som 9-årige havde de i højere grad problemer med hukommelse, koncentration og tilpasning. Kilde: Berlingske

• DR har siden 2020 tilbud børn i aldersgruppen 1-3 år en legeapp og streamingkanal under navnet Minisjang. DR skrev i forbindelse med lanceringen, at ”i den aldersgruppe ser 50 procent Youtube og Ramasjang hver uge, og nu lancerer DR et public service-alternativ tilpasset dem.” Kilde: DR

• World Health Organcization (WHO) fraråder brug af skærm til børn under 2 år, medmindre der er tale om videosamtaler med familiemedlemmer. 2-4-årige bør højst se 1 times skærm om dagen, og jo mindre jo bedre. Kilde: WHO

Fakta om Dennis Lindholm Nielsen

Dennis Lindholm Nielsen er ansat af Bornholms Regionskommune som digital dannelseskonsulent under Center for Børn og Familie, Det Gule Team.

Han er læreruddannet og har tidligere arbejder 13 år som SSP-konsulent.

På www.brk.dk – digital dannelse kan man finde hans gode råd om digital dannelses.

Dennis Lindholm Nielsen holder jævnligt foredrag om emnet i daginstitutioner, grundskoler og på Campus. Private institutioner er velkomne til at kontakte ham, hvis de ønsker et oplæg til forældremøder. Familier og unge kan ligeledes kontakte ham, hvis de oplever udfordringer med for meget skærmforbrug.

Han opfordrer forældre til at gå sammen og lave fælles retninger både i daginstitutuiner og grundskoler, da det er nemmere at have regler for skæmtid, når man står sammen med andre forældre om dem.

Dennis Lindholm Nielsen træffes i hverdage mellem 8-16 på telefon: 30 18 05 39 og email Dennis.Lindholm.Nielsen@brk.dk.

• Da forældrene slukkede for skærmen lærte seksårige Anker at lege igen