Da forældrene slukkede for skærmen lærte seksårige Anker at lege igen

I Listed bor seksårige Anker. En dreng med et forbrug af tv og ipad, der er almindeligt for hans generation. Et forbrug der kun gik en vej: op. Men en dag fik hans forældre nok.

"Jeg er overrasket og rystet over alt det min søn pludselig kan (igen). Alt det liv, der blev givet ham tilbage, da vi vågnede op fra tech-tågen."

Sådan skriver Tobias Aabye Dam fra Listed i et opslag på Facebook, der er blevet delt mere end 2.500 gange. Opslaget viser en video af sønnen Anker, der leger med en pind.

Opslaget blev lagt op i begyndelsen af april. I tiden op til havde forældrene bemærket, hvordan deres seksårige søn gradvist havde mistet interessen for at lege.

– Jeg kunne ikke forstå, at den her kreativitet og spontanitet ikke var til stede. 'Det er kedeligt. Far, jeg keder mig'. Der skulle meget til at hjælpe Anker med alt, der ikke omhandlede en skærm, fortæller 39-årige Tobias Aabye Dam, der er født og opvokset på Bornholm.

Sidste år vendte familien bestående af far Tobias, mor Sandra, Anker og lillesøster Atla hjem til øen. Anker startede i 0. klasse på Svaneke Friskole. Han skulle finde nye venner og var lidt træt efter skole. Derfor fik han lov til at se fjernsyn, bare en halv time – måske en time – om eftermiddagen. Fredag var der lidt ekstra forkælelse med slikskål og en tændt ipad i to til tre timer. I weekenden hyggede familien sammen med en film eller to. Alt i alt omkring 10 timers skærm om ugen.

Men selvom Anker havde langt flere vågne timer uden skærm end med, så gik meget af Ankers tid med at spørge om, hvornår han igen måtte se fjernsyn, spille spil eller se børneyoutube. I dag er det tydeligt for Tobias Aabye Dam, at hans søn allerede dengang var blevet afhængig af skærmen.

– Det var meget svært at slukke. Der var noget andet på spil end bare, at 'jeg er ked af, at jeg ikke må spille nu'. Reaktionerne var for voldsomme, når vi tog skærmen væk fra ham.

Vendepunktet på Vige Havn

Vendepunktet kom den dag, Anker fik en ny cykel. Far og søn cyklede fra Listed til Vige Havn i Svaneke på deres mountainbikes. De satte sig på kanten af molen med hver deres myslibar, og Anker satte ord på et ønske.

"Far, skal vi ikke snart tage ud og vandre? Jeg vil gerne ud på en rigtig lang tur, hvor vi skal sove. Vi skal have telt med. Far, kan vi ikke nok det?"

Lige der på molen fik Anker sin far til at sætte spørgsmålstegn ved både samfundets model og sit eget forældreskab.

– Hvorfor var det lige, at jeg ikke orkede at tage mit barn herud noget før? Hvordan var vi endt her? Og så går det op for mig, at jeg har skabt en ramme for Anker, der gør det svært for ham at få forbindelse til, hvad han måske i virkeligheden helst vil. Det var tiøren i mit forældreskab, der faldt, og det blev begyndelsen på noget nyt, fortæller Tobias Aabye Dam.

Først tog han og sønnen selvfølgelig på camping, men derefter blev det et midlertidigt farvel til skærme efter skoletid og i weekenden. Det var en hård periode, men livet er blevet bedre efter, at familien er kommet ud af 'tech-tågen', siger Tobias Aabye Dam.

– Man har måske en idé om, at så tager man skærmen væk, og så bliver alting bare harmonisk og rart, og det bliver det bare ikke. Men jeg tror, at børnene får lov at være lidt mere børn, fortæller Tobias Aabye Dam, der til hverdag rådgiver virksomheder i blandt andet digital udvikling. Privatfoto

Selvhjulpenhed og selvværd

I dag er der mere leg mellem Anker og Atla. De slæber kassevis af legetøj og lego frem. Der er pudekampe. Og det roder meget mere.

– Det er mere intenst, og der er også flere konflikter. Man har måske en idé om, at så tager man skærmen væk, og så bliver alting bare harmonisk og rart, og det bliver det bare ikke. Men jeg tror, at børnene får lov at være lidt mere børn, fortæller Tobias Aabye Dam, der til hverdag rådgiver virksomheder i blandt andet digital udvikling.

– Det er de voksnes sut, men nu er det også blevet børnenes sut. Det er det, vi tager frem i stedet for at spise chokolade, drikke alkohol eller ryge smøger, siger Tobias Aabye Dam.

Kommunens digitale dannelseskonsulent Dennis Lindholm Nielsen anvender også analogien med smøgerne i sit daglige arbejde.

– Der er jo ingen forældre, der giver deres børn en pakke cigaretter med i 0. klasse. Men vi giver dem rask væk en mobil eller ipad uden opsyn, og det er jo der, jeg synes, det er superfarligt, siger Dennis Lindholm Nielsen.

Han er glad for, at Tobias Aabye Dam tør fortælle åbent om familiens udfordringer med skærmforbruget. Det er et problem, næsten alle familier i dag står med. Alligevel er mange forældre flove, fordi de føler, at de har mistet grebet om situationen, fortæller han. Til dagligt holder Dennis Lindholm Nielsen oplæg for forældre i daginstitutioner og børn i skoleregi. Han mener godt, at man kan tale om en form for afhængighed blandt børn og unge.

– Hidtil har vi nægtet at sige, at de er afhængige. Jeg er ikke læge, og jeg har ikke den faglige baggrund til at kunne sige det, men jeg synes jo, at det er et tegn på noget, der er usundt. Jeg vil læne mig op ad en kvinde, der hedder Anna Lembke, som er forsker på Stanford University. Hun arbejder med opioider og afhængighed af stoffer. Det viser sig, at når man scanner hjernen, når vi sidder klistret op ad en skærm, så sker det det samme i hjernen, som når vi tager kokain, siger Dennis Lindholm Nielsen.

– Hvis vi bruger ordet vaner i stedet for afhængighed, indgyder det håb. Så er det noget, vi kan ændre, siger han. Han opfordrer forældre til at turde at være mere slagkraftige og have en holdning til, hvad børnene laver på skærmen.

– En seksårig kan være på en skærm i to timer og videoredigere eller billedredigere og blive sindssygt dygtig til det, og det er superfint, men hvis man sidder og spiller Fortnight (skydespil, red.) i to timer i sådan en gang død- og ødelæggelsesblodbad, så tænker jeg på ingen måde, at det er sundt, siger Dennis Lindholm Nielsen.

Restriktioner og tydelige rammer

I Listed bliver skærmene i dag brugt med en helt anden bevidsthed.

– Den nye virkelighed er, at vi bruger det meget med omtanke og ikke til de situationer, hvor vi er pressede som forældre. Vi ved, at når vi begynder at gøre det, så kan Anker ikke forudse, hvornår der er skærm, og hvornår der ikke er, forklarer Tobias Aabye Dam.

En gang om ugen får Anker lov at spille sit favoritspil Minecraft (byggespil, red.) i en time. Han er også begyndt at lære at spille klaver, hvor han bruger en klaverspilsapp. Noget han slet ikke kunne koncentrere sig om tidligere, siger Tobias Aabye Dam.

– Fordi børnene hele tiden får det der 'fix' på ipad’en, så bliver det enormt kedeligt at lære noget, for det er hårdt for sindet at fejle og fejle. Men det er nederlagene, der gør, at du bygger dig selv op igen og får en robusthed som menneske, siger Tobias Aabye Dam, der kan mærke, hvordan begge hans børn er blevet mere selvhjulpne efter, at skærmforbruget er reduceret med 80 procent.

– Jeg har en fornemmelse af, at der bliver opbygget noget mere selvværd. De oplever jo, at de kan tilegne sig færdigheder.

Med de nye restriktioner er Anker også holdt op med at spørge om spil og fjernsyn. Og fordi ingen af børnene længere bliver eksponeret for det hastige tempo, som meget børne-tv i dag foregår i, kan Anker og Atla nu nyde at lytte til lydbøger sammen og bygge hule i haven.

Ankers skærmforbrug før

Cirka 10 timers skærm om ugen i alt.

Børneyoutube, diversespil (Minecraft, Lego byggespil mfl.), børnetv og film.

Skærm hver dag efter skole. Derudover sporadisk adgang, når Anker var træt eller forældrene havde travlt.

 

 

Ankers skærmforbrug nu

Cirka to timers skærm om ugen i alt.

Hver torsdag en times spil (Minecraft) – ellers ingen skærm i hverdagen.

Eventuelt en film eller et rejseprogram eller lignende i selskab med resten af familien i weekenden.

Børnetv og børneyoutube er udgået helt til fordel for lydbøger.

Klaverspils-app bruges til at lære at spille klaver.

Danske børns skærmforbrug

Danske børn i alderen tre-otte år ser i gennemsnit en time og 34 minutters traditionelt tv og streaming om dagen. Det svarer til lige knapt 11 timers skærm om ugen. Videoindhold fra sociale medier er ikke talt med, så skærmtiden for målgruppen er sandsynligvis endnu højere.

Kilde: Nielsen Seerundersøgelse for Perioden 2022 fra DR Medieforsknings rapport "Medieudvikling 2022" .