Kaas: Vi har brug for hjælp udefra

Uden internationale medarbejdere ville vi stå med et kæmpe hul i arbejdsmarkedet, viser analyse. Det minder os om, at vi skal passe godt på dem.

Portugisiske Marta Rangel plukker kirsebærblomster i den bornholmske natur og bruger dem på tallerknen hos gourmetrestauranten Kadeau.

Det tyske par André Gorzizi og Christian Schröer har slået sig halvt ned på Grammegårdsvej og har åbnet et galleri, som de kører sideløbende med deres forretning i Berlin.

De tre mennesker er eksempler på udenlandske statsborgere, der kommer til Bornholm og bidrager til udviklingen. De var – ganske tilfældigt faktisk – i avisen i går, side om side med artiklen om, at Bornholm uden international arbejdskraft er stærkt udfordret.

Vi står nemlig over for en potentielt alvorlig, strukturel krise. Vi er på vej mod at blive markant færre i den arbejdsdygtige alder, og uden hjælp udefra vil det få store konsekvenser for både vores erhvervsliv og vores velfærd.

Det er Dansk Erhverv, der har lavet analysen, som peger på problemet. Faktum er, at den bornholmske beskæftigelse reelt ville være faldet betydeligt mere de seneste 10 år, hvis det ikke havde været for international arbejdskraft. Mellem 2015 og 2025 voksede antallet af udenlandske fuldtidsansatte med over 500 personer. Uden dem ville vi stå med et stort hul i beskæftigelsen.

Derfor er det rart at høre fra Marta, André og Christian, som taler om et åbent og imødekommende samfund på Bornholm. Vi skal gøre os attraktive for international arbejdskraft, for hvis vi ikke formår dét, risikerer vi at ende i en ond cirkel, hvor virksomheder bliver tvunget til at flytte væk fra Bornholm, fordi de ikke kan finde de rette folk. Det er en potentiel katastrofe, som vi skal afværge – og som vi heldigvis åbenbart allerede er i gang med at håndtere.

Vi må stå vagt om de udenlandske borgere, som kommer hertil. Om de kommer, fordi de er på flugt, eller fordi de vælger Bornholm til, er i den forbindelse mindre vigtigt, for de skal alle bydes velkomne i et bornholmsk fællesskab, som med kyshånd tager imod hjælp udefra. Med åbne arme – ikke med lukkede døre.