På Lillevangsvej i Rønne ligger virksomheden Borncut, der fremstiller såkaldte portionsskærere, der for eksempel kan omdanne en hel side laks til velformede skiver, der vejer det, man har bedt om. Virksomheden startede i 2016 efter islandske Marels exit fra Bornholm i 2015, og nu har den solgt størstedelen af ??sine aktier til IB Food-Machines, der er baseret i Holland.
Administrerende direktør Gorm Sørensen var med til at stifte Borncut, og han mener, at IB Food-Machines er det rigtige valg. Virksomhederne har samarbejdet i mange år, og den hollandske virksomheds grundlægger, Ingmar Baars, har været en væsentlig salgskanal for Borncuts produkter i Europa.
– For mig var det afgørende at finde en køber, der respekterer vores dygtige medarbejderes indsats og vil fortsætte vores vækst. På trods af flere tilbud gennem årene valgte vi Ingmar Baars og hans team, fordi de forstår værdien af ??vores virksomhed, dens produkter og dens kultur, siger Gorm Sørensen i en pressemeddelelse.
Stor milepæl