Vil smække kassen i: Bornholmske projekter i fare

Vil smække kassen i: Bornholmske projekter i fare
ERHVERV | Torsdag 12. september 2024 • 05:30
ERHVERV | Torsdag 12. september 2024 • 05:30

En lille pengekasse bliver lukket. Men den pengekasse betyder meget for Bornholm.

De tidligere bornholmske fiskerihavne har brug nyt liv. Det maritime Bornholm har åndenød og skal have hjælp til at skabe nye turisteventyr og erhvervsprojekter. Hidtil har det være muligt at hente til starthjælp, men nu svinger Christiansborg sparekniven. Og den beslutning bliver i den grad begrædt af flere aktører. De frygter, at en lille besparelse kan få store konsekvenser for Bornholm.

Landdistriktskommunerne har flere muligheder for at få støtte til projekter. En af dem hedder FLAG. Det står for ”lokal aktionsgruppe i fiskeriområderne,” og er en pulje på 16 millioner kroner, som 10 områder i landet kan søge om hjælp fra, hvis de vil skabe nyt maritimt liv i alle afskygninger. Men nu er det slut. Regeringen vil lukke ordningen, inddrage otte millioner kroner og sende de resterende otte millioner kroner over i Landdistriktspuljen; en kasse med midler, som alle kommuner med landdistrikter i princippet kan søge.

Der er dog flere problemer for Bornholm forbundet med den manøvre. For det første må midler fra Landdistriktspuljen ikke bruges til iværksætteri, erhvervsfremstød, udvikling med kommercielt formål og alt andet, der har brug for starthjælp til at blive en økonomisk bæredygtig forretning. For det andet betyder det, at LAG-sekretariatet på Bornholm er i fare for at miste sin betydning. (Forklaring følger).

Fiskekutter med dobbeltseng

På Bornholm har FLAG-midler de seneste år være med til at understøtte tilblivelsen af en række projekter, hvis formål har været at lægge grundstenen til erhvervseventyr, hvor der er blevet sat gang i de gamle havne.

Én af de personer, der har haft gavn af FLAG-midler, er Tobias Woxholtt. Han har blandt andet genoplivet gamle fiskekuttere og forvandlet dem til overnatningssteder for turister, der hellere vil have havluft og havnehygge end hotelværelse. Tobias Woxholtt har flere projekter i tankerne, og det ærgrer ham, hvis FLAG-midlernes farvel betyder, at han ikke kan sætte gang i nye initiativer og tiltrække flere turister.

– Nogle projekter er i støbeskeen, hvor Hasle Havn er i fokus. De projekter kan potentielt falde til jorden, for det er ikke alle, der har en rig morfar eller onkel til at spytte i kassen. Men der er mange, der har kundskaberne, og der kan en pulje som denne være med til at løfte de mest kreative ting, siger han.

Fiskekutterovernatningskonceptet genererer allerede nu indtægter til andre.

– Jeg har tilknyttet to skippere, en matros og to rengøringsfolk, siger Tobias Woxholtt, der regner med, at virksomheden kan udvikle sig uden mere hjælp end det, den allerede har fået. Hvilket betyder, at FLAG har gjort en forskel.



Tobias Woxholtt vil også gerne arrangere flere outdooraktiviteter på Bornholm for at trække unge til og måske få dem til at blive. (Privatfoto)

 

Rejer med restvarme

Det er ikke et millionbeløb, som Bornholm går glip, når staten lukker for vandet. I 2024 blev der i alt uddelt 918.800 kroner i økonomisk starthjælp til maritime projekter på Bornholm. Men de penge gør en stor forskel. Midler fra FLAK-puljen skal blandt hjælpe med at realisere et større erhvervsprojekt i Nexø, hvor de første streger er ved at blive slået på tegnebrættet.

– Vi har fået en bevilling til at lave en businesscase, hvor spildvarme fra Power-to-X i forbindelse med energiøen kan bruges til varmvandsrejsebassiner. For 20 år siden havde vi torsk, laks og sild på øen. Det er der ikke længere, så vi kunne godt tænke os at lave en fødevare, hvor vi kan sige, at det fandeme er lavet på Bornholm. Så slipper vi også for at flyve rejer ind fra Thailand, siger Klaus Hjorth Hansen, der har Nexø Vodbinderi.

Han skal ikke selv være med til at realisere projektet, men midlerne fra FLAG skal bruges til at udvikle det, så andre kan tage over.

Klaus Hjorth Hansen har allerede gang i to projekter, der har fået starthjælp fra FLAG. Han laver blandt andet is til dem, der fisker og leverer i dag tonsvis af is til Mukran, hvor de ikke selv er i stand til at opretholde en tilfredsstillende produktion.

– De kommer, så snart de skal fiske og henter 8-10 tons ad gangen. Jeg producerer is døgnet rundt og skal være herude hver sjette time. Så sidste tur er klokken 24, og første tur er klokken seks om morgenen. Min kone siger, at der skal stå ”her skulle Klaus ligge, men han er lige kørt til Nexø” på min gravsten, siger han.

Ingen ressourcer til udvikling

FLAG har en bror, der hedder LAG. Sidstnævnte er en større pulje finansieret af EU-midler, som dog også kan søges af flere landdistriktsgrupper end FLAG. De to puljer deler her på øen hjem og organisation sammen under navnet LAG-Bornholm.

Godt nok overlever LAG, når FLAG forsvinder, men det bliver vanskeligt at finde penge til fortsat at have en koordinator på fuldtid, da den stilling skal finansieres af midler fra LAG og FLAG. 20 procent af LAGs budget skal bruges til Klaus Hansen Petersens løn. Han er koordinator på Bornholm og kan vælge mellem at gå på deltid eller finde et nyt job. Det første er dog ikke en mulighed.

– Jeg er nødt til at søge en anden stilling for at bevare en fuldtidsindkomst, siger Klaus Hansen Petersen, der samtidig frygter, det ikke bliver muligt at opretholde LAG/FLAG-sekretariatet på Bornholm.

– Hvis det bliver til en deltidsstilling, er der ikke længere ressourcer til udvikling. Så er der kun penge til drift, siger han.

Må ikke dø her

På Cristiansborg er Venstres Peter Juel-Jensen voldsomt forarget over, at hans egen regering vil lukke FLAG-puljen for at spare otte millioner kroner om året. Så nu vil han slå i bordet. Med et brag.

– Der er ingen tvivl om, at FLAG-midlerne er utroligt vigtige for Bornholm. Det skal vi have reddet, og det er lykkedes for os før. Så nu må vi gøre det igen, siger han.

Peter Juel-Jensen er samtidig dybt forarget over, at man vil spare så få kroner på noget, der har så stor betydning for at skabe liv i de døde fiskerihavne og maritime områder i de dele af landet, der har mest brug for hjælp til at holde hjulene i gang.

– Jeg har ikke tænkt mig at lade den dø her. Jeg har tænkt mig at presse på internt, for de her midler er med til at gøre vores havnemiljøer mere attraktive, og det er ikke fordi, vores regionskommune har masser af penge at gøre godt med. Så nu tager jeg det op på et gruppemøde, siger han.

Ministeren på landdistriktsområdet, Morten Dahlin (ligeledes fra Venstre), gik dog på fædreorlov den 9. september, så Peter Juel-Jensen har i stedet grebet fat i hans særlige rådgiver og fortalt, at FLAG ikke må forsvinde. Morten Dahlin vender retur den 22. september, og her står Peter Juel-Jensen klar til at bringe sagen op.

Formand for LAG-Bornholm hedder Christian Prip. Han krydser fingre for, at Peter Juel-Jensen lykkes med sit interne pres.

– Vi har stor succes med de her projekter, og den centrale Landdistriktspulje kan ikke give penge til de samme projekter, som FLAG kan. Det er samtidig mærkeligt, at de midler overføres til en pulje, som skal styres centralt i stedet for lokalt, siger han.

Tidshorisonten for resultatet af Peter Juel-Jensens redningsaktion kendes ikke endnu.

 


 


Klaus Hjorth Hansen er en driftig herre. Han vil sætte gang i mange flere ting på Nexø Havn. (Arkivfoto Allan Rieck)

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT