Var leder for 135 medarbejdere - nu er der 40 tilbage

Var leder for 135 medarbejdere - nu er der 40 tilbage
Nina Frank Kragskov har været med hele vejen, og næste år kan hun fejre 30 år som leder i kommunen. Foto: Sarah Thun Kristensen
ERHVERV | 15. FEB • 05:30
ERHVERV | 15. FEB • 05:30

Devikas moderne storkøkken i Nexø fejrer et kvart århundrede med udvikling og udbud, opjustering og nedjustering, fortæller leder Nina Frank Kragskov, som har været med hele vejen.

Kølemad var slet ikke en ting, da Nina Frank Kragskov startede som ny leder af madservice i Nexø Kommune i 1996, men fra nogle kollegaer i Jylland havde hun hørt, at det var det nye.

Med den kolde metode skulle man kunne lave et bedre produkt for borgeren, fordi man kunne lave bedre mad og give valgmuligheder, så madplanen var mere valgfri.

– Man har jo mange nye tanker med sig, når man bliver leder, og dengang lavede man maden og kørte den varm ud på en ståltallerken, husker hun tilbage.

På landsplan begyndte det at skabe røre, at man kørte rundt med den varme mad i timevis, ligesom det var ueffektivt, at hver kommune stod og lavede en hovedret og en dessert og kørte ud til samtlige borgere hver eneste dag.

Det lykkedes hende at få borgmesteren i den daværende Nexø Kommune med på idéen, og da borgmesteren efterfølgende fik overbevist naboborgmesteren i Aakirkeby Kommune om, at kølemad var fremtiden, ja så blev der oprettet et interessentselskab mellem de to kommuner, som snart fik bygget hele det moderne køkken op på Paradisvej i Nexø.

– Det var et kæmpe arbejde, men sådan er det jo med udvikling, at der skal noget til. Det hele var meget udviklende og progressivt dengang. Borgmestrene ville virkelig det her, og jeg havde fuld opbakning.

– Vi havde jo ikke forudset, at vi i 2003 ville blive én stor økommune, der også var region, fortæller hun videre.

Op og ned hele vejen

Under sammenlægningen blev det derfor besluttet, at madproduktionen skulle opdeles i øst og vest, men allerede inden året var omme, var de to lagt sammen under Nina Kragskovs ledelse.

– Dengang hang det hele sammen - også hospitalet og alle plejehjemmene - det var gigantisk. Jeg sad et helt andet sted, og der var 135 medarbejdere under mig, fortæller hun.

Allerede i 2007 gik regionen ud, og hospitalet var ikke længere en del af det.

– Det har bare været op og ned hele vejen. Sådan er det at være et kommunalt selskab, smiler lederen.

Det har bestemt ikke været kedeligt, lader hun forstå - selvom det nogle gange har været hårdt.

I 2009 skulle maden eksempelvis i udbud med henblik på at privatisere indsatsen - en proces, der stod på i flere år.

– Det brugte vi en masse tid og en masse penge på, men i sidste ende var der ikke nogen, der ville byde på den fulde pakke, fortæller hun.

Og så fortsatte den kommunale madproduktion fortrødent. Få år efter vandt en gammel idé om mere økologisk mad indpas, og i 2015 blev det implementeret, at der skulle være 60-65 procent af produktionen, der var økologisk. Dog med det benspænd, at maden ikke måtte koste mere for brugerne.

– Så måtte vi tænke kreativt, og vi begyndte at lave vores egen fond. Vi brugte rigtig mange penge på færdig fond over et år, og de 100.000 kroner kunne vi så veksle til økologiske kartofler, fortæller hun med slet skjult stolthed over den fælles indsats, der gjorde økologien mulig.

Lang holdbarhed

Faktisk har hele det, man kan kalde "økologiseringen", været et springbræt til, at Devika laver meget mere af maden selv - det gælder både fond, gastrik, rødkål og marmelade.

– Vi laver maden fuldstændig, som du gør derhjemme, og så bliver den kølet ned. Der bliver ikke tilsat noget. Mystikken ligger i pakningen, for det er pakket ligesom det pålæg, du finder i køledisken i supermarkedet, forklarer hun.

Faktisk viser de løbende test af maden, som bliver udført på Steins Laboratoriet i Jylland, at maden kan holde sig i hele 21-25 dage i sin pakning.

– Men det bruger vi ikke til noget. Vi giver maden en holdbarhed på 10-14 dage. Det er det tidsrum, der går fra vi laver den første ret, og indtil borgeren spiser den sidste ret.

Særligt årene fra 2005 til 2015 står tydeligt for Nina Kragskov som år med masser af udvikling, hvor man skulle tænke nyt hele tiden, og hvor der var en god fremdrift.

Siden da har det været mere stabilt og rutinepræget, og da hun i 2017 måtte aflevere en stor del af plejehjemsmaden til de nye små køkkener, kunne det mærkes, at trenden begyndte at gå den anden vej igen - mod varm mad, der er lavet på stedet, hvor det skal indtages.

– Det er jo godt, for så kan vi håbe, at maden bliver produceret derude, men vi fik mindre at lave, og det var mærkbart.

Svært at skulle fyre

Når Nina Kragskov ser tilbage på de mange år i jobbet, så har den største udfordring været de tidspunkter, hvor hun har skullet slippe produktion og skære ned på personalet.

Selvom hun ikke tænker så meget på den politiske styring i det daglige, så har det været vanskeligt at afskedige dygtige medarbejdere og ledere.

– Det lyder jo helt tragisk, men jeg har fyret rigtig mange mennesker i min tid, for på et tidspunkt var der køkkener på alle plejehjem, men de blev lukket. I 2003 var vi 135 mennesker, og nu er vi bare 40 tilbage.

– Særligt processen omkring 2014, hvor kommunerne lavede en ny struktur - det var virkelig ikke sjovt.

Hun er imidlertid ikke i tvivl om, hvad der har været nøglen til, at hun efter snart 30 år i jobbet som leder i kommunen går glad på job hver dag.

– Jeg elsker udvikling og drift. Det her med at drive noget fremad med nye idéer og tiltag. Lige nu prøver vi alt muligt med bønner og linser, og jeg elsker, at det ikke altid er det samme; at vi skifter ud i retterne og finder på nye måder at gøre tingene på.

Bedre end de andre

Når Nina Kragskov holder foredrag i kommuner landet over, tager hun ofte derfra med indtrykket af, at mange af de andre kommuner i landet ikke er kommet lige så langt, som man er på Bornholm.

– Jeg har også haft ansatte, der kommer hjem fra kursus og fortæller, at de andre på kurset slet ikke var der, hvor vi er, og det kan der jo være mange grunde til. Måske er der ingen penge, ingen politisk opbakning eller ikke noget personale, der har lyst til det, gætter hun.

Hun er derfor stolt af at sige, at uanset op og nedture, så har kølemaden levet sit liv hele vejen igennem. Det er da værd at fejre, og det gjorde Devika fredag eftermiddag med åbent hus og rundvisning i køkkenet.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT