– Der er mange muligheder i Hasle, men der skal komme nogen med ideer og penge. Jeg tror på, at det kommer, for vi har mange turister om sommeren, siger Klaus Elleby Larsen.
Den andelsejede virksomhed Coop, som Superbrugsen Hasle er en del af, befinder sig i en økonomisk krise og har derfor meldt en ny strategiplan ud.
Kan det ikke give lidt ondt i maven, at I snart skal I gang med en eller anden transformation af butikken?
– Vi går ned og bliver tre kæder – Coop, Brugsen og Coop 365. Det er ikke bestemt, hvilke butikker, der skal være hvad. De store bliver til Coop, og så er det spørgsmålet, om vi andre bliver til Brugsen eller Coop 365. Joh, men det er samtidig spændende, og vi stoler på, at man ved, hvad man gør, siger Klaus Elleby Larsen om den sag.
Madklub og vandreture
Klaus Elleby Larsen har i mange år brugt en del af sin fritid til at gå i (mande)madklub i vinterhalvåret, mens en nyere hobby blandt andet handler om at få forbrændt kalorierne.