Turistbranchen på Bornholm overvejer således et fælles søgsmål mod gerningsfolkene, fremgår det af Destination Bornholms seneste nyhedsbrev.
I nyhedsbrevet opfordrer Destination Bornholm sine medlemmer til at gemme dokumentation for de afbestillinger, som er sket på grund af stenkastene.
"Så har vi muligheden for at lave et fælles søgsmål mod gerningsfolkene i fald, at de bliver fundet. Den indsats vil vi gerne koordinere, hvis det bliver muligt", skriver turisterhvervets udviklings- og markedsføringsorganisation til medlemmerne.
Destination Bornholm har tidligere foreslået en indsamling af et større beløb til en dusør, der kan være med til at finde gerningsfolkene bag stenkastene.