Trøst sigter efter stjernerne – og satser på top 10

Borgmester Jacob Trøst (K) har på et tidspunkt udtrykt en vision om, at Bornholm skal løfte sig fra en bundplacering og til top 10, når det handler om erhvervsvenlighed. "Jeg synes, det er godt at være ambitiøs på området", siger han.

En trøsterig vision, kunne man kalde den.

Altså, at Bornholms regionskommunen skal løfte sig op og blive blandt de 10 bedste kommuner, når det handler om erhvervsvenlighed.

Aktuelt viser den nyeste måling fra Dansk Industri, som tidligere nævnt i Tidende, at Bornholm ligger nummer 89 ud af de 93 kommuner, der er med i undersøgelsen, hvilket faktisk et løft fra sidste års bundplacering som nummer 93 ud af de 93.

I Tidende har både formand for DI Bornholm Michael Almeborg, formand for regionskommunens Erhvervs-, Bolig-og Beskæftigelsesudvalg Linda Kofoed Persson (DF) og Christa Lodahl, erhvervschef i Business Center Bornholm, udtrykt forskellige grader af forståelse for, at det er en svær manøvre at kravle op ad rangstigen, men også pointeret at det skal gøres bedre, samt at der faktisk er sat forskellige skibe i søen, som peger i den rigtige retning, og som de tror på vil give et bedre resultat i de kommende år.

Mere skarp i tonen er Jens Koefoed, formand for DI Byggeri Bornholm, som i en pressemeddelelse blandt andet har sagt om situationen:

– Det skriger altså til himlen.

Erhvervsvenligheden var et stort tema under efterårets kommunalvalg på baggrund af sidste års undersøgelse, hvor Bornholm altså var nummer sjok, og på et tidspunkt skitserede den nu siddende borgmester, Jacob Trøst (K), sin vision for fremtiden, som blandt andet så således ud:

"Bornholms Regionskommune skal være på top 10, både hvad angår indsats for unge i misbrug og erhvervsvenlighed", skrev han.

Hvad siger han i dag, hvor regionskommunen har løftet sig fire trin op til nummer 89 – har han et bud på, hvordan den når op i top 10?

– Jeg vil først og fremmest sige, at det er positivt, at det går den rigtige vej, siger borgmesteren.

– Men det er en skude, det tager lidt tid at vende, og de tiltag, vi har foretaget, viser sig ikke hen over natten. Så det vigtigste for mig er, at vi er i dialog med erhvervslivet og har en plan. Men målingen er foretaget fra marts til juni, så det er heller ikke alle tiltag, der har haft effekt endnu, og jeg er sikker på, at det næste år vil se bedre ud, og at det går den rigtige vej. Det er mit indtryk, at vi har fået vendt udviklingen.

2,17 mio. kr.

I Dansk Industri bekræfter chefkonsulent Louise Friis Arnetoft over for Tidende, at indsamlingen af data til undersøgelsen strakte sig fra marts og til midten af juni, og at de firmaer, som har svaret tidligt i forløbet, dermed ikke har nået at registrere effekten af senere tiltag foretaget ude i kommunerne.

Et sådant tiltag kunne på Bornholm eksempelvis være, at regionskommunens afdeling Byg i maj måned i år fik en ekstraordinær bevilling på 2,17 millioner kroner til i 2022 at hente ekstra kræfter ind i form af eksterne konsulenter. Jacob Sten Jensen, leder af Byg, har således også i en pressemeddelelse blandt andet meddelt, at det har øget afdelingens aktivitetsniveau med næsten 20 procent og fået sat skub i behandlingen af byggesager.

Men, Jacob Trøst, regionskommunen er rykket fire pladser frem til nummer 89, der er stadig lang vej op til nummer 10?

– Ja, det kan man ikke komme udenom, men det vigtigste er, at det går den rigtige vej. Det tager tid at kæmpe os op ad den rangliste, men først og fremmest mener jeg altså, at de tiltag, vi har indført, skal have tid til at virke.

Hvilke tiltag er det bortset fra de ekstra penge til Byg?

– Der er for eksempel fokus på arbejdsmiljøet blandt de administrative medarbejdere i Tejn og på processerne i kommunen, hvilket også er sket i dialog med erhvervslivet. Hvordan gør vi os mere tilgængelige? Og vi holder borgermøder om for eksempel byggesagsbehandling, og de forskellige tiltag skulle gerne bidrage til at løfte os endnu længere væk fra en bundplacering. Alle partier er også enige om at sætte flere ressourcer af på næste års budget, siger borgmesteren.

Også i 2010 lå Bornholm som nummer 93, og siden er det svinget op og ned i løbet af årene med 2013 som bedste år, hvor placeringen var nummer 47. Nu er kommunen så nummer 89, men det er svært at se en linje i tallene, så når du nu har talt om at komme i top 10, var det så et hurtigt slag på tasken, et udtryk for ønsketænkning – eller har du seriøst blikket rettet mod sådan en placering og siger, at vi skal altså deropad?

– Det er et udtryk for, at jeg er ambitiøs på området, og selvfølgelig også, at man skal sigte efter stjernerne for at ramme trætoppene. Men jeg synes heller ikke, det er urealistisk, siger Jacob Trøst.

Det umulige

Der er også dem, der siger, at man skal stræbe efter det umulige for at nå den højeste grad af det mulige?

– Ja, haha, præcis. Så jeg synes, det er godt at være ambitiøs på området – så længe det er realistisk. Det skal det være.

Er det realistisk at sige, at vi skal op i top 10?

– Så længe man ikke sætter en dato på. Om et år for eksempel. Men jeg synes, det er en udvikling, vi godt kan stræbe efter. Det kunne da være dejligt, hvis regionskommunen kom i top 10, jeg tror, vi er mange, der vil være stolte, hvis det lykkes. Så jeg synes, det er okay at være ambitiøs.

Der sker mange ting for eksempel på Rønne Havn med vindmøller og så videre, som måske vil skabe en del arbejdspladser, tror du, det vil lægge et yderligere pres på administrationen, så det måske bliver svært at bevæge sig op ad den rangstige, fordi der bliver endnu mere, medarbejderne skal håndtere – eller er det snarere gavnligt, fordi det sætter skub i noget, som kan skabe yderligere omsætning og skaffe flere skattekroner?

– Selv om der er sådan nogle store projekter, der kommer til Bornholm, så giver det først og fremmest mere administrativt arbejde til regionskommunen, de positive effekter er mere noget, samfundet omkring os vil opleve. Så det kræver igen, at vi politikere prioriterer ressourcerne. Når der er vækst, skal der prioriteres ressourcer til mange ting, lige fra daginstitutioner til infrastruktur og også det administrative arbejde. Så selv om vækst er godt, så medfører den også nogle udgifter.

Man skal geare systemet til det?

– Ja. Vi vil gerne have vækst, men ved også, at det koster på mange områder, siger Jacob Trøst.

– Men der er ingen tvivl om, at det er en spændende tid, vi går ind i.