- Det viser, at den danske model virkelig er værd at kæmpe for, og at danskerne kan regne med den. Selv om vi er i turbulente tider, siger chefforhandler og topchef i Dansk Industri Lars Sandahl.
Fritvalgskontoen stiger med to procent fra 9 til 11 procent. Der bliver lagt én procent på i 2026 og én procent i 2027.
Arbejdsgivernes indbetaling til pension stiger med én procent fra 2025. Det betyder, at arbejdsgiverne fremover indbetaler 11 procent og lønmodtagerne to procent til pension.
Der indføres ret til fri ved barns tredje sygedag, to årlige børnebørns-omsorgsdage og ret til at ledsage nærtstående ved helbredskonsultationer og samtaler med myndigheder.
Desuden styrkes forældreorlov med to ugers ekstra betaling med fuld løn, som er til fri fordeling mellem forældrene.