Tilfreds formand ser også tidsler i bred aftale

I det store og hele er formand Lars-Ole Hjorth-Larsen tilfreds med klimaaftalen for landbruget, men der er også tidsler, som lokale landmænd må forholde sig til, siger han.

Den umiddelbare reaktion var lettelse, da formand Lars-Ole Hjorth-Larsen hos Bornholms Landbrug & Fødevarer hørte om den klimaaftale, et stort set enigt folketing indgik mandag aften. En aftale på tværs af midten sikrer landbruget mod at blive kastebold mellem de politiske blokke, og det glæder ham, at partierne er enige om at gennemføre en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen. Undervejs havde han frygtet, at regeringen ville lave en aftale med sine støttepartier, men da blå blok fik lov til at spille ind, blev den største katastrofe afværget, lyder det fra lokalformanden.

Det er ikke det samme som, at der ikke er tidsler i aftalen for de bornholmske landmænd. Det er der, fortæller deres formand. Aftalen om den grønne omstilling i landbruget skal blandt andet sikre en reduktion i udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Det bliver noget, de lokale landmænd kommer til at mærke, vurderer Lars-Ole Hjorth-Larsen.

– Bornholm er udpræget landbrugsområde, og det er altså ikke godt, at vi skal reducere endnu mere på kvælstofområdet, og at vi skal have nogle flere efterafgrøder, for uanset om man er konventionel landmand eller økologisk landmand, så skal der noget kvælstof til sammen med noget fosfor og andet for at kunne producere nogle afgrøder. Når vi skruer ned for brændstoffet til at producere afgrøder, så vil det jo koste, siger Bornholms Landbrug & Fødevarers formand.

Formålet med efterafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen, fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende forår. Det er stadig uvist, hvilke krav der kommer i fremtiden, da partierne er blevet enige om, at der skal gennemføres et tjek af de nuværende regelsæt for etablering af efterafgrøder.

– Det lyder meget fornemt, og jeg ved ikke helt, hvad det indebærer, men det er også for at finde ud af, om man kan lave dem lidt mere smidige, så de ikke lægger hindringer i vejen, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

I store træk er Bornholms Landbrug & Fødevarer glad for den klimaaftale, der er indgået for landbruget. Den giver ro og klarhed, fordi den går over den politiske midte. Men der er også elementer, som det lokale landbrug ikke er udelt begejstret for, lyder det fra formand Lars-Ole Hjorth-Larsen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Midler til nye stalde

Et andet led i aftalen er, at Promilleafgiftsfonden for landbruget skal omprioriteres, da der afsættes 75 millioner kroner årligt i 2022-2030 til etablering af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

– Man har rettet et angreb på Promilleafgiftsfonden. Der ligger en række midler, som i dag bruges til udviklingsarbejde, og der vil man fra politisk hold gerne bestemme, hvad det skal være, og det er ikke godt for os. Der har vi i høj grad været med til at beslutte, hvad de her midler kan bruges til. Så det er lidt ærgerligt, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Ifølge ham betyder omprioriteringen, at der ikke bliver afsat særlig mange midler til nye stalde og ny teknologi i stalde. Det må landmændene selv stå for.

– På Bornholm har vi stor husdyrtæthed, og selvom vi også har nogle moderne stalde, bliver vi ramt af, at vi har mange gamle stalde. Hvis vi skal kunne opfylde kravet om mindre udledning af CO2 og andre gasser, så skal vi have udfaset nogle af de ældste og ringeste stalde og bygget nogle nye, mere moderne, mere energivenlige stalde – i det hele taget stalde, hvor man har bedre effektivitet og dermed også er et plus på klimaet. Så det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at der ikke rigtig er afsat noget der, lyder det fra landbrugsformanden.

Som led i landbrugsaftalen skal en del lavbundsjord føres tilbage til den tilstand, den havde, før den blev drænet, ligesom det er sket med Vallensgårds Mose. At det også kommer til at ske på Bornholm, kan det lokale landbrug lige så godt indstille sig på, lyder det fra erhvervets lokale formand. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen


Rigtig meget kulstof

I aftalen er partierne også blevet enige om at gennemføre en jordreform, hvor udledningen fra jorder og skove skal nedbringes. Derfor skal landbrugene have mulighed for at udtage og vådgøre så mange lavbundsjorder som muligt. Det er partiernes ambition, at der skal udtages 100.000 hektar lavbundsjorder inklusive randarealer.

Set fra det lokale landbrug er det ikke uproblematisk, men nødvendigt.

– Det er et af de store virkemidler, som jeg absolut er positiv overfor. Hvis vi skal i mål med det her, så skal vi have taget noget jord ud, og det kommer vi også til på Bornholm. Det kan vi lige så godt indstille os på. Jeg ved godt, at der er mange, der siger, at der ikke er meget landbrugsjord på Bornholm, og det er også rigtigt, men noget af det, der er, bliver nødt til at gå til det her, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Cirka syv procent af den dyrkede jord i Danmark er lavbundsjord, men lavbundsjordene står for halvdelen af CO2-udledningen. Det er en type jord, der indeholder rigtig meget kulstof.

– Da man tilbage i tiden drænede de her lavbundsjorde for at dyrke dem, var det fordi, de var meget frugtbare, så det var jo fornuftigt nok. Det var inden, man vidste så meget om klimaet. Når man dræner dem, så bliver det kulstof, der er bundet i lavbundsjordene, simpelthen omsat. Så vi kan lige så godt indstille os på, at det skal vi have ført tilbage. Lidt på samme måde som man gjorde med Vallensgårds Mose, fortæller landbrugsformanden.

EU-midler er kapitaliseret

Med landbrugsforhandlingerne og -aftalen er fulgt en debat om større demokratisk indflydelse på de offentlige midler, landbruget modtager, for eksempel fra EU. Landbruget har omvendt argumenteret for, at politikerne ikke må tage så mange af EU-midlerne til andre formål.

Det er korrekt, som det fremføres, at EU-midlerne er offentlige midler. Vi har snakket for, at man ikke må tage så mange af dem, fordi EU-midlerne er blevet kapitaliseret. Når vi køber jord, så ved vi, og det har vi vidst i årtier, at så er der en hektarpræmie bundet op på den enkelte hektar. På den måde er pengene blevet kapitaliseret. Hektarpræmien er blevet kapitaliseret, så den går ikke ind på vores bundlinje, den er en del af driften, og det kan være svært at forstå for nogle, kan jeg se, siger Bornholms Landbrug & Fødevarers formand.

Han sammenligner det med, hvis det politisk blev besluttet, at gymnasielærere skulle give en andel af deres offentligt betalte løn til energirenoveringer på gymnasier.

– Når jeg snakker med folk, og de siger, at vi alle skal bestemme, når det er offentlige midler, så er det rigtigt, at vi skal være flere om at bestemme, men for eksempel gymnasielærere er 100 procent lønnet af offentlige midler. Det er sådan, vi landmænd tænker, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Overordnet set er han dog stadig tilfreds med aftalen, og den ro og klarhed den giver for landbrugserhvervet.