– Det er et af de store virkemidler, som jeg absolut er positiv overfor. Hvis vi skal i mål med det her, så skal vi have taget noget jord ud, og det kommer vi også til på Bornholm. Det kan vi lige så godt indstille os på. Jeg ved godt, at der er mange, der siger, at der ikke er meget landbrugsjord på Bornholm, og det er også rigtigt, men noget af det, der er, bliver nødt til at gå til det her, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.
Cirka syv procent af den dyrkede jord i Danmark er lavbundsjord, men lavbundsjordene står for halvdelen af CO2-udledningen. Det er en type jord, der indeholder rigtig meget kulstof.
– Da man tilbage i tiden drænede de her lavbundsjorde for at dyrke dem, var det fordi, de var meget frugtbare, så det var jo fornuftigt nok. Det var inden, man vidste så meget om klimaet. Når man dræner dem, så bliver det kulstof, der er bundet i lavbundsjordene, simpelthen omsat. Så vi kan lige så godt indstille os på, at det skal vi have ført tilbage. Lidt på samme måde som man gjorde med Vallensgårds Mose, fortæller landbrugsformanden.
EU-midler er kapitaliseret
Med landbrugsforhandlingerne og -aftalen er fulgt en debat om større demokratisk indflydelse på de offentlige midler, landbruget modtager, for eksempel fra EU. Landbruget har omvendt argumenteret for, at politikerne ikke må tage så mange af EU-midlerne til andre formål.