Stor konflikt hos Jensen truer

Forhandlingerne om en ny lokalaftale trækker ud hos Jensen Denmark. Det forlyder, at frustrationen hos medarbejderne har nået et punkt, hvor man er begyndt at overveje at gå i strejke.

En større konflikt kan være under opsejling hos Jensen Denmark.

Det skyldes, at man har svært ved at nå til enighed om en lokalaftale på bagkant af den nye overenskomstaftale for industrien, hvor det især er lønspørgsmålet, der er det store knudepunkt.

Konkret drejer uenigheden sig om, hvordan man i lokalaftalen sikrer reallønnen, hvilket vil sige, at lønnen skal stige lige så meget som prisudviklingen. I den nye overenskomst er der sikret en lønstigning på fire procent over de to år, men det indhenter i sig selv ikke den tabte realløn, som prisstigningerne i 2022 forårsagede. Der er derfor lagt op til, at det skal sikres lokalt hos virksomhederne, og det er altså her, at konflikten hos Jensen Denmark er opstået.

Ifølge Tidendes oplysninger har frustrationen hos medarbejderne nået et punkt, hvor man onsdag holdt et møde, der havde til formål at lave en afstemning om, hvorvidt man skulle nedlægge arbejdet. Det vil i så fald være i strid med overenskomsten og dermed en ulovlig strejke. Afstemningen blev dog på mødet foreløbig udskudt til mandag, forlyder det.

André Kahlenberg er Dansk Metals tillidsrepræsentant for medarbejdergruppen hos Jensen Denmark, og han bekræfter over for Tidende, at det endnu ikke er lykkedes at lande en aftale.

– Jeg kan bekræfte, at der er lønforhandlinger i gang, som der nok også er mange andre steder. Og jeg kan også bekræfte, at der ikke er skrevet under på nogen aftale endnu. Men ellers kan og må jeg ikke sige så meget om de nuværende forhandlinger.

Vi hører, at nogle af medarbejderne overvejer at gå i en overenskomststridig strejke. Har du også hørt noget om det?

– Jeg har hørt noget om det, men det kan jeg heller ikke udtale mig nærmere om, siger André Kahlenberg.

Ledelse sikker på at lande aftale

Jensen Denmark er Bornholms største private arbejdsplads, og i spidsen står direktør, Morten Rask.

Han tager dog foreløbig situationen med ophøjet ro, som han ikke ser som gået i hårdknude.

– Jeg ved ikke, om man kan sige, at forhandlingerne er gået i hårdknude. Vi er stadig i forhandlinger, men det er der som sådan ikke noget odiøst i. Det er de timelønnede, vi taler om her, hvor vi har tre grupperinger; Elektrikerne, metalarbejderne og de ufaglærte. Elektrikerne har vi lukket en aftale med, og så diskuterer vi stadig med de to andre.

Så du er fortrøstningsfuld ved, at I lander aftaler med to andre grupperinger?

– Jamen, det gør vi. Det er kun et spørgsmål om, hvor ondt det skal gøre på os begge, men sådan er det jo altid, siger Morten Rask og tilføjer:

– Hvis man i sidste ende ikke finder hinanden, går man jo via de centrale organisationer. Så der er lang vej til, at det virkelig skal gå hedt for sig.

Medarbejderne hos Jensen skulle ifølge Tidendes oplysninger mene, at virksomheden har været tilbageholdende med lønnen særligt under corona, hvor medarbejderne strakte sig langt for, at virksomheden skulle klare sig så smertefrit som muligt. Og nu hvor corona er overstået, og omsætningen er steget markant hos Jensen, føler medarbejderne ikke, at de får noget igen for den indsats. Hver gang man er kommet med forslag eller ønsker til ledelsen, er der ikke sket noget, lyder det blandet andet. Det kan Morten Rask dog ikke helt genkende.

– Sådan oplever vi det ikke rigtig. Men det er nok typisk, når man sidder på hver sin side af bordet. Man synes altid, at den anden part godt kunne nærme sig lidt mere. Sådan er det spil. Men der er ingen tvivl om, at situationen lige nu med inflation og så videre er vanskelig for alle parter. Og så er det svært at finde noget, der matcher lige fra starten, lyder det fra Jensen-direktøren.

Snakker ikke om strejke

Ender konflikten et sted, hvor medarbejderne kollektivt nedlægger arbejdet, vil det som nævnt være i strid med overenskomsten.

Det betyder, at medarbejderne ikke har ret til løn, og fortsætter arbejdsnedlæggelsen efter, der er givet pålæg om at genoptage arbejdet, vil de blive idømt en bod.

Og hos Dansk Metal på Bornholm, er det bestemt heller ikke noget, man taler om, fortæller lokalformanden, Klaus Holm.

– Hos os snakker vi jo aldrig om strejke, medmindre det er i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Det er ikke et redskab, som vi har liggende. Hvis de ansatte går hjem, er det overenskomststridigt, og så skal vi i Arbejdsretten, og det er bestemt ikke noget, jeg anbefaler, siger Klaus Holm.

I overenskomstens paragraf 49, der handler om arbejdsuro, står der, at: "Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der er risiko for arbejdsuro, skal der på begæring af DIO I eller CO-industri omgående optages drøftelser (Konfliktløsningsmøder) mellem overenskomstparterne og de lokale parter. Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen."

Og netop det redskab mener Klaus Holm skal bruges til at løse en konflikt som denne.

– Hvis der er uenighed med en virksomhed, skal man jo indkalde organisationerne til et møde, og jeg og Dansk Metal er i hvert fald ikke blevet indkaldt endnu. Jeg forventer, at mine medlemmer følger overenskomsten, for det er jo derfor, vi har den, fortæller Klaus Holm, der ikke tror, det ender med, at medarbejderne stejker hos Jensen.

– Mig bekendt er der dialog, og når vores tillidsfolk har dialog, så forventer vi også, at der bliver landet et resultat på et tidspunkt. Vores tillidsfolk er klædt på til at en seriøs forhandling, og jeg ved, vi har gode folk derude, der kæmper for at lande noget, som vores medlemmer kan sige ja til. Men jeg er udmærket klar over, at der foregår nogle forhandlinger, og bølgerne vil jo altid gå højt i sådan nogle forhandlinger.