Spies udvider sæsonen med flere afgange

Spies udvider sæsonen med flere afgange
Kreta er en af de destinationer, Spies flyver direkte til fra Bornholm. Pressefoto: Spies
NYHED | 31. JAN 2024 • 12:06
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED
31. JAN 2024 • 12:06

I år fortsætter Spies sæsonen efter efterårsferien.


Rejsearrangøren Spies forlænger sæsonen på Bornholm.

Normalt slutter den i efterårsferien, men ikke i år. Spies har nemlig sat yderligere to afgange ind til henholdsvis Rhodos og Cypern. Det fremgår af en pressemeddelelse.

I alt byder 2024 på 11 direkte afgange fra Bornholm, og tilsammen kan mere end 2.300 bornholmere undgå at rejse via København, hvis de gerne vil på ferie sydpå. Ifølge kommunikationschef Sofie Folden Lund hos Spies er det ikke en tilfældighed, at sæsonens sidste rejser går til Rhodos og Cypern. I slutningen af oktober er de mest sydligt beliggende rejsemål nemlig yderst populære.

– Her er temperaturerne ofte på 25 grader, og solen varmer dermed stadig, ligesom vandet holder temperaturen. Og så vil man opleve en langt mere lokal stemning, da de fleste turister har været på besøg ugen inden – i skolernes efterårsferie, fortæller hun i pressemeddelelsen.

Chartersæsonen begynder den 11. april med en direkte flyvning til Gran Canaria og slutter 21. oktober med en tur til Cypern. Sæsonens øvrige destinationer er Mallorca, Kreta, Skiathos, Rhodos og Kos.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT