Sophie og Frederik blev advaret mod Bornholm

Bornholmerne køber ikke snedkermøbler, fik de to møbelsnedkere at vide, da de ville flytte virksomheden til Nyker. Men det passer ikke, kan de efter tre år konstatere.

Oprindeligt hed firmaet Raadvad Snedkeri, men efter tre år på gården i Nyker og to fødsler på Bornholms Hospital var ægteparret Sophie og Frederik Roth Clemmensen klar til at omdøbe snedkeriet til Bornholms Møbelsnedkeri.

– Vi snakkede faktisk om at skifte navn allerede, da vi flyttede i 2020, men det er altid godt lige at lure en stemning af og træde varsomt, når vi nu ikke er bornholmere. Og så valgte vi at holde fast i navnet for så måske også at holde fast i kunderne ovrefra, fortæller Sophie Roth Clemmensen.

– Men folk har virkelig taget godt imod det, og det føltes bare rigtigt nu, hvor vi også åbner et showroom i Svaneke.

En del af dig

Det er ren romantisk landidyl, når man træder ind ad porten og tripper tværs over de toppede brosten, der udgør gårdspladsen. Et stort nyt dørparti lyser op og giver den gamle svinestald et lidt mere moderne look.

Det første, der falder i øjnene, er de mellem fem og 10 store maskiner, der står fordelt på det rå betongulv og et parti lange smukke planker, der er i gang med at blive forarbejdet på et bord midt i værkstedet. Det skal blive til et køkken, fortæller de stolte håndværkere, som de seneste tre år har brugt størstedelen af deres tid i netop dette rum.

Og der kan godt opstå stærke følelser i værkstedet, når et møbel er næsten færdigt.

– Jeg havde på et tidspunkt lavet sådan en stor jalousiskænk, som en kunde havde bestilt, og den var jeg bare virkelig ked af at aflevere, siger Frederik Roth Clemmensen.

– Han var faktisk klar til at adoptere den, selvom den slet ikke passer ind i vores hjem, supplerer Sophie.

Tinderdates og to børn

Hele snedkereventyret startede med, at Sophie Roth Clemmensen blev udlært i 2014.

Ikke som scenograf, som hun altid havde troet, hun skulle være, men som møbelsnedker. En uddannelse hun var startet på som en form for tidsfordriv, mens hun ventede på optagelse på scenografiuddannelsen.

– Jeg havde bare tænkt, at jeg kunne lære at sætte en hylde op og sådan, men jeg blev helt bidt af det, og jeg kan slet ikke se mig selv lave noget andet.

Indtil da havde hun heller ikke tænkt, at hun skulle være selvstændig, for det var hendes forældre, og det var hendes indtryk, at der var rigtig meget arbejde i det.

– Men så fandt jeg ud af, at det også er hårdt at tjene penge og arbejde for andre. Så ville jeg alligevel hellere bare være min egen, fortæller Sophie Roth Clemmensen, der fik eget cvr-nummer i 2015.

Tre år efter ville skæbnen og datinghittet Tinder, at hun skulle møde sin Frederik, som sjovt nok også var snedker.

– Det var tinderdates, en uge på Mallorca, året efter blev vi gift, og så fik vi to børn i rap – helt klassisk, fortæller Sophie Roth Clemmensen.

– Men det var bare fedt, at vi kunne være sammen om det hele, og vi supplerer hinanden rigtig godt i firmaet.

Udover faget delte de to også drømmen om et liv på landet, og et år efter de to havde mødt hinanden, faldt de skæbnesvangre ord: "Hvad med Bornholm?"

– Bornholm var egentlig en spontan idé, men det var det, vi gerne ville. Vi kiggede på en håndfuld steder, og da vi trådte ind på gårdspladsen her, så var det bare drømmegården, fortæller de om den sommerdag i 2019, hvor de tog bussen over, lejede en tandemcykel og cyklede rundt for at tjekke området ud.

– Her kunne vi skabe et livsværk sammen og stifte familie i de her mega idylliske rammer.

Og det gjorde de så.

Kiggede og købte og i februar 2020 fandt flyttelæsset vej til gården i Nyker – i maj fik de første barn og året efter meldte barn nummer to sin ankomst.

Selvom de to hygger sig og deler interessen for snedkeri, så foregår den perfekte datenight bestemt ikke i værkstedet – snarere på sofaen, smiler de. Foto: Sarah Thun Kristensen

Det er ikke billigt

Både privat og erhvervsmæssigt har det været en stor succes at flytte møbelsnedkeriet til Bornholm.

– Det her er bare en fed ø at bo på, når man er kreativ, og det er uanset, om man laver træ, glas, tekstil eller hvad det nu kan være, fortæller Frederik Roth Clemmensen.

Der var ellers mange, der sagde til dem, at det ville blive hårdt og at der ikke var kunder til et møbelsnedkeri på Bornholm.

– Flere fortalte os, at der ikke er den samme købelyst på Bornholm, men det er slet ikke vores oplevelse. Vi har endnu ikke reklameret, så vi er ret imponerede over, hvor mange opgaver, vi har fået i hus, fortæller de.

– Folk er virkelig gode til at sige det videre, hvis man har lavet noget. Så det har været meget mund til mund.

I starten havde de mange tilbagevendende kunder ovrefra som fulgte med, og så havde de en stor ordre fra Oslo, der gjorde, at de ikke var så afhængige af lokationen.

– Vi har stadig noget fra København og fra udlandet. Det tror jeg, man skal have, men det meste, vi laver, er til folk på Bornholm.

De laver blandt andet nye køkkenfronter til folk, der har velfungerede kabinetter, men som gerne vil have et nyt look, og så laver de indbygningsreoler, hele køkkener fra bunden og et spisebord eller andre fritstående møbler i ny og næ.

– Det er jo ikke billigt, men det er rigtig fedt, at der både er kunder til køkkener og til det helt fine møbelsnedkeri. Når der af og til er nogen, der bestiller et jalousiskab – det er jo drømmen, men der er langt mellem snapsene, forklarer de.

Lige nu har de desuden en stor sending af specialdesignede ting på vej til en restaurant i Shanghai, og den har beskæftiget dem henover de mørke måneder, som Frederik Roth Clemmensen af og til oplever, at folk taler om, som var det en prøve, der skulle beståes – de første vintre. Men det giver han ikke meget for.

– Det har jeg slet ikke tænkt over. Ja, det bliver meget mørkt og alt det der, men jeg synes, det er lidt fis i en hornlygte, fortæller han.

– Vi har kunnet fordybe os i vores arbejde, og så har vi haft barsel og nok at se til med børnene, så de seneste tre år er gået meget hurtigt.

De seneste par vintre har de dog prioriteret en uges charterferie i løbet af årets første måneder for at få et skud lys, forklarer Sophie Roth Clemmensen, som er lidt mere med på præmissen om de mørke vintre.

– Hvis man vil det her, så skal man også kunne sammen, og man skal kunne lide sit eget selskab. Ikke at vi nogensinde er alene, når vi har to børn, men man skal heller ikke være den mest sociale type, men det er der heller ingen af os, der er, fortæller Sophie Roth Clemmensen.

Showroom på fem minutter

I bagklogskabens klare lys kan de to godt se, at det er smart at have et netværk og bedsteforældre tæt på, så der er nogen, der kan hjælpe med at se efter ens børn.

– Det skal jo nok komme med vennerne, men familien er jo i København, siger Sophie Roth Clemmensen og trækker på skuldrene.

– Ja, den er lige in mente, hvis vi en anden gang skal flytte og have små børn, griner hendes mand opgivende.

Ikke at de ville gøre noget anderledes, hvis de skulle gøre det hele igen – på trods af løbende renovering af gården, barsel, blebørn og en virksomhed, der spæner af sted.

Til sommer ser de frem til at åbne et showroom på Svaneke Havn ved siden af Christiansø Sild, og det lejemål kom også i stand i en fart.

– Vi har egentlig i noget tid drømt om at have noget i Svaneke, og så havde vi en dag afleveret et køkken, hvorefter vi spiste en sandwich ved Sprødt nede på havnen i Svaneke, og så spurgte vi, hvordan man får sådan et lokale.

– Så sagde hun, at der lige var kommet et til leje samme dag og gav os et telefonnummer, vi kunne ringe til. Han havde allerede fået 15 opkald om det, men han sagde, at det var først til mølle og spurgte, hvor vi var.

– Og vi var jo lige der, fortæller Sophie Roth Clemmensen begejstret.

Så kom udlejeren ud, og fem minutter efter var lejekontrakten underskrevet, og de to kørte hjem til en snak om, hvordan de lige skulle få økonomien til at passe.

– Vi rykkede bare på det. Det bliver man nødt til. Så må vi spise havregrød, smiler de.

Til sommer er det derfor planen, at man skal kunne se et spisebord, et køkken, et par reoler og måske købe en bakke, en taburet eller et smykkeskrin med hjem fra deres showroom på havnen.

– Det er også vigtigt, når man hele tiden kører med 200 kilometer i timen, at man lige kan stoppe op, bade fra klipperne, spise en sandwich og nyde livet. Og der er beliggenheden i Svaneke lige det, vi har drømt om.

Det løber rundt

I løbet af parrets tid på Bornholm har de både holdt til corona, inflation, stigende produktionsomkostninger og krig – med andre ord har de ikke haft de bedste forudsætninger, men det har ikke givet mindre købelyst, og virksomheden løber fint rundt.

– Vi taler af og til om, at hvis vi kan lave en god forretning under de her kår, så skal det jo nok gå det hele, fortæller Sophie Roth Clemmensen.

Lige nu har de en lille venteliste, man kan blive skrevet på, og det oplever de, at folk er gode til at respektere og vente på.

– Med to børn og et familieliv ved siden af, så kræver det også, at vi er gode til at respektere arbejdstiderne og eksempelvis ikke snakke om arbejde mellem 16 og 20, for ellers bliver det for presset.

De drømmer ikke om stort andet for virksomheden end, at folk bliver ved med at ville betale for håndlavede møbler, så de kan fortsætte med at lave det hele selv i de selvsamme lokaler.

– Vi vil gerne have vores møbler ud i de danske hjem. Men lavet her af os.

De oplever, at flere spørger til, hvorfor de ikke får møblerne sat i produktion og eksempelvis sælger dem i Illums Bolighus, men det er slet ikke den slags, de to drømmer om. De kan nemlig sagtens se forskel på det, der er masseproduceret og på det, de selv har lavet, og de frygter at det i fremtiden bliver umuligt at leve af deres fag.

– Det strider helt imod vores fag. Møbelsnedkeriet er allerede ved at blive totalt udvandet af maskinindustrien, og på et tidspunkt kan man jo ikke følge med.

– Så må vi give slip der. Overgive os, supplerer den anden dramatisk.

– Men vi hænger i med næb og kløer, så længe vi kan. Så længe folk vil købe, så går vi ikke på kompromis med kvaliteten.

Fremtidsplaner

Først og fremmest er en renovering af værkstedet dog på tapetet, og måske en ny maskinpark – men ellers er de to tilfredse, hvis Bornholms Møbelsnedkeri er nogenlunde det samme om 20 år, som den er i dag.

– Til den tid har vi selvfølgelig udlært Liv og Søs (deres børn red.), og så er vi en rigtig familievirksomhed, siger de forhåbningsfuldt.

– Men de skal selvfølgelig lave det, de vil.

Selv hvis det ikke bliver døtrene lige med det første, så vil de to i hvert fald gerne have en lærling for på den måde at give noget tilbage og være med til at uddanne. Men allerhelst vil de undgå at ekspandere og blive en mellemstor virksomhed.

– Vi vil gerne holde det småt, så vi ikke skal forlade lokalet og sidde med regnskaber og tilbud.

– Og så når folk tænker på Bornholms Møbelsnedkeri, så tænker de på virkelig godt håndværk – også gerne udenfor denne her ø.

Det kræver dog tid til at promovere deres brand, og den har de ikke så meget af.

– Vi måtte takke pænt nej til at deltage i Danmarks Næste Klassiker på DR, for det er jo fire måneders ulønnet arbejde – der er vi ikke lige endnu, at vi kan trække fire måneder ud af vores økonomi, fortæller de.

Men fremadrettet drømmer de om mere tid til at lave udstillinger, designe andre ting og lave fede projekter – for det er i sidste ende det, der giver energi.

– Man kunne også have gået til paragliding eller klatring – det er jo en fælles interesse, og noget vi har sammen, forklarer de.

 

Bornholms Møbelsnedkeri

Sophie og Frederik Roth Clemmensen er 32 og 33 år og har sammen døtrene Liv og Søs på et og to år.

De er oprindeligt fra København, og de er uddannet møbelsnedker og maskinsnedker.