Er træt af at få løn for ikke at lave noget: 'Jeg skal slide'

Patrick Hult har brug for nye impulser, da fantasien er begrænset. Derfor har han efter længere overvejelser valgt at sætte Razapaz til salg.

– Jeg har bidraget med alt, hvad jeg føler, jeg kan bidrage med, begynder Patrick Hult i samtalen om, hvorfor han har valgt at sætte Razapaz til salg.

For han har gjort mange ting i løbet af sine over fem år som ejer af Razapaz, men det bliver ikke til mange flere ting nu.

– Før jeg åbnede i sin tid, var der flere af mine restaurationskollegaer og venner, der sagde til mig, at ”der må du aldrig åbne. Det er et spøgelseshus, der er aldrig nogen, der kan drive forretning der”, siger han og fortsætter:

– Men jeg har ikke haft et eneste år med underskud til trods for, at jeg har fået løn. Min revisor sagde også det første år, da jeg leverede en million i overskud, ”hvordan fanden gjorde du det?”. Jeg knoklede. Jeg har gjort det. Jeg har taget fra nul, og så har jeg fået det til at ske.

Han har gjort tallene op med, at han har brugt 2,5 millioner på at renovere vinbaren, restaurant og hotellet.

– Jeg har brugt det på at renovere et lejemål. Så det er jo måske også lidt voldsomt, men det er også bare noget værd, fordi det har jo gjort, at vi har haft nogle sindssygt fede oplevelser. Jeg har nok gået og trukket beslutningen meget længere, for jeg ved ikke, om jeg finder en lige så god lokation igen til næste projekt. Jeg forstår ikke, hvorfor huset stod tomt og dødt hen så længe.

Fået løn for ikke at lave noget

For Patrick Hult er det de gode oplevelser, der har sat sig fast i ham gennem årene, og som han tænker tilbage på.

– Det har været fuldstændig fantastisk og magisk. Jeg har haft så vanvittig meget opbakning fra alle, og jeg er blevet væltet ned af søde beskeder fra stamgæster. Jeg har skrevet rundt til mange af dem i går, fordi jeg ved, at mange af dem bliver sikkert lidt chokeret over, at jeg lige pludselig skal sælge forretningen, og hvad sker der så med fremtiden.

– Vi har bare en kæmpe skare af fantastiske, dejlige stamgæster, som jo alligevel ikke ser mig i hverdagen, men ser mit personale og nyder at se noget personale, som har det godt og gør deres arbejde vildt godt.

Men som han også selv nævner, har han igennem det seneste stykke tid ikke arbejdet lige så meget, som han gjorde i de første år.

– De sidste to år har jeg fået løn hver måned for faktisk ikke rigtigt at lave noget. Jeg har snakket, sludret og masseret mine dejlige medarbejdere lidt på skuldrene og sagt, at de gør et godt stykke arbejde i to år, fortæller han og fortsætter:

– Jeg har en, der fungerer som direktør, som praktisk talt laver alt. Alt hvad der hedder regnskaber, betaler løn og sørger for tingene. Jeg har en, der sørger for alt i køkkenet. Jeg har en, der sørger for alt på gulvet. Så jeg har jo kørt mig selv i en stilling til at have det gode liv. Men jeg er håndværker, og jeg skal slide. Så jeg skal have en pause, og så skal jeg kigge efter mit næste projekt.

Flere mulige købere

Blandt projekterne, han nu vil fokusere på, er keramikken, hvor han har fået flere ordre ind til blandt andet en ny gourmetrestaurant.

Men han har også keramikklubben – som ligger i Razapaz – som han gerne vil føre videre.

– Jeg håber på, at jeg med den nye køber kan få lov til at blive ved siden af i med min keramik-del. Hvor jeg prøver at starte en forretning op derinde fra. I hvert fald bare i et års tid måske, så jeg har noget tid at løbe på. Det håber jeg på at forhandle som en del af salgsaftalen.

– Men det kommer jo an på, hvad køberen skal bruge det hele til. Men det håber jeg på, fordi Keramikklubben er virkelig et sjovt netværk af alverdens sjove mennesker, jeg har fået ind, og som kommer og går, som de vil. Og hvis jeg ikke kan blive, hvor det er, finder jeg et andet sted.

Igennem tiden som ejer af Razapaz har han med jævne mellemrum og forespørgsler på virksomheden. Bare i løbet af en time har han også hørt fra flere potentielle købere.

– Jeg har også haft folk, der uopfordret har henvendt sig gennem årene. Så jeg har haft fem stykker, jeg har jongleret med i løbet af det sidste års tid, hvor jeg har gået med overvejelserne. Så der har været flere. Nu smider jeg den ud, og så må vi se, hvad der sker. Jeg håber også på at finde en, jeg selv synes har de ideologier, som jeg har lyst til at besøge på stedet i fremtiden, siger han og fortsætter:

– Men der skal være plads til det hele. Det kan også være, at der bare trænger til en rigtig god forandring. Men jeg synes, det er vigtigt, at der er noget, der er lidt alternativt i byen. Vi har mange bistroer og caféer, så det er også sjovt at have noget, der er lidt mere skævt og lidt mere skørt. Lidt mere Razapaz måske, siger han med et grin.

Gulvet har aldrig været renere

Nu hvor beslutningen er truffet, ser han også Razapaz i et nyt lys.

– Jeg har været klar til det i et års tid til at skulle sælge, men jeg har ikke været klar til at tage skridtet. Det giver et sug i maven, og jeg går med bævrende læber og kigger på det hele lidt nostalgisk. Jeg synes simpelthen, det hele er mere skønt, end det nogensinde har været. 

– Gulvet har aldrig været så rent, og fugerne har aldrig været flottere. Lige nu ser jeg bare skønhederne ved min biks. Selvom nogle af blomsterne er visne i blomsterkasserne, står de jo så flotte, fortæller han.

Men nu er skridtet taget for Patrick Hult, som ikke på nuværende tidspunkt ved, hvor lang tid det vil tage at sælge Razapaz, selvom der allerede har været flere potentielle købere.