Sejlere begræder Café Kaas’ skæbne

Uden mad og drikke, duer havnen ikke. I hvert fald ikke helt så godt, som den kunne. Men måske er der godt nyt på vej. Kommunens ejendomschef krydser i disse dage fingre.

Der ser dødt ud. Helt dødt. Lokalet er rømmet for alt. Café Kaas er fortsat mere end langt fra at kunne skyde sandwich over disken, og det ser sort ud på softicefronten.

År to uden mulighed for vådt, tørt eller frossent ved kajkanten har sat sine spor i miljøet på Rønne Lystbådehavn Nørrekås, og det er en skam. I hvert fald ifølge lokale brugere af havnen, der længes efter den leben, som caféen gav.

– Den er savnet. Man kunne få stillet sulten med en sandwich eller en kop kaffe, og det koster liv på havnen, at det ikke længere er en mulighed, siger Bjarne Aakerman. Han er medlem af Rønne Roklub og gør sig både i kajak og en smule robåd.

– Der er ingenting for de lystbåde, der kommer i havn, og det er virkelig synd. Som sejler forventer man, at der er en lille smule, når man kommer i havn. De fremmede sejlere betaler guld og grønne skove for at ligge her. Der er lige kommet 10-12 fra Tyskland, og de vil gerne have haft noget at spise og en kop kaffe, siger han.

Turister vil have liv i havnen

Og det har Bjarne Aakerman fuldstændig ret i. For Andrea Ruff og hendes mand Thomas savner den mulighed. De er tyske turister, lige sejlet hertil fra Kiel og har de seneste år været i Rønne tre gange. Derfor har de også stiftet bekendtskab med Café Kaas, da den fortsat var åben.

– Det vil være skønt med en café, og det vil også give noget atmosfære på havnen. Det burde der være i en havn som Rønne, og vi ville også bruge det, hvis det var en mulighed, siger hun.

At der netop er mulighed for at få sulten og tørsten stillet, betyder faktisk noget for dem og deres tyske sejlvenner, når de skal vælge havn. Parret sejler rundt i hele Nordeuropa og vil gerne ankre op ved en kaj, hvor det ikke kræver en længere spadseretur for at få tanket op med fadøl og et måltid mad.

– Hvis vi ankommer til en havn lidt sent på dagen, er det ikke altid, at vi har overskud til at skulle op i byen for at finde noget at spise. Her ville det være dejligt med café tæt på, siger Andrea Ruff.

Carsten Andreasen ærgrer sig også over, at softicemaskinen er slukket og grillen er gået ud på Café Kaas.

– Det er noget rigtig skidt, at den er lukket. Havnens liv har mistet meget, og turisterne har ingen muligheder, siger han.

Lars står ved siden af Bjarne Aakerman. Lars synes ikke, der er behov for et efternavn i avisen, men til gengæld synes han i den grad, at der er behov for en café på Nørrekås. Han forstår ikke, at grundlaget for en café er smuldret.

– Jeg har overvejet, om jeg skulle lave en vandpibecafé derinde. Sådan én har vi ikke i Rønne. Man skal bare smide nogle hynder derind, og så er den klar, siger han med et skævt smil.

Kunne jeg bare leje den gratis ud

Bygningen er ejet af regionskommunen, og her vil man meget gerne have gang i Café Kaas igen. Faktisk river lederen af ejendomsservice sig dagligt i håret over, at det endnu ikke er lykkedes. Men han står med et stort problem. Der er ganske enkelt grænser for, hvor meget han kan sænke huslejen.

– Det bekymrer mig og irriterer mig grænseløst, at jeg ikke kan skabe liv på havnen. Jeg er låst, og jeg er rådvild. For i princippet vil jeg ønske, at jeg kunne leje caféen gratis ud, men så opfylder jeg ikke forpligtelsen for at udleje på markedsvilkår, siger Kim Eilif Rasch Pedersen.

Der er desuden et problem med caféens nuværende stand, som har spændt ben for udlejningen. Det vil kræve en investering i inventar og etablering af et nyt køkken, inden man kan lange den første ristede med det hele over disken. Det problem kan Kim Eilif Rasch Pedersen ikke hjælpe med at finde en løsning på.

– Kommunen kunne udstyre caféen med inventar, men det har jeg ganske enkelt ikke mulighed for eller råd til. Jeg må ikke give skjult erhvervsstøtte, og desuden er der ikke penge i kassen til at foretage de investeringer, siger han.

Chefen krydser fingre

Ejendomschefen har dog en sidste trumf i ærmet, der vil kunne gøre caféen mere attraktiv, hvis en restauratør har lyst til at tænde lyset og slå dørene op.

– Vi vil tilbyde at lægge varme i caféstuen. Det er der ikke i dag, og så vil man kunne forlænge sæsonen samt have mulighed for at lave andre kulturtilbud resten af året, siger han.

Men netop i disse dage har Kim Eilif Rasch Pedersen skruet en smule ned for panderynkerne, hvad smertensbarnet Café Kaas angår. Til gengæld går han rundt med kronisk krydsede fingre. For efter ni forgæves møder med restauratører, der er sprunget fra, er den tiende interesserede dukket op. Og her fornemmer Kim Eilif Rasch Pedersen, at det for alvor ser lovende ud.

– Han har været nede med sin pengemand og kigge på det hele. Nu regner de på det og er ved at udvikle et koncept for, hvordan tingene kan hænge sammen. Det er en person, der er kendt for at skabe liv og gode ting på øen. Det virker meget seriøst, og jeg håber på at få en tilbagemelding i løbet af ugen, siger Kim Eilif Rasch Pedersen.