Se de vilde prisstigninger: Gårdejer må drosle ned for luksuskød

Glasergård Gårdudsalg i Østerlars vil gerne producere kød fra Hereford-kvæg og havde planer om at udvide med frilandsgrise. Men det var i januar, nu er alt ændret.

Tingene er løbet hurtigt i dette år, som begyndte håbefuldt med en coronakrise, som begyndte at dampe af, men hvor den positive udvikling blev overhalet inden om af Putins krig i Ukraine. Den har sat verdenssamfundet under et overraskende pres på blandt andet fødevareområdet med store prisstegninger på blandt andet korn, gødning og solsikkeolie til følge.

Det mærker Glasergård Gårdudsalg i Østerlars også, og det er påfaldende, at hvor vi i Tidende i januar kunne fortælle, at gårdudsalget pønsede på at udvide salget af oksekød fra Hereford-kvæg med salg af kød fra frilandsgrise af eget opdræt og måske også med salg af æg og hundeguf, så er planerne nu nærmest vendt 180 grader rundt på grund af den seneste udvikling.

Det fortæller Lene Andersen, som sammen med sin mand, Keld Andersen, overtog gården i 2018 og åbnede gårdudsalg i 2020.

Årsagen til revideringen af fremtidsplanerne er prisernes himmelflugt, som gør det svært at satse på salg af kvalitetskød baseret på dyrevelfærd.

– Vi bestilte i år en tredjedel af den gødning, vi har tilladelse til at lægge på markerne, men prisen blev den samme, nemlig 18.000 kroner, som når vi har købt 100 procent. Prisen på gødningen er altså tre gange højere, siger hun.

– Og det foder, vi køber, er blevet dobbelt så dyrt, og sådan er det hele vejen rundt. Det har faktisk været et chok, og vi var ikke i tvivl om, at vi er nødt til at have et andet koncept. Jeg har også været nødt til at tage lidt arbejde ved siden af, det er nødvendigt med et supplement, for ellers er alternativet, at vi kan blive nødt til at lukke måske til jul.

På stand by

Det er simpelthen blevet mere lukrativt at sende dyrene til slagtning i Mogens Nielsen Kreaturslagteri i Herlufmagle og ikke få kødet retur, forklarer hun.

– Det får vi en bedre pris ud af, end når vi har sendt det til Slangerup på Kosakgården Slagteri, hvor vi fik det retur og solgte det i vores gårdbutik, siger hun.

Gårdbutikken købte sin gødning i maj måned, hvor altså priserne allerede var det tredobbelte, men så vidt Lene Andersen er orienteret, er der nu næsten tale om en firedobling af prisen for gødning fra de vante 225 kroner pr. 100 kilo til tæt på 900 kroner.

– Dertil er vores kornudgifter steget til det dobbelte, ligesom også kalvetilskud og el er steget, siger hun.

Gødningen går til de marker, hvor det voksne kvæg græsser, og Glasergård producerer kun græsset selv, men må tilkøbe korn, kalvetilskud, strøelse og så videre. Aktuelt har gården cirka 80 stykker Hereford-kvæg.

Ideerne om frilandsgrise er sat på stand by, fortæller Lene Andersen.

– Der skal jo købes korn til grisene, og det er blevet utrolig dyrt. Vi havde håbet på at komme i gang i april, men det kom vi ikke, siger hun.

Parret håber dog stadig på at kunne fortsætte gårdens drift.

– Med lidt færre dyr måske, siger Lene Andersen.

– Men vi tør slet ikke love noget, når tiderne er, som de er. Det virker lidt håbløst.

Du tør ikke love, at I fortsætter med gårdbutikken og projektet med dyrevelfærd?

– Jo, altså, jeg kan lige så godt være 100 procent ærlig og sige, at jeg ikke går ned i en dagligvarebutik og køber kød, som jeg ikke ved, hvor kommer fra, det er 100 procent sikkert, så vi vil fortsat altid have dyr på gården, men vi vil nedsætte antallet, siger hun.

– Og når vi slagter, er der også kød til overs, som vi sælger til et lille kundekartotek, vi har oprettet med trofaste kunder. Men vi kan være nødt til at sige nej til visse udskæringer, når folk kommer ind fra gaden og vil købe kød. Vi åbner gerne for folk, der kigger forbi, men kan ikke love at have den udskæring, de efterspørger.

Planen

Trafikken er simpelthen, at når ægteparret på Glasergård Gårdudsalg begynder at mangle kød i fryseren, sender det en tyr til Kosakgården Slagteri i Slangerup, hvorfra parret så får kødet retur.

– Ja, det er møgegoistisk, men så sælger vi altså det videre, vi kan. Vores oprindelige plan var at kunne servicere både bornholmere og turister, men som det ser ud nu, lader det sig ikke gøre, og vi har også måttet sige nej til restauranter, som gerne ville have godt, lokalt produceret kød. Prisstigningerne gør det virkelig usikkert, hvad vi kan gøre.

I kan ikke bare lægge prisstigningerne over på jeres kunder? Bliver det så for pebrede priser?

– Ja, det gør det. Der er flere, der har sagt, at vi bare måtte sætte priserne op, men det er en hårfin balance. Jo, man kan sætte kødpriserne op, men vi har også mærket, at der efter nytår er kommet færre kunder, og vi tror, det skyldes, at alt andet også er steget, og at folk kan mærke det og begynder at se på pengene. Og vores kød er i forvejen dyrere, det er lokalt produceret, det er kødkvæg, og vi tager store hensyn til dyrevelfærd og så videre, mens du med det kød, du køber i dagligvarebutikker, ikke kan være sikker på, om det kommer fra kødkvæg eller malkekvæg – eller for den sags skyld, om det er dansk kød. Så det hele hænger sammen.

Så I befinder jer i et vadested og skal lige se tiden lidt an, inden I finder ud af, præcis hvad I kan tilbyde fremover?

– Ja, det er rigtigt, siger Lene Andersen.

Udgifter eksploderer

Glasergård Gårdudsalg oplever store prisstigninger på gødning, korn og kalvetilskud, oplyser Lene Andersen, som opgør priserne før moms således:

• Korn

Før jul:

100 kg: 121 kroner

Efter jul:

100 kg: 242 kroner.

• Gødning:

Før jul:

100 kg: 225 kroner

Efter jul:

100 kg: 620 kroner.

(Her siger de seneste informationer, at 100 kg nu koster tæt på 900 kroner).

• Kalvetilskud:

Før jul:

100 kg: 349 kroner.

Efter jul:

100 kg: 462 kroner.

• El:

Før jul:

3 måneder: 10.200 kroner.

Efter jul:

3 måneder: 13.350 kroner.

Dertil kommer, at afregning på kød er på omkring 5 kr. pr kg, hvorfor det er en bedre forretning at sende dyr til slagtning uden at få kødet retur, oplyser Lene Andersen.