Og selvom der kun er to uger til, at ansvaret flyttes over på Jacobs skuldre, er det ikke den dybe tallerken, der skal opfindes.
– Lene har gjort et kæmpearbejde med at skabe en god stemning, så man har lyst til at komme herind. Det skal bibeholdes. Der kommer lidt ny farve på væggen, og der laves lidt om på noget indretning, men det er det. Ånden i huset skal være den samme, siger han, før Lene bryder ind:
– Men forandring er også lig med udvikling. Det er dejligt, at der sker noget nyt. Jeg har kun været på adressen her i to år, og vi overtog jo bare en hvid butik. Vi blev væltet lidt omkuld, for alt det vi troede, vi kunne male, kunne vi ikke, fordi det væltede ind med kunder, siger Lene med et grin.
Historisk bygning
De er derfor begge enige om, at der kan gøres endnu mere for at skabe varme i bygningen og måske fremhæve bygningens historie noget mere.