En særskilt trist historie
Alligevel kalder Carsten Aalling lukningen af restaurant Molen for en 'særskilt trist historie'.
– Vi har set en fantastisk udvikling i særdeleshed over de sidste to-tre år, hvor Nexø er blevet en mere attraktiv by, også for turister at besøge om sommeren. Sidste år slog vi alle rekorder med antal besøgende, og det er jo super godt, og vi har et godt momentum kørende i byen i øjeblikket, siger han.
Men der er stadig udfordringer uden for højsæsonen.
– Sommeren er ikke en udfordring, for der er masser gæster. Men i lavsæsonen har vi udfordringer med, at der ikke er kunder nok til eksempelvis restauranter, og måske i særdeleshed restauranter af en vis kaliber.