PostNord får ny ”gammel” pakkeshop i Rønne

Danskerne handler på nettet i stor stil, og hos PostNord forventer man en fordobling i pakkemængderne de næste par måneder.
PostNord opruster derfor med 50 nye udleveringssteder for pakker fordelt strategisk rundt omkring i landet.
En af de nye pakkeshops åbner den 11. november i Hafniakiosken i Rønne, oplyser PostNord i en pressemeddelelse.
Reelt er der dog tale om en genåbning. Hafniakiosken var nemlig blandt de 200 butikker landet over, som Post Nord droppede pakkesamarbejdet med i marts 2023, da der dengang var et faldende antal pakker.
Hafniakiosken kommer op på fem pakkeleverandører fra den 11. november og kan se frem til en travl tid.
Isabella Beck Jørgensen, pressechef i PostNord, siger i pressemeddelelsen:
– Vi oplever allerede nu store pakkemængder, men i november begynder den absolut travleste periode i PostNord. Først Black Friday og dernæst julegaveindkøb. Derfor vil vi gerne sikre, at alle har gode muligheder for at hente deres pakker lige netop dér, hvor det passer dem.
Med de nye pakkeshops vil der i alt være omkring 1.150 pakkeshops, fordelt over hele landet.

MEST LÆSTE

Rættframmer
Hvis man er ‘rættframmer’, er man ligefrem.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration