Men det var slet ikke planen, at firmaet skulle blive så stort, siger malermesteren, der blev uddannet i 1998.
– Planen var, at det bare skulle være mig og en svend. Sådan gik det ikke. Jeg blev ved med at ansætte en til og en til. Men nu er vi dem, vi skal være, siger Gitte Kofod, der er glad for at have travlt.
Samtidig understreger hun, at succesen har en pris. En arbejdsuge på 60-70 timer er blevet normalen, og ferie har der ikke været noget af før i år.
– Selvfølgelig er jeg tilfreds med resultatet. Men jeg har også arbejdet hårdt og længe og meget. Det har godt nok været hektisk, for vi har ikke nok ledige hænder, siger den 45-årige malermester, der har fået for vane at male om dagen og sidde på kontoret om aftenen.
Det vi laver kan ikke udliciteres