Sammenfaldet mellem forårssæsonen for personalet og de mange ekstra turister på øen gør altså, at jordemødrene på fødegangen må løbe lidt ekstra stærkt i sommersæsonen.
– Man kan måske sige, at vi burde måske være lidt flere på vagt om sommeren, da der er flere turister på øen. Det er jo en lidt anden ø om sommeren end det er om vinteren. Det er vi dog normalt ikke. Så resultatet er vi egentlig, at vi kan godt mærke, at vi har en lille smule mere travlt om sommeren.
Når jordemødrene uden for sæsonen tager imod de gravide, er det typisk kvinder som de i forvejen kender og hvis forløb de har fulgt siden graviditetens begyndelse. Men om sommeren kan turister med andre journalsystemer end det danske, skabe en ekstra arbejdsbyrde. Det er nemlig i høj grad vigtigt for jordemødrenes arbejde, at de har kendskab til den gravides historik.
– Der kan sagtens komme turister fra udlandet, det kan være tyskere, svenskere og alt muligt andet der kommer til Bornholm. De turister har dog et helt andet journalsystem, end vi har i Danmark. Det er en smule mere kompliceret, fordi det er vigtig for os i den aktuelle undersøgelse at vurdere, hvad der ligger forud. Har der været noget i løbet af graviditeten som vi skal være opmærksomme på. Så det stiller helt klart nogle krav til at få patienterne i tale i forhold til eventuelle risikofaktorer. Der kan også være en sproglig barriere nogle gange, som gør at processen er lidt anderledes.
Kan sprogbarrieren være et problem?