Ny butik rykker ind i Rønnes gågade

Ny butik rykker ind i Rønnes gågade
Der skal handles undertøj i den tidligere Skoringen. Arkivfoto
ERHVERV | Fredag 17. november 2023 • 15:11
ERHVERV | Fredag 17. november 2023 • 15:11

Bornholms Erhvervsmægler ved Martin Kofoed og Steffen Lorentzen har forestået udlejningen af den tidligere Skoringen-butik i gågaden i Rønne, nærmere betegnet i Torvegade 6, til Change Lingerie.

Det oplyser ejendomsmægleren i en pressemeddelelse, som yderligere fortæller, at Change Lingerie forventer at åbne den nye forretning i starten af det nye år.

– I forbindelse med udlejningen har vi opdelt stueplan og 1. sal, hvorfor vores næste opgave bliver at udleje 1. salen, eventuelt til liberalt erhverv, oplyser Bornholms Erhvervsmægler.

Tidende har tidligere, med Business Center Bornholms facebookside som kilde, oplyst, at Change Lingerie i forbindelse med åbningen af den nye butik søger medarbejdere til både del- og fuldtid.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT