I anledning af udgivelsen den historiske roman "Vogteren af det 7. segl" inviterer Bergman Bog & Idé og forlaget Hakon Holm Publishing lørdag til bogreception og forlagsdag i butikken i Nexø. Publikum kan tage bogen i øjesyn og høre Claus Stensgaard Jensen fortælle om dens handling og tilblivelse.
Efter receptionen kan man møde fem af forlagets forfattere.
Foruden Claus Stensgaard Jensen drejer det sig som Birgitte Borgen Müller Marcussen, Klaus Thorsen samt Helga Stövring-Nielsen og David Pedersen. De har skrevet henholdsvis "70 Erindringsglimt fra russertiden på Bornholm", "De første og største fund – jubilæumsbogen fra De Bornholmske Amatørarkæologer" og "Vikingeskattens forbandelse – De fire fra Vestermarie".
– Vi glæder os rigtig meget til at fejre Claus Stensgaard Jensens nye roman, og vi håber, at rigtig mange mennesker vil kigge ind i boghandlen i Nexø og hilse på ham og på forlagets andre forfattere, lyder det samstemmende fra butikschef Britt Skotte Petersen og forlagschef Brian Christensen i en pressemeddelelse.