Lukker sin kiosk midt i politisk stormvejr

Livsværk ryger i samme uge, som hans formandspost er under angreb.

Michael Hornshøj er ikke glad. Det skyldes flere årsager.

På lørdag er det efter godt 26 år slut med at være kioskmand i Allinge, og timingen er decideret elendig. For mens han er ved at fylde kasser med ting og sætte tilbudsmærker på alle de varer, der ikke skal retur eller smides væk, er hans politiske univers også eksploderet. Tirsdag aften kan han risikere, at formandsposten i Venstre Bornholm er væk. Dermed vil det på én uge være slut med de to ting, der fylder mest i hans liv – kiosken og posten i Venstre.

Når det kommer til vågne timer, er det dog kiosken, der har hovedfokus. Michael Hornshøj fik aldrig kone og børn, så i stedet har kiosken kunnet optage hans tid 90-100 timer om ugen. Han er der hver dag. Året rundt. Undtagen enkelte helligdage, hvor døren er låst. Så lige nu glæder han sig kun til én ting.

– Jeg skal prøve at holde weekend, siger kiosk- og venstremanden.

Troede det var en formssag

Michael Hornshøj er bramfri og lægger sjældent neglen af en lillefinger imellem, når han skal udtale sig. Men lige præcis det her med at skulle fortælle om kiosken, giver hans stemme en anden klang. Lydstyrken dæmpes, og stemmen bliver en anelse grødet.

– Jeg vil ikke blive overrasket, hvis tårerne løber ned ad kinderne, når jeg drejer nøglen rundt for sidste gang, siger han, holder en pause og synker et par gange.

– For jeg kommer til at savne det.

Men inden det bliver lørdag, kommer der lige en tirsdag. Og når aftenen er gået helt på hæld, ved Michael Hornshøj, om han fortsat er formand i Venstre Bornholm, eller om den del af livet også er slut.

Hornshøj troede egentlig, det var en formssag at blive genvalgt. Hele bestyrelsen havde indstillet ham til at forsætte i formandsstolen, og der havde ikke meldt sig andre kandidater på banen. Det ændrede sig torsdag i sidste uge, da Thor Gunnar Kofoed luftede tanken om at stille op. Fredag bekræftede han så, at han gerne vil have sit navn på stemmesedlen, og pludselig var der dømt kampvalg i Venstre Bornholm.

Adskillige tipsklubber får afgivet deres væddemål hos Kiosken i Allinge, hvor Michael Hornshøj styrer sin butik. Indtil på lørdag.

Hvor mange går ved et nederlag til Hornshøj?

Det er kommet bag på Michael Hornshøj, at han risikerer ikke at blive genvalgt. Det kom også bag på det meste af bestyrelsen i Venstre Bornholm, hvor mange har taget bladet endog ret langt fra munden og meddelt, hvad de synes om, at Michael Hornshøj ikke længere er sikker på genvalg.

Flere har stillet sig frem i Tidende og sagt i ikke voldsomt diplomatiske toner, hvad de synes om situationen, og at de er fortid i Venstre, hvis Hornshøj ryger som formand. Hovedpersonen selv tager det mere roligt. I hvert fald udadtil.

– Hvis Venstres medlemmer ikke længere vil have mig som formand, så er det sådan. Det kan jeg ikke gøre noget ved eller ændre på, siger han.

Tobaksspioner afgjorde sagen

Egentlig var det slet ikke planen, at Michael Hornshøj skulle blive kioskløs i 2025.

– Jeg havde regnet med at skulle være her helt til min pension, men sådan skulle det ikke være, siger han.

Årsagen til, at han afhænder sin butik, bunder i noget helt konkret. Nye regler for salg af tobak.

– I august 2023 traf jeg allerede beslutningen om at sælge kiosken. Da jeg hørte i partiet, at man ville fremsætte et forslag, hvor de ville ansætte unge mennesker til at prøve, om de kunne snyde mig til at sælge tobak, fik jeg nok, siger han.

– Selvfølgelig tjekker jeg ID, hvis jeg er i tvivl, men jeg har set mange falske udgaver. Det kan koste en voldsom bøde at sælge tobak til unge under 18, og det har jeg sådan set ikke noget problem med. Men det at ansætte unge mennesker til at prøve at snyde mig, det er ganske enkelt udansk, siger han og fortsætter.

– Prøv at se på alle de pakker, der kommer. Det tager de unge tre minutter, og så har de bestilt puffbars, og e-cigaretter, og snus, og hvad det ellers hedder over nettet, som de så kan hente her, siger Hornshøj, der nu har fået stemmen op i det dedikerede leje igen.

Men så falder den ned. For alvoren går konstant op for ham. Det er snart slut med at stå bag disken i Kiosken i Allinge.

– Det kostede mig mange søvnløse nætter, da jeg besluttede det. For jeg er meget glad for min lille forretning. Jeg er glad for den kontakt med kunderne; den dialog, vi har. At hjælpe folk og få det til at fungere – ja, jeg vil gætte på, en tredjedel af de ekspeditioner, jeg har, slet ikke har noget med kiosken at gøre, siger han og fortsætter:

– Jeg har haft turister, der er kommet igen hvert år. Børn på tre-fire år, som nu kommer med deres egne børn. Der har jeg næsten været som et turistbureau, for folk er kommet til mig, selvom der ligger et turistbureau lige dernede, fortæller han.

For 14 år siden var det fortsat tilladt at reklamere med cigaretter, og pakkerne fandtes i alle farver. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

”Lige et øjeblik”

Balladen i Venstre har angiveligt været under opsejling i et stykke tid, men låget på trykkogeren blev siddende, og det var ikke meningen, at trolden skulle ud af æsken inden generalforsamlingen. Det er den så kommet, og det har gjort Michael Hornshøjs sidste dage i kiosken endnu mere hektiske, end han regnede med. Telefonen kimer konstant. Men selvom det slutter på lørdag, er kunderne dog fortsat de vigtigste. Så mange telefonsamtaler er noget fragmenterede. Personen i den anden ende af røret må bare finde sig i, at Michael Hornshøj skal ekspedere færdig, inden snakken kan genoptages. Hvilket gør samtalerne ekstralange, da det i sandhedens natur tager en rum tid at få udvekslet meninger, når der parallelt skal langes smøger og slikkepinde over disken.

Hvad med fremtiden?

Fremtidsplanerne er ikke på plads endnu. Ikke engang tæt på at være det.

– Forretningen er fra 1934, og jeg havde regnet med at skulle fejre 100 års-jubilæum her, så nu må jeg overveje, hvad jeg skal lave. Men jeg har været i en bank, serveret, stået i opvasken og desuden er jeg meget glad for at rode med teknik, så jeg skal nok finde noget at lave. I første omgang vil jeg dog smække fødderne op og læse en god bog. Desuden har jeg to katte derhjemme, så der skal hygges, siger han.

Forretningen er solgt, men hvad der præcis skal ske med den, vil Michael Hornshøj ikke ud med. Heller ikke navnet på køberen.

– Det er en lokal, der har købt den. Jeg har selvfølgelig snakket med ham om, hvad han vil lave, og jeg har idé om det. Men det må tiden vise, siger han.

Tømmes er ikke et godt ord

I løbet af ugen gør han boet op – noget kan sælges, noget kan gives væk, noget skal smides ud, noget kan returneres. Alt slik er allerede sat ned til halv pris i håb om at kunne komme af med mest muligt inden fredag aften.

– Ja, hvis man står og mangler bladhylder, er det bare om at slå til. Butikken skal tømmes, siger han med et højt grin. Hvorefter han bliver helt stille. ”Tømmes.” Et enkelt ord, der er med til at bevise, at det er slut. Michael Hornshøjs øjne bliver blanke. Ugen bliver hård at komme igennem. Og tirsdag aften finder han så ud af, om tiden med fingrene dybt nede i politik er slut.

– Det er da helt ad helvede til at skulle lukke sin kiosk midt i det her, siger Michael Hornshøj. Så siger han ikke mere. I hvert fald ikke før efter generalforsamlingen.

Michael Hornshøjs kiosk kunne dårligt ligge mere centralt i Allinge. Foto: Line Søndergaard Hansen