Venstre er netop gået meget frem i meningsmålingerne og ligger lige nu til fire mandater i kommunalbestyrelsen. Men sådan bliver det ifølge Jarl Cordua ikke ved med at se ud, hvis balladen fortsætter.
– Jeg tror, at mange bornholmere kigger på det her og tænker, at Venstre tilsyneladende ikke er kommet ud af den krise, som der har været på Bornholm i mange år. Hvis man skulle give Venstre et godt råd, så var det at kigge på Socialdemokratiet, hvor man faktisk kan finde ud af skabe samling. Hvis ikke, Venstre finder sammen nu, kan de godt glemme alt om at spille nogen som helst rolle i bornholmsk politik, siger han.
Ifølge flere meningsmålinger ser det lige nu usikkert ud, om V os S får et mandat hver på Bornholm til næste folketingsvalg, eller om S snupper to.
– Den helt store risiko er, at Peter Juel-Jensen mister sit mandat næste år, siger Cordua. Han undrer sig samtidig over sprogbrugen i flere udtalelser.