– Jeg skal finde ud af, om jeg skal finde på noget andet, om jeg skal opereres, eller hvad der skal ske - alt er ligesom oppe i luften, forklarer hun.
Én ting hun dog ved er, at hun bliver boende i Listed, som hun flyttede til inden åbningen af kaffebaren.
– Det holder vi fast i, så det er ikke alt, der er opgivet.
Med hendes tre måneders opsigelse står lokalet ledigt til 1. april - det perfekte tidspunkt for at en ny lejer kan få hele sæsonen med.
Der er allerede flere, der har vist interesse for at overtage, og hun fornemmer, at folk har fået øjnene op for, at lokalet kan bruges til vinbar, café eller lignende.