Lokalsamfund håber at få en købmandsbutik

Nyker ser optimistisk på mulighederne for igen at få en dagligvarebutik.

Fire år efter lukningen af Lokal Brugsen vejrer Nyker igen morgenluft. Nu skal det undersøges, om byen med Dagrofas hjælp atter kan få en dagligvarebutik.

– Det bliver et stort arbejde, men jeg tror på, at det kan blive til noget, siger Mattias Landberg-Krarup, formand for Nyker Borgerforening.

Den nye mulighed er opstået, efter at dagligvarekoncernen Dagrofa på en landdistriktskonference lovede at skabe indkøbsmuligheder i byer med mindst 600 indbyggere, hvor man ikke i forvejen har en dagligvarebutik. På Bornholm er det Nyker, som passer lige ind i det koncept.

En god mulighed

Kravet er, at lokalsamfundet bidrager økonomisk ved at være med til at finansiere den ejendom, hvor købmandsbutikken skal være, eksempelvis gennem anparter.

– Der er basis for væsentligt flere dagligvarebutikker ude i de små byer. Vi har set under coronaen, at folk har fået øjnene op for, hvad det vil sige at have forsyningen af dagligvarer tæt på, siger koncernchef i Dagrofa, Tomas Pietrangeli, i en pressemeddelelse.

– Jeg byder initiativet meget velkommen og ser det som en rigtig god mulighed for Nyker for at få en købmandsforretning og et naturligt mødested for byens borgere. Det ville være fantastisk at få en butik, som engagerer sig og bliver en del af lokalsamfundet, siger Mattias Landberg-Krarup.

– Vi har en fin størrelse til det her, vi har masser af unge, der rykker til byen, vi har et aktivt byliv, foreningsliv, en god skole, der kommer mange igennem byen, cykler og turister. Jeg vil håbe, at Dagrofa kan se mulighederne, tilføjer han.

Mattias Landberg-Krarup tror på, at det kan lade sig gøre at få en ny dagligvarebutik i Nyker. Arkivfoto: Holger Larsen

Brugsen er i brug

Andre steder i landet har man set lignende initiativer åbne i nedlagte butikker. Men brugsen i Nyker blev efter lukningen købt af nabovirksomheden Nyker Brød til produktionen af kiks og knækbrød. Så i Nyker har man næppe den mulighed.

– Vores første opgave bliver at finde ud af, hvad det kræver at få en ny butik, og om der er en lokal opbakning til det, siger Mattias Landberg-Krarup.

96 borgerdrevne Dagrofa-butikker

Der er foreløbig 96 borgerdrevne Dagrofa-butikker på landsplan. De er hovedsageligt åbnet inden for de seneste otte år, oplyser kommunikationskonsulent Mie Rasmussen fra Dagrofa.

Hovedparten af butikkerne er i kæden Min Købmand, men der er også eksempler på Let-Køb og nogle enkelte Spar-butikker.

En borgerdrevet butik er drevet ved, at borgerne stifter et ejendomsselskab. De køber anparter a 2.500 kroner. En husstand køber typisk tre-fire anparter.

Der kan både være tale om en dagligvarebutik i eksisterende lokaler og en nybygget butik.

Borgerne bidrager økonomisk med 30-40 procent af det samlede beløb, som skal til for at etablere butikken, som drives uden frivillig arbejdskraft.

Dagrofa giver huslejegaranti de første 10 år af butikkens levetid.

En borgerbutik har gennemsnitligt 235.000 kroner i overskud årligt, efter at købmanden har fået løn, oplyser Dagrofa.

Kioskplaner blev droppet

I Nyker forsøgte man efter brugsens lukning i 2017 at etablere en frivilligt drevet kiosk i Nyker Forsamlingshus med de mest nødvendige dagligvarer.

LAG-Bornholm og Sparekassen Bornholms Fond gav tilsagn om støtte, men i sidste ende faldt projektet på, at der ikke kunne tegnes tilstrækkeligt med folkeaktier, og det kneb også lidt med at få frivillige nok til at passe butikken.