Sådan skriver Bornholms Erhvervsmægler om Lilli's Glasdesign, som ligger på Søndre Landevej, Nylars.
Erhvervsmægleren solgte i 2022 St. Strandbygård, som Lilli's Glasdesign ligger på, og står nu også for salget af Lilli's Glasdesign, idet køberen overtager konceptet, men altså ikke selve matriklen.
Købesummen på 300.000 dækker således forretningskonceptet, oplæring, inventar og herunder gasovn, salgsdisk, borde, reoler med mere.
Den årlige leje for lokalerne på 703 kvadratmeter, som rummer Lilli's Glasdesign, vil herefter være 96.000 kroner, idet lejer forestår omkostninger til renovation, forbrug af gas, el og vand samt indvendig vedligeholdelse, oplyser Bornholms Erhvervsmægler.