– Det er jo loddet i servicebranchen. Vi bliver målt og vejet på en guldvægt, og leverer vi ikke på hver eneste ankomst, så bliver vi bedømt derefter. Det er benhårdt, så får man en stjerne, og så kan alle se, at vi har lavet noget dårligt på det her givne feriested, og det rammer os det følgende år.
– Der er fornemmelsen, at de fleste heldigvis har haft en god oplevelse, og dem, der blev ramt af nogle af de her ting, har vi prøvet at imødegå, og de har også langt hen ad vejen vist forståelse.
Direktøren fortæller videre, at da han begyndte hos Team Bornholm, havde man en score på 4,8 på Trustpilot, og i løbet af 2024 var man nede at vende på 4,0.
– Men nu er vi tilbage på 4,7. Så jeg er også stolt og lettet over, at vi er kommet godt ud på den anden side af det.
Marcus Persson glæder sig derfor over, at man både er lykkedes med at lande godt regnskab, man er vendt tilbage til den store gæstetilfredshed, og så har man også lavet nogle forandringer i virksomheden.