Kritik fra flere sider: 'Politikerne prioriterer erhvervslivet lavt'

Politikerne har besluttet, at det bornholmske erhvervsliv skal vente længere tid på at få behandlet nødvendige lokalplaner, end boligprojekter og børnehaver skal. Det møder kritik fra Destination Bornholm og DI Bornholm.

Nye lokalplaner, som skal tilgodese det bornholmske erhvervsliv, vil fremover få en lav prioritet i Bornholms Regionskommunes sagsbehandling.

Kommunen er ved at drukne i nye lokalplaner, fordi der er så mange bygge- og anlægsprojekter på Bornholm. Derfor har politikerne nu vedtaget regler, der prioriterer, hvilke lokalplaner det er vigtigst at behandle. Eksempelvis er en lokalplan, der gør det muligt at bygge helårsboliger ved Friskoven ved Aakirkeby, nu vigtigere end den helhedsplan for Tejn Havn, der skal gøre det muligt at åbne et hotel på stedet. Den nye klare prioritering gør repræsentanter for det bornholmske erhvervsliv nervøse. Blandt andre direktør for Destination Bornholm, Pernille Kofod Lydolph.

– Igennem en længere periode har stadig flere investorer kigget mod Bornholm. Vi har en positiv udvikling i erhvervslivet, som jeg synes, vi skal lægge os i selen for at fortsætte. Men det her trækker i den forkerte retning. Skal man som investor vente i to år eller mere, før man får lov til at investere i Bornholm, kan man måske finde et andet sted, man hellere vil lægge sine penge.

– Jeg bliver bekymret for, om vi risikerer at sætte den gode udvikling på Bornholm over styr, siger Pernille Kofod Lydolph.

DI: Ikke godt for befolkningstallet

Formand for Dansk Industri Bornholm, Kenn Kjellberg, er også bekymret for, hvilke konsekvenser de nye regler kan føre med sig.

– Jeg frygter, at projekter, som kunne skabe vækst og beskæftigelse på øen, bliver syltet. Fra erhvervslivets perspektiv er det ikke lige det, vi har brug for. Bliver vi ved med at agere på den her måde, kommer vi ikke til at nå politikernes målsætning om, at vi skal være 42.000 på Bornholm i 2028. Og i øjeblikket har vi en størrelse, hvor det er svært for os at være selvkørende med det antal indbyggere, vi er.

– Jeg er godt klar over, at man gerne vil prioritere, at der bliver bygget boliger til dem, der skal bo her. Det er også fornuftigt. Men det er ikke klogt, at man samtidig negligerer de virksomheder, hvor dem, der skal bo i boligerne, skal arbejde, siger Kenn Kjellberg.

Pernille Kofod Lydolph frygter, at Destination Bornholms store arbejde med trække turister ind på øen, nu får et skud for boven.

– Vi er i gang med en udviklingsplan for turismen frem mod 2030, som skal bringe hele øen i spil turismemæssigt. Vi har haft 100-150 mennesker involveret i det arbejde. Men nu er jeg bekymret for effekten af udviklingsplanen. Arbejdet går i stå, når man skal vente to-tre år, før man får lov til at løfte ideerne, siger Pernille Kofod Lydolph.

Formand for Dansk Industri Bornholm, Kenn Kjellberg, frygter, at politikernes lave prioritering af erhvervslivet vil betyde, at der ikke er arbejdspladser til de tusinder af mennesker, der efter planen skal flytte til Bornholm de kommende år. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Mangler medarbejdere

Det bornholmske erhvervsliv er imidlertid oppe imod det forhold, at der simpelthen ikke kan presses mere arbejde ud af kommunens sagsbehandlere. Bornholms Regionskommune har foretaget en rundspørge til seks andre kommuner for at finde ud af, hvor mange lokalplaner man som kommunal sagsbehandler normalt behandler ad gangen. Rundspørgen viser, at sagsbehandlerne på Bornholm er spændt ekstraordinært hårdt for. I de seks adspurgte kommuner arbejder sagsbehandlerne således med en til tre lokalplaner ad gangen. I Bornholms Regionskommune sidder hver sagsbehandler med mellem tre og fem lokalplaner ad gangen.

Både Kenn Kjellberg og Pernille Kofod Lydolph anerkender, at de begrænsede personaleressourcer skaber flaskehalse i sagsbehandlingen. Kenn Kjellberg mener, at kommunen derfor må løse problemet ved at finde flere ressourcer til opgaven.

– Nu har vi heldigvis gang i hjulene, og der er udsigt til mange gode ting, der kan skabe beskæftigelse og vækst. Men så vil man gudhjælpemig ikke ofre de penge, der kan sikre, at embedsværket ikke er underbemandet, siger Kenn Kjellberg.

Pernille Kofod Lydolph foreslår, at man laver processen omkring lokalplaner om, så kommunen forholdsvis hurtigt kan lave "light"-lokalplaner, der fortæller investorer, hvilke rammer, de kan arbejde inden for, forskellige steder på øen.

Trøst: Et nødvendigt onde

Kun partiet Venstre har stemt imod de nye prioriteringsregler. Borgmesterpartiet De Konservative har i Økonomi- og Klimaudvalget godkendt de nye regler sammen med Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Borgmester Jacob Trøst (C) henviser til, at en prioritering er nødvendig, fordi kommunens sagsbehandlere er pressede. Og så gør han opmærksom på, at prioriteringerne kan ændres om et år eller to.

– Det her er en prioritering – det er ikke en annullering. Og lige nu vurderer jeg, at vi først og fremmest har brug for de samfundskritiske funktioner, og at få bygget boliger, så vi kan tiltrække arbejdskraft. I øjeblikket er der lav ledighed, og de ansatte i erhvervene skal have et sted at bo.

– Det er et nødvendigt onde, at vi må prioritere. Men jeg må påpege, at der er et arbejde i gang med at finde ud af, hvordan vi får flere ressourcer til Plan og Byg. Vi ser på, hvordan vi får gjort arbejdsgangene bedre, og hvad der skal tilføres af ressourcer, siger Jacob Trøst.

Klik på grafikken for at se den i en større udgave.

Listen er lang over sager, der kræver en lokalplan for at kunne blive realiseret. Derfor har politikerne besluttet at prioritere i hvilken rækkefølge, forskellige typer sager skal sagsbehandles. I den forbindelse bliver erhvervslivets sager prioriteret som nummer tre ud af fire. Grafik: Bornholms Regionskommune

Sådan skal lokalplaner prioriteres

Repræsentanter for det bornholmske erhvervsliv er utilfredse med, at lokalplaner, der tilgodeser erhvervslivets interesser fremover skal prioriteres som som tredje vigtigst ud af fire:

Først prioriteres lokalplaner, der vedrører samfundskritiske funktioner. Altså lokalplaner, der muliggør infrastruktur samt skoler, daginstitutioner og andre faciliteter, der er nødvendige for regionskommunens kerneopgaver. Derudover kan man give første prioritet til lokalplaner, der skal sikre, at eksisterende virksomheder bliver på Bornholm.

Anden prioritet får lokalplaner, der muliggør etablering af helårsboliger.

Tredje prioritet får lokalplaner, der muliggør erhvervsaktivitet. Sommerhuse, hoteller og ferieboliger er også i denne kategori.

Fjerde prioritet får alle øvrige lokalplaner. Altså lokalplaner, der muliggør rekreative aktiviteter, samt opdateringer af eksisterende lokalplaner såsom bevarende lokalplaner.