Baggrunden for mødet er for det første den seneste modernisering af planloven, der gennemførte lempelser af landzonereglerne, og som på Bornholm betyder, at der under visse forudsætninger er mulighed for at etablere nye boliger og ferielejligheder i eksisterende landbrugsbygninger. For det andet lægger regeringen lægger op til yderligere en modernisering af planloven.
På mødet kommer Byg med sit bud på, hvilke områder der bliver taget op i en ny planlov, hvad virksomhederne kan forvente i forhold til kommende ændringer, og hvad det vil betyde for fremtidens administration på området.
Mødet begynder klokken 15 og er åbent for alle små og mellemstore virksomheder, herunder rådgivere, håndværkere og tegnestuer.