Kalundborg kalder: Dér kan nøglen til bornholmsk succes gemme sig

Energiøen ved Bornholm har efter alt at dømme fået ny vind i sejlene, og det i en grad så Business Center Bornholm satser på en inspirationstur, der skal bidrage til at afdække, hvordan det bornholmske erhvervsliv kan trimme sig til at få mest muligt ud af projektet.

Den vestsjællandske by Kalundborg har med medicinalgiganten Novo Nordisks indtog oplevet et boom i arbejdspladser og en erhvervsudvikling, som rammer bredt, så dér ved man noget om, hvordan man kan håndtere store projekters indtog og maksimere udbyttet af dem.

Samtidig har energiøen ved Bornholm atter fået vind i sejlene med Tysklands nye regering, som blev dannet i april, og som siden har arbejdet for, at øen kan blive realiseret.

Som nævnt i Tidende i juni lød budskabet efter klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og den tyske energiministers møde, hvor de diskuterede den grønne omstilling i Østersøen, da også blandt andet, at Energiø Bornholm er et vigtigt projekt for at komme i mål med ambitionerne.

Business Center Bornholm (BCB) tror ikke mindst på den baggrund nu så meget på fremtidsudsigterne, at centret den 1. oktober vil sende en større håndfuld bornholmske virksomheder på en éndages inspirationstur med kursen sat mod Kalundborg.

BCB er aktuelt er ved at skrue arrangementet sammen, og formålet er altså at få trimmet det bornholmske erhvervsliv til at få det optimale ud af den energiø ved Bornholm, som forhåbentlig, måske endda forventeligt, er på vej, og som centret nu både tror på og ser et stort potentiale i.

– Vi skal blive klogere på, hvad sådanne store, toneangivende projekter kan have af betydning for lokalområdet, siger Christa Lodahl, som er erhvervschef i BCB.

Ja, rettidig omhu, lyder et begreb, som gerne henføres til salig A.P. Møller, idet han allerede i 1946 benyttede det i et brev til sin søn, Mærsk Mc-Kinney Møller, hvori han slog fast, at ”intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu”.

Udtrykket er lidt blevet et mantra i erhvervskredse, og man kan sætte BCB’s initiativ ind i netop denne forståelse af, hvor vigtigt det også proaktivt er at være beredt og kunne handle bedst muligt for at få det optimale udkomme af en potentielt givtig situation.

– Så vi tager til Kalundborg for at høre om de ting, der foregår i forhold til Novos store investeringer, og derfor skal vi blandt andet mødes med lokale erhvervsdrivende, måske borgmesteren og dertil andre, som kan fortælle os om, hvordan de håndterer det, siger Christa Lodahl.

– Vi forventer, at der vil være nogle ligheder i forhold til det, som vi set fra min stol forhåbentlig vil komme til at opleve på Bornholm i forhold til energiøen. Og vi har erfaring for, at det kan være inspirerende at høre fra andre om, hvordan de håndterer en proces, som den vi her taler om.

Potentiale

Ligesom Novo i Kalundborg med et engelsk udtryk er en ”driver” for erhvervsudviklingen i byen, altså har en afgørende betydning, så kan energiøen i Østersøen blive det samme for Bornholm, lyder grundtanken.

Den har potentiale til at trække arbejde og arbejdspladser til, og bedre bliver det naturligvis, hvis det lokale erhvervsliv er gearet til at indgå positivt i det store projekt.

Kalundborg har noget, der hedder Kalundborg Symbiose, som skal skabe et godt klima for det erhvervsmæssige samarbejde, og hvor man populært udtrykt kan arbejde på, at den ene virksomheds affald kan blive den andens råstof (se boks), og symbiosen vil også blive en del af inspirationsturen, hvor deltagerne skal få et indblik i, hvordan man bedre kan løfte i flok og skabe udvikling.

Turen, som også SMV Bornholm (Små og Store Virksomheder Bornholm) er inddraget i, er åben for alle virksomheder, der måtte ønske at deltage, og aktuelt regner Christa Lodahl med at sende cirka 30 deltagere afsted fra Bornholm i en bus.

Og hvor energiøen på et tidspunkt så ud til at være et strandet projekt, tror hun altså nu på, at den vil blive realiseret, idet hun sætter sin lid til det faktum, at den nye tyske regering i sit regeringsgrundlag meget tydeligt har skrevet ind, at man satser på energiøen.

– Den er ikke vedtaget endnu, men jeg tror på det, siger hun.

– Tyskerne er jo helt afhængige af at få noget mere energi ind oppe nordfra, og hvor Tyskland tidligere ikke har måttet betale for kritisk infrastruktur uden for egne farvande, så har regeringen nu sat gang i en lovændring, hvad det angår.

Dertil kommer dog, at Danmark og Tyskland også i fællesskab skal finde ud af at mødes i forhold til de økonomiske investeringer, slår erhvervschefen fast.

Servicehavn

– Men der er ingen tvivl om, at Tyskland vil få meget ud af energiøen, fordi de ikke får al den gas fra Rusland, som de har været vant til, og derfor mangler energi, siger Christa Lodahl og fortsætter:

– Vi har jo faktisk hos os arbejdet med energiøen de seneste fem år, men forhåbentlig kommer aftalen mellem Tyskland og Danmark snart på plads, så der kan blive trykket på startknappen. Og så er det rigtig fint, hvis virksomhederne er klar.

Erhvervschefen pointerer også, at mange af de bornholmske virksomheder allerede har gjort sig mange gode erfaringer i forhold til et samarbejde, som ikke mindst har involveret Rønne Havn, med både Vestas, Siemens og Van Oord i forbindelse med vindmølleprojekter i Østersøen.

I forhold til en energiø ud for Sose og tæt på Bornholm vil der dels være en etableringsfase inklusive udskibningen af vindmølledelene fra Rønne Havn, som vil skabe en masse arbejde og efterspørgsel, men dernæst håber Christa Lodahl, fordi møllerne kommer til at stå så tæt på Bornholm, at havnen vil kunne blive servicehavn.

– Det ville jo så give arbejde på havnen, og måske også på Nexø Havn, i de 30 år, vindmøllerne forventes at være i funktion, siger hun.

– Afstanden vil være meget afgørende i forhold til et udbud som servicehavn, og der vil de bornholmske havne helt sikkert ligge tættest på.

Kalundborg Symbiose

Kalundborg Symbiose er et partnerskab mellem sytten offentlige og private virksomheder i Kalundborg. Desuden arbejder vi tæt sammen med projekt Biopro.

Sammen har vi siden 1972 udviklet verdens første industrisymbiose med en cirkulær tilgang til produktion.

Hovedprincippet er, at en reststrøm i en virksomhed bliver til en ressource i en anden, til gavn både for miljøet og økonomien. I et lokalt partnerskab kan vi dele og genbruge ressourcer, og på den måde både opnå besparelser og minimere affaldsmængden.

Symbiosen skaber vækst i lokalsamfundet og understøtter den grønne omstilling.

Kilde: symbiosis.dk