Hvem vil have Ellen og Tages får?

Et ægtepar i Aarsballe har i næsten 40 år avlet en bestemt type får. Nu kan de ikke længere passe arbejdet, og de leder derfor efter nogen, der kan overtage deres får.

Siden 1985 har ægteparret Ellen Bendtsen og Tage Jensen avlet fåretypen spælsau på deres gård på Sdr. Lyngvej i Aarsballe. Fåretypen adskiller sig fra andre typer får, vi typisk ser i Danmark, i både kød og uld. I 2007 renoverede parret en længe i gården og indrettede den til gårdbutik, hvorfra de lige siden har oplyst gæster og turister med viden om fåretypen og har solgt ud af alt fra lammekød til lammeskindstæpper. Men efter 37 år som fåreavlere har ægteparret valgt at sige stop.

– Jeg er 71, og min mand bliver 72, og vi kan jo ikke blive ved med at passe dem. Jeg har en piskesmældsskade, og min mand går med en dårlig skulder, der skal opereres og skiftes ud. Vi magter ikke mere, forklarer Ellen, der er tidligere børnehaveklasseleder i Klemensker Skole.

– Man bliver ældre, når man rammer de 70, tilføjer Tage, der er pensioneret gymnasielærer.

Lidt af en kattepine

Ellen, der er født og opvokset på Bornholm, mødte Tage på universitetet, og i 1977 købte de Stavsdals Højlyngsgård med henblik på at avle netop heste og får. I 1983 fik de knabstrupperheste, og i 1985 fulgte spælsaufårene.

Parret ejer også Ellens gamle barndomshjem i Melsted, som hendes bror tidligere boede i alene. Da han døde, skulle Ellen og Tage derfor beslutte sig for, om de ville sælge barndomshjemmet i Melsted, eller om de skulle renovere det, flytte derned og sælge gården. De valgte det sidste.

Men beslutningen om at sælge gården efterlader dem også i lidt af en kattepine. Hestene er væk, men parret har stadig en fåreflok på fem væddere og 30-35 moderdyr. Og hvem skal overtage dem?

– Vores problem er, at vi står med den her fåreflok, og gården er ikke blevet solgt. Vi havde håbet, at vi kunne sælge gården med fårene, for det her naturareal er indhegnet, og der er folde overalt. Der har også været forsøgt dyrket korn herpå, det kan bare ikke lade sig gøre. Den er egnet til afgræsning.

Historisk forbindelse

Der er dog nogen, der har udvist interesse for fåreflokken. En mand fra Nordjylland har ønsket at købe samtlige af fårene og bruge dem til naturafgræsning i Skive. Og et fårelaug i Nymindegab har ligeledes sagt, at de gerne vil overtage nogle af dem. Men det er Ellens og Tages ønske, at fårene bliver på Bornholm. De synes, det ville være ærgerligt, hvis fårene forsvinder fra Bornholm igen – for de har været her før, og Ellen og Tage var de første, der bragte dem tilbage igen i 1985.

– Det er et historisk får, der har været her i oldtiden, og som er kommet fra de russiske stepper og har været her på Bornholm. De uddør omkring 1880 med indførelse af de engelske spinde- og vævemaskiner, hvor de engelske får blev indført, fordi maskinerne skal bruge den korte uld. Det er dem, der er blevet hovedudbredt her i Danmark. Men spælsaufåret er et gammelt, historisk får, og det skal vi sørme helst bevare her på øen, fortæller Ellen.

– Der er både fundet vævevægte og hovedskaller af de her får nede ved Sorte Muld, tilføjer hun med henvisning til arkæologiske udgravninger i 1950’erne foretaget af Nationalmuseet.

Løsninger

En løsning, som gør, at fårene kan blive på bornholmsk jord, har været oppe at vende. Chefarkæologen hos Bornholms Museum har nemlig tidligere foreslået, om ikke fårene kunne komme op at græsse ved naturarealerne omkring Helleristningerne.

– Det kunne blive en fantastisk historisk oplevelse både at kunne se de her ridser i stenene og samtidig se, at de var omgivet af sådan nogle får som de her. Meget af det tøj, de havde på i bronzealderen, det var brunt, og vi har brune får. Så det hænger sammen, siger Ellen.

– Men det areal var ikke indhegnet, og jeg har talt med kommunen om det. De har ikke indhegnet det endnu, og de har ikke vist interesse.

Men er der så ikke nogen på Bornholm, der kan overtage? Ellen og Tage har tidligere solgt nogle af deres får og væddere til flere på Bornholm, og de har også rettet henvendelse ud i deres netværk. Men nogle af de personer, der tidligere har købt får af Ellen og Tage, har også andre får, som ikke er af samme type.

– De nedstammer fra noget andet og har en anden måde at leve og være på, forklarer hun om middelhavsfåret, der er det mest udbredte i Danmark.

– De får deres lam allerede i december og januar, for det passer til Middelhavets forårsmåneder. Vores nordiske får får først lam i april-maj, for det passer til, at der kommer foråret her i Norden. Det er ikke smart at blande de to typer får.

Herudover har Ellen og Tages får M3-status. Det betyder, at de er sygdomsfri, og det gør blandt andet, at de kan deltage i dyrskuer. Hvis fårene bliver blandet og avlet med andre dyr, der ikke er sygdomsfri, vil de derfor risikere at miste deres status – noget parret foretrækker ikke sker.

Fårelaug

En anden løsning, som Ellen forsøgte at igangsætte lige før corona, er et fårelaug på Bornholm.

– For eksempel er der på Amager Fælled et fårelaug af københavnere, der ejer de her får i fællesskab og hjælper hinanden, når de skal klippes og indfanges. Jeg tænkte, at det måtte man kunne lave her på Bornholm, så det startede jeg op på, men det døde ud da corona kom.

Men var der interesse for det?

– Ja, det var der faktisk. Der var seks mennesker, som meldte deres interesse og kunne tænke sig at være med i det, men så kom corona, og så gik det i stå.

Kan man ikke genoptage idéen med et fårelaug nu?

– Jo. Jeg tænker, om der nogen, der kunne tænke sig at overtage bare nogle af fårene? Kunne resten være i sådan et fårelaug, kunne man starte det op?

Ægteparret rettede henvendelse til Tidende i håbet om, at det kan skabe noget opmærksomhed på fårene.

– Ved at gå til jer tænker jeg, om man kunne nå ud til nogen, som kunne blive interesserede i får og specielt med den her fantastiske historie, der er omkring dem. Jeg håber, at det kan vække en interesse hos nogen af de nye bornholmere, der er flyttet til øen, som ikke kender til, at der findes sådan nogle fantastiske får, og at de har indtjeningsmuligheder på både kød, skind og uld og de produkter, man kan lave af det.

Tidspres

Gården er til salg, og fårenes brunstperiode begynder at nærme sig med hastige skridt.

– Vi må isolere vædderne, så vi ikke står med lam til næste år, for vi skal jo flytte. Det er et problem.

Så hvad er tidsfristen for Ellen og Tage? Hvornår skal de senest have sendt dyrene videre?

– Gerne i går, lyder det fra Tage.

– Det bliver skrækkeligt at skulle af med dem, supplerer Ellen.

Hvad sker der med fårene, hvis de ikke bliver afsat?

– Vi kan sælge til den her mand i Skive, eller også kan vi slagte dem. Det er alternativet. Vi har skrevet ud til dem, vi tidligere har solgt dyr til og sagt, at vi skal stoppe, så hvis de skal have noget blodfornyelse, så er det nu.