– Vi er tilfredse med resultaterne, som afspejler, at TV 2 Bornholm mere end lever op til sine public service-forpligtelser, og at vi leverer indhold til bornholmerne på alle relevante platforme, siger bestyrelsesformand Klaus Vesløv i en pressemeddelelse.
Tv-stationen kom ud af året med et underskud på 978.000 kroner.
Det er mindre, end der blev budgetteret med, oplyses det.
TV 2 Bornholm laver indhold til tv, hjemmeside og sociale medier. Der er også fokus på såkaldt on demand, som er indslag, seerne kan se, når det passer dem. Generelt går udviklingen mod øget brug af on demand, men tendensen er dog knap så tydelig på Bornholm, hvilket TV 2 Bornholm tilskriver en ældre befolkningssammensætning her på øen.