Det har været en forrygende sommer i ferielejlighederne, og der er da også allerede begyndt at tikke bookinger ind til næste sommer, fortæller Katrin Gu∂laugsdóttir, som derfor har gået og planlagt at åbne caféen for offentligheden.
Der er nemlig ikke særlig mange steder, hvor man kan få en kop kaffe og bare hygge sig i Aakirkeby, mener hun.
– På sigt er det planen, at vi vil holde åbent hele året, for vi har manglet sådan et sted her i byen.
Der har da også være masser af glade og nysgerrige mennesker forbi i løbet af weekenden, som vil se ind og sige hej, og også masser af mennesker som har købt kaffe og kage og siddet i den dagligstue-lignende café, hvor der er god varme på og stemningsfuld musik i højttalerne.
– Der er mange, der er virkelig glade, men de giver også udtryk for, at det er en risiko, fortæller Katrin Gu∂laugsdóttir, som erkender, at det ikke er givet, at caféen kommer til at give overskud.