Fest i Ekkodalen: 'Jeg er forvalter af et historisk sted'

Christian Froberg Dahl inviterer til stor jubilæumsfest med musikalske overraskelser i anledning af Ekkodalshusets 120 års jubilæum.

Ekkodalshuset kan i år fejre sit 120 års jubilæum. Den lille restaurant i Almindingen har haft åbent alle sæsoner siden 1903, gennemlevet to verdenskrige, den spanske syge, månelandinger, finanskrak og senest en pandemi, mens skiftende forpagtere og restauratører har udviklet konceptet, der til at begynde med var begrænset til salg af kogt vand, til det Ekkodalshus, vi kender i dag:  et mangefarvet spise- og spillested med kvalitet i mad såvel som underholdning som gennemgående tema.

Mennesker skal mødes i øjenhøjde

Christian Froberg Dahl er filosofisk anlagt og ser sig selv som forvalter af Ekkodalshuset. Dermed følger visse forpligtelser, som for eksempel at sætte sig ind i stedets historie. Derfor kan han uden slinger i stemmen kaste årstal ud for Ekkodalshusets vej til dets nuværende status. Udmatrikuleret i 1867 fra Vallensgaard og Müller-slægten, som dengang regerede over hele Almindingen, inklusive savværk, togstation og den senere direktørvilla Klippely.

– Vi er ingenting uden vores historie. Og sådan et 120 års jubilæum minder os om, at selv om vi har haft stedet i ti år og har haft en fantastisk udvikling, så er vi jo bare et sandkorn i tidens fylde. Ekkodalen er ladet med historie. Jeg forvalter et historisk sted i en kort periode. Og når man driver en virksomhed og skal ernære sig af de mennesker, der bor her, så skal man møde dem i øjenhøjde. Med respekt for den tradition og den kultur der er, siger Christian Froberg Dahl.

Da Christian og Joan Froberg Dahl overtog Ekkodalshuset i 2013, havde nytænkningen ligget stille i nogle år. Den tidligere ejer havde indrettet et H.C. Andersen-museum i hovedhuset, men derudover stod der mest smørrebrød og selskaber på menuen. Besøgstallet i Ekkodalshuset lå på det tidspunkt noget lavere, end det gør i dag, ligesom antallet af sommergæster i Ekkodalen dengang lå langt under de 400.000 mennesker, der årligt lægger vejen forbi Ekkodalen.

Ekkodalshuset i 1935. Fotograf ukendt

Hans Rømers geniale idé

Ekkodalshuset blev opført som fodermesterhus i 1867, før der var noget der hed Ekkodalen. Ifølge guidebogen 365 ture begyndte konen i fodermesterhuset at sælge varmt vand til de rejsende, så de kunne brygge kaffe på deres medbragte kaffebønner, da togbanen mellem Almindingen og Aakirkeby åbnede i 1901. De første elementer af et egentlig traktørsted begyndte at tage form da de to søstre, Karen og Mine Hansen, to år senere indlogerede sig i fodermesterhuset og begyndte at servere færdigbrygget kaffe til dalens gæster. Samme år, i 1903, blev søstrene indskrevet i folketællingerne som servitricer.

Fodermesterhuset, der i dag fungerer som kiosk og privatbolig for restauratøren, blev opført i en tid, hvor der endnu ikke var vejforbindelse til Kodalen. Kodalen var navnet på sprækkedalen med den op til 20 meter høje klippevæg, indtil den berømte skovrider Hans Rømer i slutningen af 1800-tallet fandt på at tilføje to små, men særdeles vigtige bogstaver forrest i navnet. En turistattraktion var født.

Fra marker til parkeringspladser

Samtidig begyndte flere at slå sig ned i området i takt med, at Hans Rømers nyplantede skov begyndte at vokse til. Med savværkets opførelse i 1906 og indvielsen af Gudhjembanen i 1916, kom der for alvor gang i 'Almindingsbyen', som husene ved Ekkodalsvejen kom til at hedde. I sommermånederne trak det nu nedbrændte hotel på Jomfrubjerget og ballerne i Kyllingemoderen allerede bornholmerne til Almindingen, og Johannes G. Müller fra Vallensgård-slægten udnyttede den stigende interesse for Ekkodalen til at udbygge Ekkodalshuset til et rigtigt traktørsted i samarbejde med Hansen-søstrene.

Men selve dalen var fortsat landbrugsland.

– Dengang spadserede man herned fra stationen ad Birkestien. Der var ingen vej og ingen parkeringspladser, kun marker, fortæller Christian Froberg Dahl. Han sidder på den terrasse, som han og hustruen for et par år siden byggede til på østsiden af det gamle fodermesterhus. Her finder restauratøren en smule fred i en ellers hektisk højsæson, hvor bilerne på travle dage holder parkeret i vejsiden helt op til Almindingsvejen.

Ekkodalen og Almindingen ejes i dag af Naturstyrelsen med undtagelse af de gamle matrikler, og selv om parkeringsarealet jævnligt udvides omkring Ekkodalshuset, er det tilsyneladende ikke nok til at absorbere den stadigt voksende invasion af sommergæster.

Müller-familien er her stadig

Ekkodalshuset er også vokset gennem de 120 år, spisestedet nu har eksisteret. I de første år var der servering mod øst. Senere kom en overdækket veranda til på nordgavlen, en attribut som Christian Froberg Dahl drømmer om at genetablere. Og i 1938 blev så opført et blokhus i træ ved siden af hovedhuset, som i dag danner rammen om Ekkodalshusets restaurant.

I de første 100 år var Müller-slægten mere eller mindre direkte involveret i driften af Ekkodalshuset, savværket og de øvrige aktiviteter i Ekkodalen. To repræsentanter fra familien har stadig adresse på Ekkodalsvejen. Men restauranten blev fra starten forpagtet ud, blandt andet til Helga Jermer, tidligere husjomfru på den nærliggende skovridergård. Hun overtog forpagtningen af Ekkodalshuset omkring 1923 og drev etablissementet frem til 1932. Derefter overtog først Gudrun Müller og to år senere Agnete Borgen Müller styrepinden frem til 1953, hvor frøken Larsen, der var kendt for sit kraftige underbid og sine sirlige regnskaber, overtog forpagtningen og drev Ekkkodalshuset frem til 1962. Fra 1966 og frem til 2005 stod Jette Müller for driften, og så er vi fremme ved Helge Østergaard og Rigmor Hansen, der var værtspar i Ekkodalshuset i otte år, indtil parret overdrog nøglerne til Joan og Christian Froberg Dahl i 2013.

Kæmpetarteletten

Det nye værtspar markerede starten på en helt ny tid i Ekkodalen. For selv om restauranten gennem årene har dannet rammen om alt fra dyrskuer til selskaber, pinsefester, vælgermøder, generalforsamlinger i frøavlerforeningen og menighedsforsamlinger af forskellig religiøs observans, så bragte det nye værtspar en hidtil uhørt skabertrang og et væld af nye ideer med sig fra Jylland.

Det lå ikke i kortene, at der kun skulle stå et navn på invitationen, når der nu kaldes til jubilæumsfest i Ekkodalshuset. Men i foråret blev parret ramt af en personlig tragedie, da restauratørens bedre halvdel gik alt for tidligt bort efter flere års kamp mod kræften. Inden da nåede tilflytterparret imidlertid at udvikle Ekkodalshuset til en institution, der gennem ti år introducererede både kæmpetarteletter, egenproduceret rom og koncerter i baghaven til bornholmerne. Christian Froberg Dahl er fortsat hovedkraften bag Ekkodalsfestivalen, der i år har otte navne på plakaten. Og selv om han nu er alene, er han indstillet på at på blive på posten i Ekkodalshuset, der nu er en af Bornholms mest besøgte frokostrestauranter med 65.000 gæster om året. I hvert fald lidt endnu.

Svært uden Joan

Da Christian og Joan overtog Ekkodalshuset i 2013 var det med planer om at drive stedet som en mand-kone virksomhed. Måske ansætte en rengøringshjælp, men ellers bare tusse rundt. Sådan blev det ikke.

– Det hele er kommet bag på mig, siger Christian Froberg Dahl.

– Efter overtagelsen vækstede vi 30 procent om året seks år i træk og i dag har vi 15 ansatte i højsæsonen. Det kan kun lade sig gøre på grund af personalet og det sammenhold, vi har hernede. Joans sygdom gjorde, at vi måtte trække hele ledelsen ud i to år, men alligevel lavede vi omsætningsrekord sidste år. For det skulle ikke hedde sig.

Alligevel er Christian Froberg Dahl i tvivl om, hvorvidt han kan drive forretningen videre uden sin hustru. For det var Joan, der stod i køkkenet, og hendes rolle var langt større end øjet kunne se.

– Mange tror, det er mig, fordi jeg altid er i forreste linje. I virkeligheden burde det være omvendt. Joan havde 40 års erfaring i branchen. Hun havde en snusfornuft, og hun var et drivanker, når mine ideer blev for vilde. Men jeg har lovet hende at give det to år. Så ser vi, hvad der sker.

120 års jubilæet fejres med en reception den 7. august fra klokken 18 til 20.30.