Familiefirma investerer millioner i fremtiden

Bag den blå facade og det lille salgslokale i Aakirkeby er lagerhallen skiftet ud med en spritny produktionslinje, som giver markant mindre spild og mulighed for at producere langt mere end dobbelt så mange kiks om dagen.

Der er rykket rundt på herlighederne hos den traditionsrige Bager Dam, der også lyder navnet Johannes Dam og Søn, selvom det er Jesper Dams søn, Jacob Dam, der tager imod, da Tidende kigger forbi.

Man ser det ikke, når man træder ind ad døren i det lille blå hus, hvor croissanter, wienerbrød og rugbrød ligger og frister bag disken.

Fortsætter man forbi dagligstuen og ind i bageriet, så er der imidlertid sket store sager i løbet af sommerferien, hvor et millionbeløb er blevet investeret i nemmere produktion af flere og bedre kiks, bedre arbejdsbetingelser og langt mindre madspild. Det fortæller virksomhedens direktør Jacob Dam, da han viser rundt i alt det nye.

Hvor man tidligere stod og rullede kiksene ud, er der nu indsat en ekstra ovn som fordobler kapaciteten. Kiksene skal have 50 minutter for at blive helt tørrede og sprøde, og her var ovnen tidligere en flaskehals. I dag er der plads til alle de færdige plader med kiks efterhånden som de er klar til bagning.

– Det er i forvejen verdens største ovn, men nu har vi bare to af dem, fortæller Jacob Dam med et smil.

Forbi ovnene var der tidligere et lager, men nu er de store maskiner stillet op fra væg til væg. Midt i det hele står en stor røremaskine i bedste Kitchenaid-stil.

– Den nye mixer her kan rumme 250 kilo, hvor den gamle kunne tage 150. Den var fyldt til bristepunktet, så der var altid sådan et svineri rundt omkring den, fordi det fløj rundt. Det gør det ikke mere, og når det er blandet sammen, så kan man køre den herhen og sætte den i liften, og så skraber den faktisk selv dejen ud, fortæller han og illustrerer ved at trække den tunge stålskål ud fra blandemaskinen.

Tidligere skulle en af medarbejderne kravle op på en stige og med håndkraft skrabe dejen ud af skålen, men det er altså slut nu.

Ved slutningen af det blå bånd ender kikse-dejen i den gamle prikkemaskine som giver kiksen det kendte udtryk. Foto: Sarah Thun Kristensen

Fra nyt til gammelt

Fra skålen ruller maskinen dejen ud i pølser af fem kilo, og hvor en medarbejder tidligere skulle løfte den klump dej over på en plade, rulle den ud og lægge smør på, så klarer maskinen i dag hele arbejdet selv.

– Det betyder både, at der ikke er en medarbejder, der skal løfte de der fem kilo på en rulle flere hundrede gange om dagen, men det betyder også, at der ikke er menneskelige fejl i processen med at lægge smør i dejen, og det har faktisk gjort en markant forskel, fortæller bagermesteren.

Maskinen sprøjter fedtstof på dejen, som herefter bliver foldet ad flere omgange, så der til sidst er 24 lag. Tidligere, da fedtstoffet blev smurt på med håndkraft, var det meningen at der skulle være 27 lag.

– Men fordi resultatet blev så forskelligt, så var der jo sjældent så mange lag, som der skulle være. Faktisk vil jeg vove den påstand, at der i den gennemsnitlige kiks er flere lag nu, end der var dengang.

Når kiksen til sidst er blevet rullet ud gennem en mængde af forskellige kageruller, ender den i den sidste rest af den gamle produktionslinje. Her bliver kikset prikket og skåret og får sit udtryk præcis som den har fået det de sidste mange år.

– Jeg har valgt at beholde det gamle anlæg, fordi det er det, der giver udtrykket. Men den har fået en bedre motor.

Ved den nye produktionslinje kan direktør Jacob Dam give ambitionerne frit spil. Foto: Sarah Thun Kristensen.

Måtte selv teste opskriften

Den manuelle metode har imidlertid virket i mange, mange år, og når de nye maskiner først har fundet vej til kikseproduktionen nu, er det fordi, man ikke har troet på, at det kunne fungere med rugkiksene, fordi rug er et langt mindre elastisk materiale end hvede.

– Det er fuldstændig tosset, at det har kørt i så mange år uden de her maskiner, men det er også meget imponerende. Vi har været forbi flere forskellige leverandører for at finde den rigtige maskine. Denne her kommer fra Tyskland, og den har overrasket mig helt vanvittigt.

Den spritnye produktion har taget årevis at få på plads - faktisk startede arbejdet allerede inden corona, hvor Erhvervshus Hovedstaden med et projekt ønskede at hjælpe virksomheder med at skalere op og komme ud i verden. Som en del af projektet begyndte familievirksomheden at afsøge mulighederne for at forny, skalere op og modernisere produktionen.

– Vi var med ret langt, og vi var i Schweiz for at kigge på en maskine, men så kom corona og der var udrejseforbud, og så kunne jeg ikke nå at komme igennem projektet før døren lukkede, forklarer Jacob Dam, som måtte sætte projektet i bero, mens pandemien stod på.

– Men jeg var egentlig brændt lidt varm på det her. Så selv om jeg ikke kunne få de der 20 procent til finansieringen, som man kunne med projektet, så var maskinen der jo stadig og den kunne stadig løse opgaven, så vi startede op igen.

Selvom kærligheden var opstået i Schweiz, lykkedes det imidlertid et tysk firma at mase sig ind og få præsenteret deres maskiner, og utroligt nok lykkedes det at feje benene væk under direktøren for bageriet.

– Jeg prøvede egentlig at sige pænt nej tak, fordi vi allerede havde en aftale, men de solgte den så godt, så selvom den ikke ligefrem var billigere, så var det hele bare lige et nyk op fra den Rolls Royce model, vi allerede havde kig på.

I processen måtte bagermesteren selv pakke råvarerne i bilen og tage til Tyskland for at teste, hvordan maskinen reagerede på de bornholmske råvarer.

– Der er en verden til forskel på råvarer, og opskriften er jo tophemmelig, så den kan vi ikke sende derned. Så jeg måtte køre derned og prøve det af. Da jeg var på vej hjem, var jeg bare endnu mere hooked på det, fortæller han.

Det tidligere lager er nu omdannet til et spritnyt produktionslokale. Foto: Sarah Thun Kristensen

Markant mindre spild

Herefter skulle økonomien regnes ud, for det er ikke hver dag, der skal investeres adskillige millioner på produktionen.

– Men her efter vi har fået maskinen, kan jeg se, at særligt spildet er meget lavere, fortæller han.

Og lige i forhold til mængden af madspild er investeringen også lavet lidt med hjertet.

– Jeg havde min mor ansat i pakkeriet et kort stykke tid, men det var lige før, hun gik hjem med tårerne rullende hver dag, fordi der blev smidt så meget ud.

Han fortæller, at hvor han tidligere smed 20-25 procent af de færdigbagte kiks direkte ud, til forbrændingen eller til en landmand, der kunne servere de eksklusive kiks for dyrene, nu er nede på at smide omkring to procent af de færdige kiks ud.

– Altså jeg får 20 procent flere kiks ud af de samme råvarer, fortæller han begejstret.

De mange kiks som tidligere gik til spilde, levede nemlig ikke op til kvalitetskontrollen, og de bedste af de dårlige kiks blev herefter solgt som andensortering, mens de øvrige kiks blev smidt ud eller sendt videre.

– Det er kun, de ting, der har været på gulvet, vi tænker som affald. Resten kan en landmand sagtens bruge, men der har faktisk været for meget til, at de kunne nå at bruge det.

Det har derfor også frigivet plads i produktionen, at der ikke længere er stablet sække med spildkiks op langs med væggen.

Det betyder imidlertid også, at der er nogle ordrer, bageren må sige nej tak til.

– Tidligere har vi haft relativt store ordrer på anden sortering, fordi der har været op mod 100 pakker om dagen, men det kan vi ikke levere mere, for vi laver måske bare 15 pakker anden sortering om ugen. Så dem sælger vi bare i vores egen butik.

20 procent højere salg

Alt i alt har den nye produktionslinje ikke helt kostet 10 millioner kroner, men det er heller ikke helt ved siden af.

Udover de store mængder af stål og teknik, så dækker beløbet også ombygningen af lagerlokalerne og nye strømkabler. I løbet af processen viste det sig nemlig, at der ikke var indlagt nok strøm til at trække de store maskiner.

– Alt er jo bare dyrt, og de budgetter, jeg har lavet til håndværkere og ombygning, de holder ikke helt. Men ellers er det fint nok, fortæller Jacob Dam.

Han er imidlertid ikke bekymret. De store pengesummer skal nok tjene sig hjem igen.

– Jeg har faktisk gjort det, at jeg har ophævet mit ægteskab med Borngros, som tidligere har stået for al vores salgsstyrke, fortæller Jacob Dam.

Han understreger imidlertid, at han fortsat holder fast i det ø-dækkende samarbejde med Borngros, som han ikke tøver med at kalde de bedste på Bornholm.

– Men vi vil gerne udover Bornholm og sælge mere i resten af Danmark, så vi har fundet et firma ovre, som har kørende sælgere i hele Danmark. De har et større navn ude i landskabet og de kan komme ind alle mulige steder, fortæller han.

Skal budgetterne hænge sammen, så skal salget i Danmark stige med 20 procent i år, men allerede nu er salget steget 20 procent mere end de 20 procent, der er budgetteret med, og med julens osteborde forude, er højsæsonen stadig rundt om hjørnet.

– Vi bruger også meget krudt på Sverige lige nu, for det er et kæmpe land og et rigtigt kikseland, så jeg har taget fat i den og jeg har nogle gode forventninger til det.

Han arbejder desuden også kraftigt på at indtage Tyskland, ligesom han satser på, at kiksens store succes hos Singapore Airlines skal udmønte sig i en mere etableret omsætning i flyselskabets hjemland.

– Der er flere, der har kontaktet mig, fordi de også vil have kiks i deres fly, men jeg siger pænt nej tak, for jeg skal lige have projektet i Singapore på plads, fortæller han.

Så ikke bare Bornholm, men hele Danmark er simpelthen blevet for lille til jer?

– Jeg synes jo ikke, at Danmark er blevet for lille. Det er en fin størrelse, men jeg vil gerne mere end det, og jeg tror også, at maskinen kan mere end det. Men jeg vil ikke være større, end at vi kan være her på matriklen. Her har vi været siden 1865, og jeg kommer aldrig til at flytte, fortæller han.

Bager Dam har ligget lige netop her i Aakirkeby siden 1865, og det bliver de ved med, fortæller Jacob Dam. Foto: Sarah Thun Kristensen

Har ro i maven

Når det så er sagt, så er han faktisk i færd med at udvide matriklen med naboens lagerbygning, som i løbet af det kommende år skal lægges til den eksisterende matrikel.

– Man kan altid købe flere bygninger, men jeg tror faktisk, at det har den størrelse, det skal være.

Selvom han allerede nu kan sige, at år 2024 er et investeringsår, så har han en klar forventning om, at der allerede fra næste år begynder at være overskud i virksomheden igen.

– Hvis alle bare løser deres opgave, så er det fint. Jeg har ro i maven.

Han understreger dog, at han bestemt ikke keder sig og heller ikke har planer om at komme til det i fremtiden, hvor indpakningen skal optimeres og måske endda gøres endnu mere bæredygtig, end den allerede er.

Ikke fordi forbrugerne efterspørger mere bæredygtige kiks, men fordi bagermesteren selv har fået en idé om, at man lige så godt kan prøve at være lidt klimabevidst.

– Jeg tror ikke, at der er nogen, der står i butikken og vælger kiks efter, om der er tænkt over emballagen. Det ville være dejligt, men det er ikke det, der giver overskud. Det er det, der er i pakken, og det andet er bare lige det sidste. Jeg synes, det ville være lidt falsk på en måde at sige, at vi bruger lokale råvarer, men så skider vi på resten, forklarer han.

40.000 kiks i timen

I fremtiden kan det samme antal kiks i princippet laves af færre ansatte, men det er ikke et ønske, at der skal være færre mennesker ansat i produktionen i Aakirkeby. Snarere tværtimod.

Direktørens store fremtidsplaner betyder nemlig, at der ikke umiddelbart er planer om, at der skal værre færre medarbejdere. Og selvom den nye produktion faktisk bare kræver, at en enkelt mand går runder, sørger for at det hele kører, og sætter rullevogne med kiks i ovnen, så er det ikke den optimale løsning.

– Der skal stadig laves kvalitetssikring, der skal vejes af, tjekkes dejkonsistens og der skal noget fedtstof i maskinen, og så vil jeg gerne have, at man er to om det. Det er bare lidt sjovere at være to, så jeg kommer ikke til at afskedige nogen.

Hvor den gamle produktion kunne lave 90.000 kiks på en dag, så kan den nye sagtens lave 200.000 kiks på den samme tid - og også flere.

– Maskinen her kan lave 40.000 kiks i timen, hvis man tuner den fuldstændig op, men det er ikke der, vi er nu.

Faktisk er han efterhånden ved at være et sted, hvor det slet ikke er produktionskapacitet, der kan sætte en stopper for tingene. Det kan imidlertid sommerens udfordring med gas-leverancen.

– Vi bruger gas til vores ovne, og der gik en hel uge, hvor vi lå stille, fortæller han.

Siden da har der imidlertid også været udfordringer med det særligt fremstillede fedtstof, som lagde produktionen ned i tre uger, ligesom den seneste levering af emballage til de blå kiks er forsvundet i en eller anden terminal i Hvidovre, hvilket betyder at der ikke kan produceres blå kiks lige nu.

– De ting, der er farlige for mig lige nu, det er faktisk de steder, hvor man er afhængig af andre end bare sig selv og sin egen produktion.