Fælles front mod mågeplagen næste år

Kollektiv ansøgning kan give fri klapjagt på de glubske fugle.

I 2025 kan Rønne muligvis se frem til færre måger. Der mangler tilladelser til at reducere bestanden, men nu er der håb på vej.

Rønne Handelsstandsforening vil diskutere, om de kan være primus motor for at få indsamlet tilladelser fra forretninger og caféer i byen, så mågerne kan blive skudt, inden de sådan for alvor er flyttet ind på bygningernes tage.

– Det lyder som en fremragende idé. Vi har bestyrelsesmøde på tirsdag, og det vil jeg helt klart tage med på dagsordenen, siger Brian Karlsen fra Kvickly Rønne, der er medlem af handelsstandsforeningens bestyrelse.

For at kunne skyde måger på byens tage, skal de enkelte ejere af ejendommene i byen ansøge Naturstyrelsen om tilladelse til det. Men det kræver, at alle er opmærksomme på muligheden, og indtil videre har det været et problem, at mange måger har bygget rede på tage, hvor de kan leve uden at komme i krydsild. Men hvis handelsstandsforeningen vil gå ind i sagen, kan det være, at mågerne mister deres helle.

– Jeg vil også gerne være med til at dele sedler rundt til de butikker og caféer, der ikke er medlem af foreningen. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen ikke er interesserede i at få bekæmpet mågerne, for de er godt nok en plage, siger Brian Karlsen.

En middag for en mågejagt

Flemming Bech er indehaver af Rønne Hotel. Han er også ivrig mågenedskyder og kan godt se muligheder, hvis jagten på de grådige, hvide flyvere kan organiseres.

– Jeg synes, det er en god idé, hvis handelsstandsforeningen kontakter butikker og restauranter i byen. Man skal især kontakte de ejendomme, der har problemet med reder på taget, siger han.

Ifølge Flemming Bech burde det være muligt at få sat mågejagten i system, hvis der bliver ansøgt kollektivt i et omfang, så det meste af Rønnes mågeplagede del har givet tilladelse til det.

– Det vil være ret nemt bare at gå til Rønne Jagtforening og høre, om de har nogen, der kunne hjælpe. Så kunne handelsstandsforeningen give en middag til dem, der er med til at skyde mågerne ned.

Måske en ændring i reglerne

Naturstyrelsen giver kun tilladelse til, at mågerne må plaffes ned indtil 15. april hvert år. Når foråret kommer sent, venter mågerne med at indtage byen, til jagtsæsonen på dem er slut.

– Udfordringen er, at hvis mågerne kommer efter 15. april, kan vi ikke skyde dem. Så det vil være guld værd, hvis kan søge Naturstyrelsen om dispensation til at regulere bestanden 14 dage mere, siger Flemming Bech. Det ønske kan Naturstyrelsen ikke honorere her og nu, men de er omvendt ikke afvisende for at kigge på sagen.

– Det er klart, at hvis der er nogle ændringer i de datoer, hvor mågerne kommer, må vi kigge på det. Vi prøver så vidt muligt at tilpasse den praksis, der er, og få tilpasset de tilladelser til den virkelighed, der er. Ellers giver det ingen mening, siger Anders Jensen, der er vildtkonsulent i Naturstyrelsen.

Men det er ikke bare sådan lige at ændre praksis fra dag til dag.

– Hvis vi skal kigge på at strække sæsonen, skal der nogle gode og saglige argumenter til. Det skal ikke blot være et problem på Bornholm, siger han.

Pixibøger til de mågeplagede

Regionskommunen vil også gerne hjælpe til i det omfang, det er muligt. Men de kan ikke stå for selve indsamlingen af tilladelser.

– Det må vi ikke gøre på grund af GDPR–reglerne. Jeg vil gerne hjælpe med at lave en vejledning, men vi kan ikke lave lister over ejerne af ejendommene, siger Hanne–Jytte Vejdiksen, der er miljømedarbejder i regionskommunen.

Hun har allerede været med til at gøre en indsats i Gudhjem, der også er jævnt mågeplaget.

– Det var en sommerhusejer i Gudhjem, der har kontaktet butikker, restauranter og caféer deroppe med henblik på at indsamle tilladelser til en kollektiv ansøgning. Jeg kan sagtens gøre, som jeg har gjort i Gudhjem og lave en lille pixibog, samt lave kortmateriale og gøre det klart, hvordan kan gør, inden de søger.

Pixibogen er en vejledning til hele processen, så lodsejerne ikke drukner i overskueligt bureaukrati. For det kan være en bremseklods i forhold til at få søgt; at man ganske enkelt ikke kan overskue at sætte sig ind i retningslinjerne.

At mågerne ikke sådan lige lader sig nedskyde, gør det hele temmelig svært.

– Det er en kæmpeudfordring. De måger, der er udklækket, kommer tilbage samme sted for at bygge rede, siger Hanne–Jytte Vejdiksen.

De fralægger sig ansvaret

Når det kommer til regionskommunens egne ejendomme og matrikler, er det muligt for dem aktivt at gribe ind.

– Vi havde et problem i Lille Madsegade i Rønne. Der fandt vi nogen, som fodrede mågerne, og det har vi givet forbud mod. Men vi kan ikke forbyde det nede på torvet, hvor det ikke er kommunens ejendom, siger hun.

Kommer der klager over måger på kommunal jord, tager Hanne–Jytte Vejdiksen affære med det samme.

– I forbindelse med klager om måger kontakter jeg den i kommunen, der er ansvarlig for det pågældende areal, og beder dem om at gøre en indsats, siger miljømedarbejderen.

Hun undrer sig dog over, at det skal være så vanskeligt at få bekæmpet måger på et mere overordnet plan.

– Naturstyrelsen fralægger sig ansvaret her. De burde kunne give en kollektiv tilladelse. Hvis der er et kæmpeproblem som her, og man henvendte sig, burde de kunne give en generel tilladelse, siger hun.

Men den mulighed er ikke til stede ifølge Naturstyrelsen. De oplyser samtidig, at det ikke deres opgave at beskæftige sig proaktivt med mågebekæmpelse.

– Vi går ikke ud aktivt og informerer. Det er dem, der har problemet, der skal ansøge. Vi rådgiver naturligvis, når vi får spørgsmål, men det er ikke noget, vi tager initiativ til, siger vildtkonsulent i styrelsen Anders Jensen.

Rønne Handelsstandsforening har god tid til eventuelt at sætte en kollektiv ansøgningsproces i system. Det er først til næste år, man igen kan ansøge om at reducere bestanden af måger.