Energiøen kan give os grønne brændstoffer

Er det muligt at etablere produktion af brint eller grønne brændstoffer på Bornholm? Det spørgsmål svarer Rønne Havn og de øvrige aktører i en stor undersøgelse ”ja” til. Beregningerne viser dog, at prisen tegner til at blive lidt højere end andre steder i Europa, men der er mange usikkerheder i tallene, fastslog partnerne bag den nye power-to-X-rapport.

De første resultater af en såkaldt ”gennemførlighedsundersøgelse” om power-to-X på Bornholm blev præsenteret på et pressemøde torsdag. Hovedkonklusionen er, at det vil være muligt at producere brint og grønne brændstoffer i forbindelse med Energiø Bornholm.

Der er tilstrækkeligt med strøm, prisen for power-to-X-brændstofferne bliver ikke urealistisk høj, der findes potentielle aftagere, og der er tilstrækkeligt med spildevand på Bornholm til at forsyne et anlæg med vand.

– Der er nogle muligheder, men det er ikke ensbetydende med, at det kommer til at ske, opsummerer Rønne Havns bulk-chef, Maja Felicia Bendtsen, der sad med i panelet under pressemødet på det gamle elværk i Rønne.

Dels skal bornholmerne og kommunalpolitikerne bakke op om idéen, og dels skal virksomhederne se en attraktiv forretningsmodel for sig, pointerer hun. Med den foreløbige undersøgelse er der fremkommet nogle resultater, der kan arbejdes videre med, og som – nok så vigtigt – ikke begraver idéen om fremstilling af brint eller grønne brændstoffer på Bornholm.

Økonomien bliver naturligvis afgørende, og de foreløbige beregninger viser, at prisen på bornholmsk brint eller ammoniak tegner til at blive lidt højere end hos potentielle konkurrenter.

– Der er utroligt mange faktorer. Vi har været konservative i antagelserne. Det er ikke en pris, der stikker af, lød det fra Maja Felicia Bendtsen, som fremhævede, at der findes muligheder for at gøre projektet mere rentabelt.

– Kunne man lave et supplement med solceller, ville det være ret interessant – også for at få en lidt lavere omkostning på produktionen, fortalte hun.

Overskudsvarme til salg

– Omkostningerne ligger måske i den lidt højere ende af tilsvarende europæiske projekter, men det er inden, vi indregner synergier, sagde Marie Münster, professor på DTU.

Salg af overskudsvarme eller ilt – de potentielle synergier – indgår nemlig ikke i tallene. Bornholms Energi og Forsyning (Beof) er som fjernvarme- og spildevandsselskab en oplagt køber – både af varme til fjernvarmenettet og ilt, som kan bruges i renseanlægget.

Beof har også deltaget i arbejdet med undersøgelsen, og forsyningsselskabets vicedirektør Klaus Vesløv hæftede sig ved, at et stort power-to-X-anlæg i tilknytning til energiøen vil kunne dække hele øens fjernvarmebehov, hvis de adskilte fjernvarmenet bindes sammen med nye rør.

– Som vi kan regne ud, vil vi med et overplanting-setup kunne forsyne hele fjernvarmesystemet med spildvarme fra et power-to-X-anlæg, sagde han.

Adgangen til vand var en af de pointer, som Maja Felicia Bendtsen lagde vægt på i præsentationen.

– Der er rigeligt med spildevand til rådighed på Bornholm. Det er vigtigt for mig, at vi ikke skal bruge drikkevand, sagde hun.

Spildevandet fra Rønne-området vil kunne dække behovet til et stort power-to-X-anlæg omkring to gange. Det vil kræve et nyt renseanlæg at fremstille vand, der kan bruges til elektrolyse.

Power-to-X-undersøgelsen er baseret på overskudsstrøm fra Energiø Bornholm og muligheden for, at selskabet, der skal eje vindmølleparkerne, ønsker at gøre brug af muligheden for at sætte flere møller op, end der er kapacitet til i elkablerne til Sjælland og Tyskland – kaldet overplanting.

Udbuddet af energiøens havvindmølleparker bliver skruet sammen på en måde, så energiselskaberne kan tilvælge at udnytte en overkapacitet på op til 0,8 gigawatt. Den ekstra el-kapacitet kan bruges til elektrolyse. I første fase kan man ved at spalte vandatomer (H2O) skabe brint og ilt. Brinten kan herefter raffineres til metanol eller ammoniak eller andre kemiske forbindelser ved at tilføje en ekstra proces, hvor der tilføres henholdsvis kulstof eller kvælstof. Disse brændstoffer kan bruges til skibsfarten og hurtigfærger eller forsyne landbrugsmaskiner og andre tunge køretøjer, som man ikke umiddelbart kan elektrificere. En anden mulighed er, at brinten ikke bearbejdes, men transporteres i rørledninger til Tyskland.

De to hovedscenarier i undersøgelsen er baseret på brintfremstilling med transport til Tyskland og fremstilling af ammoniak i stor skala. Muligheden for at lave metanol, som kræver CO2, skal i de kommende måneder undersøges nærmere. Kulstoffet til metanol kan komme fra det bornholmske biogasanlæg, men på grund af CO2-knaphed på Bornholm vil det ikke være muligt at producere metanol i nær samme mængder som ammoniak eller brint.

Pressemødet sluttede med, at Maja Felicia Bendtsen overrakte første eksemplar af rapporten til Søren Møller Christensen, der er konstitueret direktør i partnerskabet Baltic Energy Island, som på et tidspunkt ”skal overtage opgaven og løbe videre med bolden”.

Han takkede for det nye vidensgrundlag.

– Når der skal træffes store beslutninger, er viden fuldstændig afgørende. En lang række aktører skal træffe store beslutninger i de kommende måneder og år, sagde Søren Møller Christensen og nævnte et par eksempler:

– Der er udviklere, som skal byde ind på energiøen og finde ud af, om de tænker power-to-X ind. Der er forsyningsselskabet på Bornholm, som skal finde ud af, om de vil være en del af det, og havnen skal finde ud af, om de skal stille faciliteter til rådighed for udskibning af brændstoffer.

Og så er der samfundet Bornholm, der skal finde ud af, hvad vi gør. Hvilke muligheder ligger der i det, og hvordan griber vi dem?

Arbejdet med at kortlægge power-to-X-potentialet kører videre året ud.

Fakta

Power-to-X-kortlægning

Projektet er støttet med EU-midler, som er formidlet via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Den samlede EU-støtte lyder på 6,4 mio. kr. til et konsortium med Rønne Havn i spidsen. Arbejdet har desuden haft deltagelse af bl.a. Ørsted, Skovgaard Energy, Topsoe, Danfoss Drives, Rambøll, DTU Management, DTU Wind and Energy Systems, Bornholms Regionskommune, Gate 21 og Bornholms Energi & Forsyning. I alt har konsortiet investeret yderligere 2,5 mio. kroner, så det samlede budget løber op i 8,9 mio. kr.

Kilde: Rønne Havn, Beof