Har du tænkt over, hvad der skal ske med de jordiske rester, når du ikke er her mere? Det er der nemlig flere og flere danskere, der tager stilling til, skriver Skovbegravelser Aps i en pressemeddelelse.
Her åbnede de nemlig Paradisbakkerne Skovbegravelsesplads for knap to år siden, og siden åbningen er der blevet reserveret og købt 177 urnepladser i skoven.
– Vi ønskede at åbne skovbegravelsespladsen, fordi vi mente, at der var behov for den mulighed her i området. Og det kan vi jo så se, at der også er, siger formand for Ibsker Husmandsplantage, Ea Holten Pedersen i pressemeddelelsen.