Elgiganten vil ifølge analysen også hente en del af sin omsætning fra fysiske butikker udenfor Bornholm. Det drejer sig om cirka otte procent, svarende til fem millioner kroner.
Lokalt på Bornholm vil Elgiganten trække omsætning fra især Rønne og derefter Nexø. Rønnes nuværende butikker vil i alt aflevere 17 millioner kroners omsætning til butikken i Vibegårdscentret, hvis den åbner. Ni millioner kroner vil komme fra butikker i centrum, og de resterende otte millioner vil butikker i resten af Rønne aflevere.
På vej i høring
I Nexø kan butikkerne se frem til en nedgang i omsætningen på cirka seks millioner kroner om året. Endelig vil butikker på resten af Bornholm tilsammen aflevere omsætning for en million kroner, hvis Elgiganten åbner, og detailhandelsanalysen passer.
Regionskommunen har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og et forslag til lokalplan, som kan bane vej for Elgiganten. Kommunalbestyrelsen skal på sit møde torsdag tage stilling til, om planforslagene og detailhandelsanalysen skal sendes i offentlig høring i otte uger.