Der er ikke plads til energiøen

Skulle en aftale mellem Tyskland og Danmark falde på plads om at etablere Energiø Bornholm 15 kilometer ude i Østersøen, skal parterne være hurtige til at kontakte Rønne Havn for en aftale om at udskibe de mange nødvendige elementer og materialer. Aktuelt er havnen således fuldt booket med andre vindmølleprojekter til og med 2028, oplyser havnedirektøren og slår fast: – Vi laver forretninger med de kunder, vi kan.

I lighed med mange andre har direktøren i Rønne Havn, Lars Nordahl, på det seneste bemærket, at der igen blæser positive vinde i forhold til etableringen af en Energiø Bornholm.

Han har noteret sig, hvordan statsminister Mette Frederiksen inden sommerferien mødtes med den tyske kansler Friedrich Merz for at tale om projektet.

– Efterfølgende har de respektive klima- og energiministre også talt sammen, og set udefra ligner det i hvert fald, at der bliver drøftet rammebetingelser for, hvordan det hele kan realiseres, og der er Tyskland jo en del af løsningen, siger Lars Nordahl og slår fast:

– Der er flere tegn i sol og måne på, at tingene bevæger sig i en rigtig retning, og at der er et ønske om at realisere Energiø Bornholm – og det er jeg da glad for i havneregi, men sådan set også som bornholmer på grund af de muligheder, der ligger i det for Bornholm. Så jeg synes, det ser rigtig godt og lovende ud.

Fuldt booket

Rønne Havn har efterhånden gjort sig mange erfaringer med projekter af den karakter, idet den har fungeret som udskibningshavn for i første omgang vindmøllerne på Kriegers Flak og sidenhen flere andre tyske projekter.

– Nu er det så Polen, vi kigger mod, og hvor vi har projekter, vi beskæftiger os med, siger Lars Nordahl.

Hvis Energiø Bornholm bliver besluttet, hvordan ser det så ud i forhold til jer, skal man bestille plads på havnen i god tid?

– Det er jo sådan, det fungerer. De, der skal bygge vindmølleparkerne, laver lang tid i forvejen kontrakter med havnene, og dermed også med os. Derfor har vi også belægning på havnen helt frem til og med 2028. Så det er ofte tre, fire, fem år ud i tiden, at havnene bliver booket.

– Nu ved vi jo ikke, hvornår det rent tidsmæssigt bliver relevant, hvis man beslutter, at energiøen skal etableres, men vi må jo nok forvente, at det bliver ind i 30’erne på et tidspunkt, siger direktøren.

Før man går i gang, mener du?

– Ja, i hvert fald med at bygge vindmølleparken, men jeg kan jo ikke vide det, for det kommer helt an på, hvad der bliver besluttet. Oprindeligt var Energiø Bornholm, i hvert fald hvad angår vindmølleparken, jo forudset til at blive bygget fra 2028 og være driftsklar i 2030, men med de forsinkelser og udsættelser, der har været, forestiller jeg mig, at det vil blive på et senere tidspunkt.

– Og som det ser ud lige nu, vil vi altså i Rønne Havn have plads, hvis vi kommer ind i 2029, 2030 og så videre. Men det er også klart, at desto længere tid, det tager at få taget en beslutning, og desto tættere vi kommer på, desto sværere kan det blive, vi er jo en kommercielt drevet havn og kigger også mod andre projekter, der kan være relevante.

– Vi kan ikke holde noget tilbage og sige, at så driver vi ikke forretning i et håb om, at energiøen kommer. For kommer den så alligevel ikke, står vi med håret i postkassen, siger Lars Nordahl.

Men frem til og med 2028 har I simpelthen ikke plads til at skulle beskæftige jer med en eventuel Energiø Bornholm?

– Nej. Men som det ser ud på nuværende tidspunkt, mener jeg heller ikke, det er realistisk, at den skal bygges inden for den periode.

Landanlæg og energiø

Men hvis vi nu antager, at parterne bliver enige om en Energiø Bornholm, hvad betyder det så potentielt set nede i Rønne Havn?

– Der er jo to ting i det, dels hele landanlægget i form af transformerstationen, som det er planen at opføre ved Sose, og hvor etableringen vil kræve en masse store komponenter, som skal sejles ind til øen og siden fragtes videre ud til området, siger Lars Nordahl.

– Hele den logistik kan kun etableres via Rønne Havn, så der er vi sikre på, at det giver en masse aktivitet med skibe ind og ud ad havnen, og formentlig vil komponenterne lige stå opmagasineret her på havnen, inden de på lastvognstog fragtes videre ud til, hvor de skal stå permanent.

– Hvad det angår, skal vi jo i givet fald have en dialog med dem, der i sidste ende står for det, nemlig Energinet og Energistyrelsen, i forhold til hvordan det skal tilrettelægges. De laver jo et udbud på at få bygget den del, som nogen vil vinde.

– Dertil er der så det andet element, altså at få bygget selve energiøen ude på havet, hvor der skal produceres et sted mellem 3 og 3,8 gigawatt strøm, og det skal det eller de energiselskaber, som vinder udbuddet, så se på, hvordan skal ske. De skal naturligvis bruge en installations- og udskibningshavn, helt ligesom de projekter vi har haft og har nede på havnen i øjeblikket, siger Lars Nordahl og pointerer:

– Det er ikke en naturlov, at det skal ske fra Rønne Havn, men det er da klart, at har vi pladsen og muligheden, så sætter vi os i spil til at blive udskibningshavn, og alt andet lige ligger vi jo meget tæt på, og derfor vil det være en oplagt tanke, at det skal ske fra Rønne. Men det kræver, at vi går ind i projektet og er konkurrencedygtige.

– Lige nu har vi det hele fyldt op med to projekter, og det kommer som sagt til at fortsætte de kommende år til og med 2028. Og det er klart, at vi kigger også længere frem, for der kommer flere vindmølleparker, der skal bygges, og dem prøver vi også at bringe os i spil til. Vi har jo absolut en konkurrencedygtig havn, og det skal vi være stolte af på Bornholm, siger Lars Nordahl.

De nødvendige kajer

Han forklarer, at den bornholmske undergrunds beskaffenhed har gjort det muligt at bygge en havn med meget stor kapacitet og bæreevne, og dertil har havnen også i de senere år fået etableret den nødvendige kapacitet, hvad angår kajer.

– Så vi har pt den førende havn i Østersøen i forhold til at udskibe vindmølleprojekter, siger han.

– Etape tre i udbygningen af vores kajer blev færdig ved årsskiftet, og det er derfor, vi nu kan have to sideløbende projekter. Vi har kajkapacitet til at dele vores projektarealer op i to, hvor hvert projekt har sin egen last-rampe til tungt materiel. De 350.000 kvadratmeter, vi råder over, kan dermed rumme to projekter på en gang. Så hvad det angår, har vi, hvad vi skal have.

Og lige nu kører I med to polske vindmølleprojekter?

– Ja, det gør vi. Vi har én kunde, som har fundamenter liggende, og vi har en anden, hvor vi har vindmølledele liggende i form af tårne, vinger og naceller, som er det hus, der sidder øverst oppe på vindmøllerne og rummer de elektriske komponenter. De to projekter er fysisk afgrænset med hegn.

Hvis man når til enighed om at etablere Energiø Bornholm, vil Lars Nordahl anbefale, at det første, man dernæst gør, er at ringe til Rønne Havn, så havnen ikke bliver booket af andre projekter i 2029, 2030 og så fremdeles.

– Men det foregår jo sådan, at vi allerede har hejst flaget både over for Energistyrelsen, Energinet og for den sags skyld også klima- og energiministeriet. Det er en normal del af vores positionering og branding at fortælle, at vi er her, vi har de og de kapaciteter, og vi står til rådighed. Det ved kunderne og energiselskaberne også, hvad enten det er Ørsted, Vattenfall, RWE eller nogle af de polske energiselskaber.

– De ved, at vi er her, og hvad vi kan, og vi har heldigvis en god trackrecord ud fra de projekter, vi allerede har haft. Og dem, der typisk leverer komponenter, Vestas eller Siemens, ved også, hvad vi står for og vil rigtig gerne samarbejde med Rønne Havn. Så det med at fortælle, at vi er her, og at vi er klar, det foregår allerede nu.

Ved energi- og klimaministeriet også, at I er fuldt booket til og med 2028?

– Ja, det ved de godt, og de ved, at så snart tingene er besluttet, skal de ud af starthullerne, for man er jo i et konkurrenceudsat marked, og det betyder altså også, at der kan være andre kunder, siger Lars Nordahl.

En knap ressource

Hvad nu hvis der kommer nogen lige om lidt og siger, at de meget gerne vil booke sig ind på Rønne Havn i 2029, 2030 og så videre, hvad gør I så?

– Så indleder vi forhandlinger med dem, og hvis vi kan blive enige om at lande en kontrakt med et energiselskab eller et vindmøllefirma, så lander vi den.

Hvad så, hvis Energiø Bornholm kommer og siger, jamen hov, vi vil da gerne i gang i 2029?

– Har vi booket havnen op og skrevet kontrakt med en anden aktør, så kan det ikke blive hos os. Det er jo konsekvensen af, at vi er en forretning, der er kommercielt drevet, siger Lars Nordahl.

– Vi laver forretninger med de kunder, vi kan. Jeg kan jo ikke risikere at sige nej til en anden kunde, for hvis det så viser sig, at Energiø Bornholm ikke bliver til noget, så ender jeg med at stå med en havn, der ikke bliver brugt til det, den skal.

– Så det gælder om at have dialog med de kunder, der viser sig, og få lavet de kontrakter ude i fremtiden, som er nødvendige.

Så i forhold til Energiø Bornholm er der simpelthen noget timing, som også skal lykkes?

– Det er der altid med alle projekter, og hvad det angår, er havnene en knap ressource, og især en havn, der har positioneret sig så godt, som vi har. Og som vi har haft kunder i, der har været glade for at komme her, siger havnedirektøren.