Det sidste af sin slags: 'Nu tænker du ikke på at gå på røven foreløbig?'

Af regnskabet hos Nexø Vodbinderi fremgår det, at selskabets fortsatte drift er usikker. Men det er noget, de skal skrive, mener ejeren.

I løbet af de seneste år er kundegrundlaget for selve Nexø Vodbinderi forsvundet. Fiskerne er ikke længere at finde i hverken Nexø eller på resten af Bornholm, og det har gjort, at virksomheden må lægge om.

Men som det ser ud lige nu, er det en besværlig omstilling.

For i regnskabet, som Nexø Vodbinderi netop har præsenteret, fremgår det, at der at usikkerhed om selskabets mulighed for fortsat drift. Det fremgik også for det forrige regnskabsår. I 2023/24 er underskuddet også på 824.618 kroner - der er dog også en egenkapital op 6,7 millioner kroner.

– Min kommentar til det er, at jeg har en god bank, som har tillid til mig. Det giver problemer, når man laver underskud, og det kan man ikke overleve i længden. Men der er noget, som vi skal skrive. Det er et regnskab, som vi afsluttede for seks måneder siden, og hvis ikke revisoren skriver det, fordi de får et hak i tuden, når der er kontrol af dem. Men det er selvfølgelig ikke fedt, fortæller ejer af Nexø Vodbinderi, Klaus Hjorth Hansen, og fortsætter:

– Jeg skal ikke sidde og negligere, at jeg laver underskud, men selve ordlyden med, at der er tvivl om selskabets fortsatte drift, er opfundet af nogle slipsedrenge, så det giver jeg ikke fem potter pis for.

Kan ikke vende det på ét år

Efter årene, hvor fiskeriet forsvandt, har han i vodbinderiet - som han efterhånden vil kalde en koncern - taget andre slags virksomheder ind under sig.

Der er Check Point Marine i Nexø, som sælger bådudstyr, men også to dametøjsforretninger.

– Ja, det spænder vidt. Detailhandlen har jo også været hårdt presset i mange år, så vi kæmper og har fokus på at tjekke virksomheden og butikkerne igennem. Hvis ikke det i de enkelte butikker kan vendes til noget positivt, bliver vi nødt til at trække stikket på et tidspunkt, siger Klaus Hjorth Hansen og fortsætter:

– Det er omtvisteligt, at der er det underskud, som fremgår af regnskabet. Hvis jeg ikke havde en formodning om, at det kan forbedre sig, skal jeg jo trække stikket. Men jeg har en klar forhåbning og tyrkertro på, at det kan forbedre sig, og det er det, vi arbejder ud fra.

– Jeg tror måske ikke, at jeg kan vende et underskud på 800.000 kroner til et plus på et år, men jeg tror, vi vil se en udvikling, der vil gå den rette vej. Jeg vil sige, hvis jeg næste år kan se, at jeg har halveret underskuddet, er jeg tilfreds med det.

Jeg ved nogenlunde, hvilke knapper jeg trykker på for at gøre underskuddet mindre, og så er det om at skrue på de knapper.

Der er ikke meget af det tradionelle salg tilbage for Nexø Vodbinderi, da fiskerne, kundegrundlaget, er væk.

Projektvirksomhed

I forbindelse med det budget, som Klaus Hjorth Hansen har lagt for det kommende år, er der også lavet et såkaldt likviditetsbudget.

Det dækker over, hvor mange penge Nexø Vodbinderi forventer at få ind. Her forventer virksomheden et overskud og på den baggrund, at selskabet kan fortsætte driften i hele 2024/25-regnskabsåret.

– Det handler også om, at vi kan betale vores regninger, og at vores bank stiller den fornødne kredit i spidsbelastningstidspunkter. Men der er jo ingen garanti for, at et budget holder, når man ikke ved, hvad der sker. Man laver altid et budget, der ser fornuftigt ud. Det skal man, og budgettet skal helst vise, at man tror på det og give udtryk for holdningen. Derfor tror vi også på et overskud på likviditetsbudgettet, siger Klaus Hjorth Hansen.

I Nexø Vodbinderi ligger også en fiskefarm i Polen.

– Det håber vi på, at vi kan afvikle og få nogle penge for, lyder det fra ejeren.

– Der er også et varelager, der er alt for stort, og som skal realiseres. Vi har stået lidt fast på tingene og sagt, at det kan vi sælge. Der skal vi være meget bedre til at realiseret det. Uanset om det bliver realiseret til udsalgspris, men med hensyn til næste år vil det måske også udvise underskud, fordi varelageret bliver solgt under prisen til, hvad det er opgjort til. Men så får vi også noget likviditet ind, får købt andet ind, så vi kan tjene nye penge.

Desuden har virksomheden gang i flere projekter, hvor der er fondsmidler involveret, og det giver en sikkerhed for firmaet.

– Vi har sadlet lidt om forstået på den måde, at vi deltager i nogle projekter, vi har overtaget driften ved noget på havnen, hvor vi kører projekt sammen med Roskilde Universitet. Vi har fået tilskud til at lave varmvandsrejer, og vi forestår den praktiske del. Vi har også fået en bevilling fra Fiskerifonden til et andet projekt med et andet firma. Det gør, at en del af de timer, vi har, får vi fuld valuta for, og det er sikre midler. Jeg vidste faktisk ikke indtil for nylig, at der er et begreb, som hedder projektvirksomhed, men det er vi blevet – eller en del af Nexø Vodbinderi er blevet det, siger Klaus Hjorth Hansen.

Hjernen overtager mere

Tidligere har der været tre bådudstyrsforretninger på Bornholm - nu er det blot Check Point Marina, der er tilbage, fortæller han.

Samtidig er også nethandlen blevet en udfordrer for de forskellige dele af virksomheden.

– Det er også det, vi skal kigge ind i. Har vi vores berettigelse med at lave overskud eller ej i de butikker. Har vi ikke det, må vi have hår på brystet og trække stikket. Problemet med sådan en virksomhed, som den, jeg driver, er, at den bliver drevet med 80 procent hjerte og 20 procents hjerne, siger han og fortsætter:

–Jo ældre man bliver, jo mere overtager hjernedelen. Man finder ud af, at tiden til at spare op til egen pension bliver kortere og kortere. Jeg har opretholdt service, som jeg ikke tjener penge på, men uden den del er der andet omsætning, som ville forsvinde.

– Så kan man tage tøjbutikkerne. Den i Svaneke har haft åbent hver dag, udover søndag, men ellers hele året rundt. Der har været dage, hvor man skulle tage penge med på arbejde. Check Point har også skåret ned på åbningstiden, fordi omsætningen var for lav til, at det kunne betale en løn om vinteren.

– Nu overtager hjernen mere og tænker, at det bliver nok ikke bedre, hvor jeg også tænker, at det ikke er min opgave, at der er en bådeudstyrbutik på Nexø Havn eller på Bornholm i det hele taget. Så hvis jeg ikke kan tjene penge på det, skal jeg lade være med at have det.

Kan konkurs blive en realitet?

Spørgsmålet, der også trænger sig på, er, om hvis ikke virksomheden mulighed for at tjene penge bliver bedre, om virksomheden kan blive nødt til at dreje nøglerne om.

Det kan Klaus Hjorth Hansen have svært ved at svare enkelt på.

– Det var faktisk også det sidste, min revisor sagde til mig. ”Nu tænker du ikke på at gå på røven og konkurs foreløbig?”. Nej, det gør jeg ikke, men jeg ved godt, at det er en risiko.

– Og hvis der sker noget, som gør, at jeg går konkurs, vil jeg være åben omkring det. Det er svært, og der er mange følelser i det. Men jeg skal være klar over, at jeg kan miste firmaet. Og så skal jeg være klar over, at det ikke er alt, og at firmaet kun er sekundært, fordi man har så mange andre ting, som er vigtigere i ens liv. Så derfor er jeg ikke bekymret for at gå på røven, men jeg kan ikke lide at sige i Tidende, at man ikke behøver at være bekymret for, at jeg går på røven. Fordi der kan være så mange faktorer, der spiller ind. Det bliver i hvert fald ikke med min gode vilje, at jeg gør det, fortæller han.